- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
83

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schuppe, Wilhelm - Schur, Adolph Christian Wilhelm - Schuré, Edouard - Schurig, Arthur - Schurz, Karl - Schuscha - Schuster, Bernhard - Schuster-Woldan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schubert-Soldern. Skolens Tidsskrift
var »Zeitschrift für immanente Philosophie«,
hvoraf der udkom 4 Bd. S.’s Hovedværk er
»Erkenntnisstheoretische Logik« (1878); desuden
maa fremhæves »Grundzüge der Ethik und
Rechtsphilosophie« (1882) og »Grundriss der
Erkenntnisstheorie und Logik« (1894, 2. Opl.
1910).
(A. T-n). W. N.

Schur [∫u.r], Adolph Christian
Wilhelm
, tysk Astronom, f. 15. Apr. 1846 i
Altona, d. 1. Juli 1901 i Göttingen, studerede
Astronomi i Göttingen og Berlin, blev 1868
Assistent ved det geodætiske Institut i Berlin,
1873 Assistent ved Observatoriet i Strassburg
og 1886 Prof. i Göttingen og Direktør for
Observatoriet smst. 1874 deltog S. i den tyske
Venus-Ekspedition til Aucklands-Øerne. I
Strassburg var S. hovedsagelig optaget med
Indretningen af det ny Observatorium, i Göttingen fik
han 1888 opstillet et større Repsold’s
Heliometer, hvormed han stadig observerede.
Resultaterne af sine Observationer har han nedlagt
i Publikationerne: »Die Oerter der helleren
Sterne der Præsepe« (1895), »Vermessung der
beiden Sternhaufen h und x Persei« (1900),
foruden i talrige Meddelelser til Fagskrifter om
Heliometermaalinger af Dobbeltstjerner,
Soldiameter, Juppiter-Diameter, Bestemmelse af
Fladtrykningen af Mars o. s. v. Ved Siden
heraf nævnes: »Bestimmung der Masse des
Planeten Juppiter« (1882), »Beiträge zur Gesch. der
Astronomie in Hannover« (1901) og hans
Bearbejdelse sammen med Stichtenoth af Olbers’
Kometobservationer (se Olbers) samt
Reduktion af Klinkerfues’ Fiksstjerneobservationer.
Som Direktør for Observatoriet udgav S.:
»Astronomische Mittheilungen von der kgl.
Sternwarte zu Göttingen«, II—VI (1891—1900).
J. Fr. S.

Schuré [∫y’re], Edouard, fr. Musikforf., f.
1841 i Strasbourg, uddannede sig i Tyskland og
har levet som Musikskribent i Paris, hvor han
navnlig har arbejdet for at udbrede
Kendskab til tysk Musik blandt sine Landsmænd;
hans Hovedværker er Histoire du Lied (1868,
tysk Overs. 1870) og Le drama musical (2 Bd,
1875; 5. Udg. 1902) om Wagner’s Musikdrama.
W. B.

Schurig [∫u.rek], Arthur, tysk Musikforf.,
født 24. April 1870 i Dresden, var opr.
Artilleriofficer, men helligede sig litterært Arbejde
(Oversættelser af og Afhandlinger om Stendhal,
Balzac, Flaubert etc.) og musikhistoriske
Studier; heraf fremhæves en værdifuld
Mozart-Biografi (2 Bd), Udgiver af Leopold Mozart’s
»Reise-Aufzeichnungen« og Konstanze Mozart’s
Breve med omfattende Indledning og
Kommentarer; S. lever i Dresden.
W. B.

Schurz [∫orts], Karl, nordamerikansk
Politiker, f. 2. Marts 1829 i Nærheden af Köln,
d. 14. Maj 1906 i New York, kom 1847 som
Student i Bonn i Forbindelse med G. Kinkel og
deltog 1849 tillige med ham i Opstanden i
Pfalz og Baden, men undkom herfra til Schweiz.
Ved stort Mod og Snildhed befriede han Novbr
1850 Kinkel fra Fængslet i Spandau og drog
1852 til Nordamerika. Han bosatte sig 1855 i
Wisconsin og tog virksom Del i Præsidentvalget
1856 som en af Førerne for det ny
republikanske Parti, hvilket han skaffede stærk Tilgang bl.
Tyskerne. Efter paa lgn. Maade at have virket
for Lincoln’s Valg 1860 blev han Marts 1861
udnævnt til Sendemand i Madrid; vendte
tilbage Jan. 1862 og blev Apr. s. A.
Brigadegeneral, samt udmærkede sig først under Sigel i
Virginia, senere under Hooker i Tennessee.
1865 fik han det Hverv af Præsident Johnson
at gennemrejse Sydstaterne og udfinde Midler
til deres Genoprejsning efter Nederlaget. 1867
blev han Redaktør af det største tyske Blad
i St Louis, var 1869—75 Unionssenator for
Missouri og kæmpede tillige med Ch. Sumner
imod Grant’s Styrelse. 1877—81 var han
Indenrigsminister, arbejdede for at forbedre
Indianernes Stilling og for at fremme en Reform af
den civile Tjeneste ved at indføre
Embedsprøver. 1884 understøttede han Cleveland’s Valg
til Præsident for at udrense den Korruption,
som 24 Aars Herredømme havde udviklet i det
republikanske Parti. Han har redigeret store
Blade i New York og Boston og skrevet Life of
H. Clay
(1887) og Abraham Lincoln (1892). En
Samling Taler udgaves 1885, og hans
Erindringer Reminiscences udk. 1907—08 i 3 Bd.
E. E.

Schuscha [’∫u∫a], Shusha, By i
Transkaukasien i Azerbeidjan, ligger 1179 m o. H. ved
Foden af S. ell. Kagar-Tschai og ved Foden af
en Klippe, der bærer en Fæstning. 43000 Indb.,
hvoraf Flertallet er kristne Armenier. S. har
en russ. og fl. armeniske Kirker, et Par Moskeer
og driver Silke- og Bomuldsindustri samt
Handel med Heste. S.’s Fæstning ell. Citadel
Penahabad var forhen Sæde for Kanerne af
Karabagh.
(H. P. S.). N. H. J.

Schuster [’∫ostər], Bernhard, tysk
Komponist og Musikforf., født 26. Marts 1870 i
Berlin, har virket som Teaterkapelmester og
komponeret nogle Operaer foruden Sange og
Orkestermusik, men er mest kendt som Udgiver af
det anselige Musiktidsskrift: »Die Musik«, der
startedes 1901, ophørte under Verdenskrigen,
men genopstod 1922; de fleste kendte tyske og
talrige fremmede Musikforfattere har ydet
Bidrag til »Die Musik«.
W. B.

Schuster-Woldan [’∫ostər-’våldan], 1)
Wolfgang Eberhard Georg, tysk Maler, f. 7.
Dec. 1864 i Nimptsch (Schlesien), uddannet i
Stuttgart, Frankfurt a. M. og München; i denne By
har han fortrinsvis virket. Hans »Skt Nikolaus
og Kristusbarnet« og »Kvinde ved Havet« (1896)
kom til Münchens ny Pinakotek. Andre kendte
Værker: »Den trofaste Ekkehardt«,
»Rottefængeren« (Aachen), Alfred Krupp (Essen, Villa
Hügel), mange Børneportrætter m. v.

2) Raffael, tysk Maler, f. 7. Jan. 1870 i
Striegau (Schlesien), Broder til ovenn. W. E. G.
S.-W., gik paa Münchens Akad., men uddannede
sig mest paa egen Haand og slog sig efter
Studier i Italien ned i München. Hans Kunst er
alsidig: Monumentmalerier for
Bundesrathssaal (Rigsdagsbygningen i Berlin),
allegoriskfantastiske Figurbilleder som »Memento
vivere«, »Ved Skumringens Port« m. v., mange
Portrætter, især af Kvinder, hvori han ogsaa
ofte lægger allegoriske Antydninger. 1911 blev
han Prof. ved Kunsthøjskolen i Charlottenburg.
(Litt.: A. Heilmeier, »R. S.-W.« [1898])
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free