Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwartz, Christian Friedrich - Schwartz, Johan Georg Frans - Schwartz, Johan Jørgen - Schwartz, Maria Sophia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at oprette Skoler, som blev ledede af
Missionærerne, og hvor Hindubørn kunde lære
Engelsk. Det var den første Beg. til det senere
saa betydningsfulde eng. Regeringsskolevæsen i
Indien. Selv arbejdede han med stor Iver og
Dygtighed paa at uddanne indfødte Kateketer.
Ved hans Bortgang sørgede mange, baade
Tamuler og Europæere, over at have mistet en
Fader. Serfodschi, som kort efter kom paa
Tronen i Tanjore, rejste ham et
Marmormonument i Byens Kirke, med en hædrende
Indskrift, som Kongen selv havde forfattet. Et
andet Mindesmærke rejste det ostindiske
Kompagni ham i Kirken i Madras. I Missionens
Historie staar S. som den betydeligste Missionær
i 18. Aarh., ja som en af de allerstørste af alle
Tiders Missionærer. (Litt.: J. F. Fenger,
»Den Trankebarske Missions Historie« [Kbhvn
1843]; Hugh Pearson, Memoirs of the Life
and Correspondence of the Reverend C. F. S.,
I—II [Lond. 1834]; W. Germann,
»Missionar C. F. S.« [Erlangen 1870]; A. C. L.
Grove-Rasmussen, »C. F. S.« [Kbhvn 1898]; Elin
Silén, »C. F. S.« [Sthlm 1924]).
L. B-n.
Schwartz [∫varts], Johan Georg
Frans, dansk Maler, f. i Kbhvn 19. Juli 1850,
d. 3. Febr 1917. Indtil sin Konfirmation i Lære
hos sin Fader, Kunstdrejer J. A. S.; Elev af
Kunstakademiet 1866—72. Som Udstiller
debuterede han 1874 med en stor Karton, »Hiob og
hans Venner«, for hvilken han fik Akademiets
lille Guldmedaille. Aaret efter kom »I Stuen
hos en Syg«, og 1876 det store »Syge og
Skrøbelige søger Helbredelse hos Jesus« og 1878
»Jakob’s Død«. S. A. foretog han sin første
større Udenlandsrejse og gæstede bl. a.
Spanien; senere har han oftere besøgt fremmede
Lande, 1904 saaledes Nordafrika. Til
Frederiksborg-Museet har han malet et stort
Loftsmaleri, »Frederik III som enevældig Hersker
omgivet af Stænderne«; til den Soldenfeldt’ske
Stiftelse i Kbhvn har han udført en Del
dekorative Billeder. Hans Selvportræt (1903) købtes
til Kunstmuseet.
I Udstillingerne i de senere Aar af sit Liv
deltog S. ikke, og en større Del af hans Arbejder
er derfor kun lidet kendte af Publikum.
Følgende kan særlig nævnes: Dekorationer i Ny
Carlsbergs Glyptotek, udførte efter
Kompositioner af Carstens (»Musernes Dans« og
»Megapentes ved Charon’s Baad«); Altervæggen i
Nathanaels-Kirken i Sundby paa Amager,
fremstillende den sejrende Kristus omgivet af
tilbedende Mennesker og Engle; »Kristus viser sig
Paaskeaften for Disciplene« (Lukas-Kirken i
Kbhvn); »Kristus i Gethsemane« (Nørre Sundby
Kirke); »Englen forkynder Kristi Opstandelse
for de to Kvinder« (Hvorup Kirke); samme
Emne i Hospitalet for Spedalske paa Island,
samt forsk. store Loftsbilleder til Ny
Carlsbergs Glyptotek, »Selene og Endymion«,
»Helios« o. s. v. Han har ogsaa udført en Del
Raderinger og malt nogle Portrætter.
(S. M.). P. J.
Schwartz [∫varts], Johan Jørgen, norsk
Forretningsmand og Politiker, f. i Drammen
19. Febr 1824, d. smst. 16. Marts 1898, nedsatte
sig 1848 som Handelsmand i sin Fødeby og
kom efterhaanden i betydelig Virksomhed som
Trælasthandler, Skibsreder, Savbrugs- og
Jernværksejer. Men hans omfattende Virksomhed
standsede ved Konkurs 1879. Han var en
meget anvendt og dygtig Kommunemand, Chef
for Borgervæbningen, Ordfører i
Formandskabet, Bankadministrator m. m. og
repræsenterede med Sagkundskab sin Valgkreds paa
alle ordentlige og overordentlige Storting fra
1857—76, med Undtagelse af Tinget 1865—66.
I Tingperioden 1874—76 var han Præsident i
Lagtinget. Som Tingmand forfattede han en
stor Mængde Indstillinger og Betænkninger, og
ligeledes har han som Medlem af et stort Antal
kgl. Kommissioner haft Del i de af disse
afgivne Betænkninger, Indstillinger og Forslag.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Schwartz [∫varts], Maria Sophia, født
Birath, sv. Romanforfatterinde, f. 3. Juli
1819, d. 7. Maj 1894. Hun ægtede 1840 Prof.
G. M. S. Allerede forinden sit Ægteskab
havde hun syslet
med litterær
Produktion,
men først 1851
optraadte hun
offentlig under
Pseudonymet
Fru M. S. S.***
med Novellen
»Fortalet«;
derefter fulgte »De
värnlösa« (1852)
og »Skildringar
ur familjlivet«
(1854) o. fl.
Efter sin Mands
Død (1858)
nødsagedes hun
imidlertid til at
skrive for at
leve, og der følger nu et Afsnit, hvor de
Tendenser, hun hyldede allerede i sine første
Arbejder, hærdedes og skærpedes til ren
Ensidighed, særlig fremtrædende i Harmen mod
Adelsstanden. I den talrige Romanrække,
som nu udsendes, indgaar ogsaa adskillige
Feuilletonromaner, saa at der blev en sand
Oversvømmelse af hendes Noveller og Romaner:
»Ett hämdens offer« (1859), »Arbetet adlar
mannen« (1859), »Ädlingens dotter« (1860),
»Emancipationsvurmen« (1860), »Skuld och oskuld«
(1861), »Börd och bildning« (1861) o. m. fl.
Imidlertid stiftede S. Bekendtskab med den
samtidige eng. Romanlitteratur, og Indflydelsen,
særlig fra Dickens, gjorde sig saa stærkt
gældende, at man kan herfra regne et nyt Afsnit
i hendes Produktion, som præges af en dybere
og alvorligere Smagsretning. Man vil særlig
fornemme den i »Positivspelarens son« (1863)
samt til Dels i de flg. »Guld och namn« (1863),
»Författarinnan och hennes son« (1864), »Den
rätta« (1864), »Arbetets barn« s. A. o. s. v. S.
hører til den sv. Litt.’s mest produktive
Forfatterinder, og hun hørte længe til de mest
læste baade i Indland, og maaske i højere
Grad, i Udlandet, særlig Tyskland, hvor hendes
Romaner fra 1863 udkom, før de kom paa
 |
| M. S. Schwartz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
