Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 100 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz - Schweiz (Naturforhold m. m.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schweiz [∫va^its] (herm. et Kort), off.
Schweizerische Eidgenossenschaft, fransk
Suisse, italiensk Svizzera, en af 25 Stater
(Kantoner og Halvkantoher) bestaaende
Forbundsrepublik i Mellemeuropa. S. ligger
mellem 45° 49′ og 47° 49′ n. Br. og mellem 5° 57′
og 10° 30′ ø. L. og grænser mod N. til
Frankrig (Alsace) og Tyskland (Baden, og — i
Bodensøen — Württemberg og Bayern), mod Ø. til
Østerrig, Fyrstendømmet Liechtenstein og
Italien, mod S. til Italien og Frankrig og mod V.
til Frankrig. Af hele Grænsen dannes 1/5 af
Søer og Floder og 2/5 af Bjerge. Mod N. dannes
Grænselinien i Hovedsagen af Boden-Søen og
Rhinen, mod V. af Jurabjergene. Sydgrænse er
Genfer-Søen samt en Rk. af Alpernes mægtigste
Kamme og Massiver, som Mont-Blanc-Gruppen,
Monte Rosa, Blindenhorn, Salvator, Piz Tambo
og Bernina. Østgrænsens nordlige Del dannes
af Rhinen og dens sydlige af Bjergdrag som
Rhätikon, Silvretta og Ortler. S. har
tilnærmelsesvis Form som en Ellipse, hvis største
Akse fra V. til Ø. maaler 356 km, medens den
mindste mellem de nordligste og sydligste
Punkter af Kantonerne Schaffhausen og Ticino
er 226 km. Landets Areal er 41324 km²; men
heraf falder paa fremmede Enklaver,
indesluttede i S., 11 km², samt paa Boden-Søen 177 km²,
paa Genfer-Søen 349 km² og 816 km² paa de
større Søer i Landets Indre. Indbyggerantallet
var 1920 3880320 ell. 95 pr km².

Oversigt over Indholdet.

	Side
Naturforhold m. m.	100
Befolkningsforhold	105
Statsforfatning	106
Næringsveje	108
Finansvæsen	111
Undervisningsvæsen	111
Samfærdsel	112
Hærvæsen	112
Historie	114

Naturforhold m. m.

Terrain. Betragter man S.’s Terrain paa
et Reliefkort, ell. tænker man sig Landet set i
Fugleperspektiv, viser det sig tydelig at bestaa
af 3 forsk. Partier, to Bjergkæder og en
mellemliggende Dal. Den større og højere Kæde er
Midtalperne (se Alperne), der stryger fra
SV. til NØ., men for øvrigt bestaar af et Virvar
af Forgreninger. I de schweiziske Alper, der
opfylder Landets sydlige Halvdel, træffes nogle
af Europas højeste Punkter og mest udstrakte
Gletschere. Den anden Bjergkæde er de smalle,
langstrakte og af mange parallelle Bjergvolde
bestaaende Jurabjerge, der har Retning fra SV.
til NØ. og kommende fra Frankrig til Slut
træder ind paa Badens Omraade. I Højde staar
Jurabjergene langt tilbage, idet de i
Gennemsnit næppe naar 2/5 af Alpernes Middelhøjde.
De mangler fuldstændig Gletschere og er næsten
fri for Klippeterrain, saa hele Kæden er
overgroet med Vegetation. I Vinkelen mellem disse
to Bjergkæder, der SV. f. Genève er
sammenvoksede med hinanden, udbreder sig den
schweiziske Højslette, der ogsaa fører Navn af
den helvetiske Højslette ell. af S.’s »Mittelland«.
I Forhold til sine Omgivelser er den at
betragte som en vældig Dal, der har en vid
Aabning mod NØ. og en smal Udgang mod SV. langs
Rhône-Floden. I Virkeligheden ligger den i
Gennemsnit 420 m o. H. og har en temmelig
bakket Overflade. Den er, i Kraft af at rumme
Hovedmassen af Befolkningen og
Forbundshovedstaden, at betragte som S.’s Kerneland.

Set som Helhed er S. følgelig Europas mest
udprægede Bjergland, og dets
Gennemsnitshøjde over Havet er 1300 m. Da det har sin
højeste og utilgængeligste Begrænsning mod S.
og lettere Forbindelse N. paa, er S. at betragte
som hørende til Mellemeuropa; men for øvrigt
har det paa sin Sydgrænse baade sit
Kulminationspunkt og sit laveste Punkt, idet Monte
Rosas Top er 4638 m o. H. og Lago Maggiores
Vandspejl 194 m o. H. Mærkværdigt er det, at
det nøje Kendskab, man nu har til Alpernes
Højder og Overfladeforliold, ikke gaar stort
mere end et Aarhundrede tilbage i Tiden. Midt
i 18. Aarh. kendte man endnu ikke en eneste
Alpehøjde. Bjerghøjden bedømtes ud fra det
Indtryk, man fik ved at iagttage Bjerget fra en
Dal. Derved formaaede Bjerge som
Walliser-Alperne, foran hvilke der lejrer sig andre
lavere Højder, slet ikke at tildrage sig
Opmærksomheden, hvorimod et Bjerg som Jungfrau, der
af alle Berner-Alpernes Toppe set N. fra
præsenterer sig tydeligst, ansaas for det højeste
Punkt i S., medens det i Virkeligheden indtager
den 15. Plads. Det var først, efter at man i
1780’erne havde begyndt at foretage nøjagtigere
Maalinger af Alpetoppene, og efter at der i
samme Tidsrum var begyndt at udkomme
korrektere Kort, at man fik et bedre Overblik over
Alpegruppernes Højder og indbyrdes
Beliggenhed. De schweiziske Alper udgør et temmelig
selvstændigt Parti af Midtalperne. I
Hovedsagen bestaar de af to Parallelkæder, der
adskilles ved Rhônes og Rhinens Dale. Men da de
to Kæder støder sammen i Skt Gotthard-Knuden,
hvorfra S.’s Hovedvandløb udstraaler, inddeler
man hyppigere Alperne i S. i Grupper, adskilte
ved Floddale ell. ved Pas, der forbinder
Floddalene. Paa denne Maade deles den nordlige
Kæde i Berner-, Vierwaldstätter-, Glarner-
og Thur-Alperne. Den sydlige Kæde falder i
Walliser-Alperne mellem Passene Store St
Bernhard og Simplon, de lepontiske Alper
(ogsaa kaldet Tessiner-Alperne) og Adula-Gruppen
fra Simplon til Splügen og Graubündner-Alperne
ell. de rhätiske Alper Ø. f. dette Pas. Foruden
disse Inddelinger af de schweiziske Alper er
der imidlertid en tredje Inddelingsmaade, der
siger nok saa meget om Landets orografiske
Forhold. Ved udelukkende at tage Hensyn til
Højden, skelner man mellem Foralper med
Højder fra 600 til 1800 m, Mellemalper, der gaar til
Snegrænsen ell. paa Nordsiden til c. 2700 m,
paa Sydsiden til 2800 m, og Højalper, der er
gletscherklædte. Erindrer man tillige, at den
egl. Hovedkæde uden jævne Overgange sænker
sig brat mod Po-Sletten og de norditalienske
Søer, medens der foran den nordlige lejrer sig
en Rk. lavere Grupper som Freiburger- og
Emmenthaler-Alperne, er det klart, at
Hovedmassen af de schweiziske Alper orografisk set
hører til Alpernes Nordside. Og Adgangen fra
den helvetiske Højslette til den nordlige
Alpekæde samt til de lange Dale ved Rhône og
Rhinen er betydeligt lettere end fra den
lavtliggende Po-Slette, hvorfra kun faa Pas, som
Store Skt Bernhard, Simplon, Skt Gotthard og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>