Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar, saa at der her ophobedes et Gæringsstof,
der blev faretruende for Édsforbundet. Inden
for selve »Ortene« havde de gl, rige og ansete
Slægter de fleste Steder tilrevet sig
Herredømmet og dannede Oligarkier, saakaldte
Patriciater. Som Modvægt mod Patricierne dannede der
sig alle Vegne et demokratisk Parti, men dettes
Forsøg paa at faa Patriciaterne ophævede
mislykkedes stadig og førte blot til en Skærpelse
af det aristokratiske Herredømme, saa at der
i S. saa godt som i noget af Europas Monarkier
fandtes saavel Feudalbyrder (paa nogle Steder
endog Livegenskab) som Lavstvang og Censur,
for ikke at tale om Mangel af borgerlig
Ligeberettigelse og Trosfrihed. Imidlertid gik S.,
økonomisk set, i denne Periode fremad med stærke
Skridt, navnlig med det gode Udbytte, en
livlig Handel og en rask fremblomstrende Industri
gav af sig, ja naaede endog gennem sine
Bomulds- og Silkemanufakturer og ganske særlig ved
Urfabrikation en fremskudt Stilling mellem
Europas Industrilande. Disse og lgn. fredelige
Beskæftigelser lagde nu Beslag paa Befolkningens
Kræfter, og naar Schweizere vedblivende søgte
Erhverv i Udlandet, hvad de gjorde i stort
Antal, var det ikke fortrinsvis som Krigsmænd, om
end Frankrig endnu holdt et Par
Schweizerregimenter, men som Lærere, Handelsmænd,
Hotelværter ell. Fabrikanter. Ved Siden af dette
materielle Opsving gik en betydelig Udvikling
paa Aandskulturens Omraade, kendetegnet i det
18. Aarh. ved litterære Navne som Bernoulli,
Euler, Albrecht v. Haller, Bonnet, de Saussure,
Pestalozzi, Lavater, Bodmer, Breitinger og
Rousseau. I det politiske Liv voksede de
demokratiske og liberale Partier, der med stor Iver
drøftede Nødvendigheden af en Omdannelse af
Forbundsforfatningen for derved at muliggøre
Gennemførelsen af de mange Reformer, 18. Aarh.
krævede paa saa godt som alle Livets Omraader.
Men alle dertil sigtende Planer og Forslag, der
navnlig kom til Orde i det 1762 stiftede
»helvetiske Selskab« og fik en mægtig Støtte i de
revolutionære Bevægelser i Frankrig, afvistes af
de herskende Oligarkier, og først 1798 lykkedes
det de schweiziske Demokrater ved fr. Hjælp
at faa deres politiske Ideer virkeliggjorte. I
Septbr 1797 besattes af Franskmændene
Bellinzona, Lugano og Chiavenna, som indlemmedes
i den cisalpinske Republik, Jan.—Apr. 1800
Mühlhausen og Genève, der inkorporeredes i
Frankrig, medens Pays de Vaud ved fr. Troppers
Hjælp løsrev sig fra Bern og erklærede sig for
en uafhængig Stat under Navn af den lemanske
Republik. Samtidig hermed fjernedes uden
Modstand Patriciaterne i Basel, Solothurn,
Schaffhausen, Zürich, Freiburg samt Luzern, og
Undersaatlandene gjorde sig uafhængige af deres
tidligere Herrer, »Ortene«. Da Bern
protesterede mod de fr. Voldshandlinger mod
Édsforbundet og ikke vilde gaa ind paa at gøre
Demokratiet Indrømmelser, tvang en fr. Hær under
General Brune Byen Bern, efter at have drevet
dens Tropper fra hverandre, til at kapitulere (5.
Marts 1798), hvorpaa Brune 22. Marts s. A.
proklamerede den ene og udelelige
helvetiske Republik. Den af Peter Ochs
udarbejdede og af den fr. Regering billigede
Forfatning for den ny Republik gjorde denne til
en Enhedsstat efter fr. Mønster med
Centralisering af Forvaltningen og Retsplejen; der
sikredes Borgerne fuldkommen Lighed for Loven,
Tros-, Presse- og Næringsfrihed samt en
lovgivende Repræsentation, bestaaende af to
Kamre, Senatet og det Store Raad, medens den
udøvende Magt lagdes i Hænderne paa et
Direktorium, hvis 5 Medlemmer havde 4 Ministre
under sig. »Ortenes« tidligere Selvstændighed
ophævedes, de ny Kantoner, hvis endelige Antal
blev 19, skulde kun være Departementer. Til de
13 gamle kom nu Wallis, Leman, Aargau,
Thurgau, Bellinzona, Lugano, Sargans, Rätien,
Berner Oberland og Baden, men da Schwyz, Uri,
Unterwalden og Zug sloges sammen til Kanton
Waldstätten, Glarus og Sargans til Kanton Linth
og Appenzell og Skt Gallen til Kanton Santis,
blev det samled« Antal (omtr. lige store)
Kantoner 19. Under den anden Koalitionskrig i
Aaret 1799 blev S. Skuepladsen for blodige Kampe
mellem fr., russ. og østerr. Hære. Efter at
Napoleon havde gjort Ende paa
Direktorialregeringen i Frankrig (9. og 10. Novbr 1799), erklærede
de helvetiske Kamre det helvetiske Direktorium
for ophævet og indsatte (Jan. 1800) i St f. dette
en Kommission som Indehaver af den udøvende
Magt. Denne Eksekutivkomité foretog straks en
Udrensning af begge Raadene, der væsentlig
kom til at bestaa af i dens Meningsfæller; herved
fik Føderalisterne ell. Partikularisterne,
Tilhængerne af det gamle Kantonalsystem,
Overtaget over Unitarierne ell. Centralisterne,
der holdt paa en Enhedsstat, og Raadene vedtog
nu at ophæve Forfatningen af 1798 og sætte en
ny Konstitution i dens Sted, hvorved den
helvetiske Republik omdannedes til en Forbundsstat,
bestaaende af 17 Kantoner, hvis Bindeled blev
en helvetisk Forbundsdag (»Tagsatzung«), til
hvilket hvert Kanton sendte Medlemmer. Denne
Forfatning blev imidlertid af Centralisterne, der
havde faaet Flertal paa Forbundsdagen, ændret
i unitarisk Aand, men derpaa atter sat i Kraft
med Vaabenmagt af Napoleon, hvem den havde
været forelagt, og som havde godkendt den.
Hermed var der dog langtfra tilvejebragt Ro, der
fulgte nye bitre Partikampe, og til sidst blev
Forvirringen saa alm., at man fra alle Sider
anmodede Napoleon om som Voldgiftsmand
mellem de stridende Partier at tilvejebringe en
endelig Ordning af Forfatningsspørgsmaalet.
Førstekonsulen, der selvfølgelig var meget villig til
at paatage sig dette Hverv, lod da en fr. Hær
under Kommando af Ney besætte S., hvor alle
Parter maatte nedlægge Vaabnene (Oktbr 1802),
og indbød derpaa alle Kantoner til at sende
deputerede til Paris (i alt 56) for at forhandle med
ham om en ny og definitiv Forfatning. 19. Febr
1803 vedtog denne saakaldte helvetiske Consulta
den af Napoleon udkastede Mediationsakt,
der indeholdt en Forfatning, ved hvis
Udarbejdelse der var taget Hensyn baade til
Unitariernes og Føderalisternes Ønsker. S. blev en
Forbundsstat, hvis 19 Kantoner fik fuldt indre
Selvstyre, idet dog de Kantoner, der havde
aristokratiske Særforfatninger, maatte ændre disse i
demokratisk Retning. Krigs-, Told-, Handels- og
Møntvæsen skulde være fælles for alle Kantoner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
