Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Naturforhold m. m.) - Schweiz (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkeltvis i Graubünden, medens Los og Vildkat
•er udryddede, og Ulven forekommer i S. kun
som Strejfgæst i Jurabjergene. Stenbukken, der
ligesom Gemsen færdes i den alpine Region og
i Sneregionen, forsvandt allerede i 18. Aarh. fra
S.; i nyere Tid har man uden synderligt Held
forsøgt at genindføre den. Gemsen har tidligere
været sin Udryddelse nærmere end nu, da den
fredes strengt. Lgn. gælder Alpemurmeldyret,
som man forhen drev en hensynsløs Jagt paa,
idet man opsøgte det under Vintersøvnen.
(Litt. [se ogsaa Alperne]: H. Walser,
»Landeskunde der S.« [Leipzig; 1908]; O.
Wettstein, »Die S.« [Leipzig 1915]; »Geographisches
Lexikon der S.«, udg. af Knapp, Borel og
Attinger [tysk og fr. Udgave, Neuchatel
1900—08]; C. Schmidt, »Bild und Bau der
Schweizeralpen« [Basel 1907]; A. Heim.
»Geologie der S.« [Leipzig 1916—22]; J. Lubbock,
The Scenery of Switzerland and the causes to
which it is due [Lond. 1898]; Maurer,
Billniller og Hess, »Das Klima der S.«
[Frauenfeld 1909]; H. Christ, »Das Pflanzenleben der
S.« [Zürich 1879]; E. Fuhrer, »Kleine
Pflanzengeographie der S.« [Zürich 1923]; E. A.
Göldi, »Tierwelt der S. in der Gegenwart und der
Vergangenheit« [I Bd, Bern 1914]; Geering
og Hotz, »Wirtschaftskunde der S.« [Zürich
1908]. Af Rejsebøger, der hyppigt udkommer i ny
Opl., kan nævnes Baedeker, »S.«
[Leipzig, tysk, fr. og eng. Udg.]; Murray,
Handbook for travellers in Switzerland [London];
Schmidt’s »Reisebücher, S.« [Zürich]. Paa
kartografisk Omraade har S. frembragt
Værker af overordentlig høj Rang, som har været
Forbilleder for andre Landes Kortfremstilling.
Eksempelvis nævnes »Topographiske Karte der
S.« i Maalestokken 1:100000, der udførtes
1846—65 under Ledelse af General Dufour, hvorfor
det oftest benævnes Dufour-Kortet, og det
officielle Skolevægkort i 1:200000, udgivet 1902 af
Kümmerly.
(H. P. S.). O. K.
Befolkningsforhold.
De 25 Kanton’er, der tilsammen udgør
Republikken S., omfatter et Areal paa 41298 km2,
hvoraf 1313 er Vandareal (Søer over 10 ha,
bl. a. Genfersøen, 581 km2, Bodensøen, 542 km2,
Neuchâtellersøen, 217 km2, Lago maggiore,
212 km2, Vierwaldstättersøen, 114 km2), andet
uproduktivt Areal 7956 km2, Skov 9748 km2,
andet anvendt Areal 22281 km2.
Administrativt er Kanton’erne delt i 186 Bezirke
(6 Kanton’er udgør kun eet Bezirk), og
i 3136 Kommuner. Folkemængden udgjorde
1920 3880000, 1900: 3315000, 1850: 2392000.
Befolkningstætheden er 94 pr km2, ell., hvis det
uanvendte Areal fraregnes, 121 pr km2; de
højst forsk. Naturforhold i de enkelte Dele af
Landet medfører en meget ulige Fordeling af
Befolkningen; jfr Tabellen over de enkelte
Kanton’er. Efter Sprog fordeler Befolkningen
sig med 2730000 tysk-, 824000 fransk-, 259000
italiensk- og 43000 romansktalende samt 24000
med andet Sprog. I konfessionel Henseende
bestaar Befolkningen af 2231000 Protestanter (i
overvejende Grad Reformerte), 1585000
Romersk-katolske, 21000 Jøder og 43000 af anden
Trosbekendelse ell. uden saadan. Medens
Sproggrænsen ret tydeligt lader sig drage, idet de
ikke-tyske Egne er de Kanton’er mod S. og V.,
der grænser til Italien og Frankrig, er de forsk.
kirkelige Samfund langt mere blandet imellem
hinanden, idet dog Bjergegnene i Midten af
Landet og de sydlige Kanton’er er overvejende
katolske. Folkemængden i de enkelte Kanton’er,
samt Befolkningstætheden og Procenttal, der
viser, hvilket Sprog ell. Konfession
Befolkningen hovedsagelig tilhører, fremgaar af Tabellen.
| Kanton’er | Folkemængde 1920 | Heraf i pCt. | Areal km2 | Befolkningstæthed pr km2 | ||||
| Tyske | Franske | Prot. | R.-Kat. | Saml. Ant. | Dyrk. Areal | |||
| Zürich | 538602 | 99 | — | 87 | 12 | 1729 | 311 | 343 |
| Bern | 674394 | 83 | 15 | 86 | 12 | 6884 | 98 | 121 |
| Luzern | 177073 | 99 | — | 5 | 94 | 1492 | 119 | 130 |
| Uri | 23973 | 99 | — | — | 98 | 1074 | 22 | 42 |
| Schwyz | 59731 | 99 | — | — | 98 | 908 | 66 | 84 |
| Obwalden | 17567 | 96 | — | — | 99 | 493 | 36 | 41 |
| Nidwalden | 13956 | 97 | — | — | 97 | 275 | 51 | 66 |
| Glarus | 33834 | 99 | — | 76 | 23 | 685 | 49 | 68 |
| Zug | 31569 | 99 | — | — | 93 | 240 | 131 | 157 |
| Fribourg | 143055 | 31 | 68 | 15 | 84 | 1671 | 86 | 97 |
| Solothurn | 130617 | 98 | — | 25 | 74 | 791 | 165 | 170 |
| Basel-Stadt | 140708 | 96 | — | 68 | 30 | 37 | — | — |
| Basel-Land | 82390 | 99 | — | 78 | 21 | 427 | 193 | 201 |
| Schaffhausen | 50428 | 99 | — | 87 | — | 298 | 169 | 177 |
| Appenzell Ausser-Rhoden | 55354 | 99 | — | 91 | — | 242 | 228 | 238 |
| Appenzell Inner-Rhoden | 14614 | 99 | — | — | 94 | 173 | 85 | 97 |
| Skt Gallen | 295543 | 98 | — | 40 | 59 | 2014 | 147 | 165 |
| Graubünden | 119854 | 46 | [1] | 55 | 45 | 7114 | 17 | 24 |
| Aargau | 240776 | 99 | — | 55 | 44 | 1403 | 172 | 180 |
| Thurgau | 135933 | 99 | — | 70 | 28 | 1006 | 135 | 164 |
| Tessin | 152256 | — | [2] | — | 99 | 2813 | 54 | 73 |
| Vaud | 317498 | 9 | 81 | 84 | 8 | 3212 | 99 | 116 |
| Valais | 128246 | 31 | 67 | — | 99 | 5235 | 24 | 44 |
| Neuchâtel | 131349 | 20 | 77 | 87 | 11 | 800 | 164 | 190 |
| Genève | 171000 | 11 | 84 | 48 | 49 | 282 | 606 | 744 |
| Hele Landet | 3880320 | 71 | 21 | 56 | 41 | 41298 | 94 | 121 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
