Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwyz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Ø. til Kanton Glarus, mod Syd til Uri og
Vierwaldstätter-Søen, der adskiller S. fra
Unterwalden, mod V. til Luzern og Zug og mod
N. til Zürich, Züricher-Søen og Skt Gallen.
Arealet er 908 km2, og der fandtes (1920) 59731
Indb. ell. 65 pr km2. S. hører til det nordlige
Alpeforland og opfyldes af en fra SØ.—NV.
gaaende Bjergudløber, der krones af en Række
Toppe, som Grieset (2804 m), Wiggis (2284 m),
Drusberg (2283 m), Mythen (1902 m),
Stockfluh (1604 m) og Roszberg (1583 m). Længere
N. paa sænker disse S.-Alper sig yderligere
og ender til sidst i Zuger-Bjergene. S.-Alpernes
nordøstlige Skraaning og Dale hører til
Limmats Strømomraade, medens den sydvestlige
Side hører til Reuss’. Svarende hertil bestaar
Kanton S. af to adskilte Partier Ausser-S. mod
NØ. og Inner-S. mod SV. Mellem disse to
Partier er der kun faa Passager over Bjergkæden.
Den nordligstet og laveste er Sattel (900 m).
Mellem Byerne S. og Einsiedeln fører det 1407
m høje Pas Holzegg, der imidlertid kun kan
benyttes som Fodsti. Endnu vanskeligere er
Pragel (1547 m), der forbinder Muota-Dalen i
S. med Klön-Dalen i Glarus. Den centrale Del
af Inner-S. er S.-Dalen, der sænker sig jævnt
ned mod Vierwaldstätter-Søens Bred i
sydvestlig Retning, medens den i modsat Retning til
den ene Side fortsættes i Dalen omkr.
Lowerzer-Søen og til den anden Side i Muota-Dalen.
S.-Dalen skilles fra den nordlige Del af
Vierwaldstätter-Søen og fra Zuger-Søen ved Rigi
(1800 m). Mellem Muota-Dalen og førstnævnte
Sø samt Schächen-Dalen i Uri ligger
Bjergudløberen Kinzigkulm, hvis vigtigste Punkter
inden for S. er Rossstock (2463 m) og
Frohnalpstock (1922 m). Ausser-S. bestaar af to
Dalsystemer, der adskilles ved en Udløber fra
S.-Alperne. Fremtrædende Punkter i denne
Udløber, der N. paa efterhaanden bliver lavere,
er Fluhberg (2095 m), Auberg (1698 m) og
Hochetzel (1102 m). Over den fører Passene Etzel
(960 m) og Sattel (1196 m), der forbinder
Wäggi-Dalen mod Ø. med det vestligere Dalsystem
omkr. Sihl. Wäggi-Dalen gennemstrømmes af
Aa og gaar til sidst over i det brede Sletteland,
den saakaldte March, der omgiver Østenden af
Züricher-Søen og delvis hører til Skt Gallen.
Dalsystemet omkr. Sihl og dens Tilløb begynder paa
Einsiedeln-Plateauet og sænker sig derefter N.
paa, hvor det indsnævres mellem Hochetzel og
Bjergene i Zug. Jordbunden bestaar i den
nordlige Del af Molasse, sydligere af Flysch, der til
Dels er dækket af ældre Kridttidsaflejringer
hørende til den store Glarner-Overskydning.
Foruden Vierwaldstätter-, Zuger- og
Züricher-Søerne, der som Grænsesøer delvis hører til S.,
findes »kun to vigtigere Søer, Lowerzer og
Glatten. Den lille, smukke Ø Ufenau, der hæver sig
op midt i Züricher-Søen, N. f. Pfäffikon, hører
til S. Fra den 3 1/2 km lange og 1 km brede
Lowerzer-Sø udgaar Seewen, der i S.-Dalen
forener sig med den fra SØ. kommende Muota.
Klimaet varierer selvfølgelig en Del efter
Højden. I de højere Dale er Vinteren meget barsk,
hvorimod den ved Vierwaldstätter-Søen er saa
mild, at man her taler om »S.’s Nizza«. Medens
Einsiedeln har en aarlig Middeltemperatur paa
5,5°, er den tilsvarende i Gersau 9,3°. Til denne
Mildhed bidrager Føhnen, der er hyppig i
S.-Dalen. I S.’s Planteverden er der den
sædvanlige Fordeling mellem Dalene, der nu optages
af Agerland, de skovklædte Bjergsider og de
alpine Græsgange. Af Arealet er 197 km2 Skov,
517 km2 Kornmarker, Haver og Græsland og
0.1 km2 Vinland. Den alemanniske Dialekt af
det højtyske Sprog er herskende, og Kantonet
er helt igennem kat. og hører til Bispedømmet
Chur. Schwyzerne er livlige, intelligente,
energiske og patriotiske. I de schweiziske
Frihedskampe har de ikke sjælden taget Førerskabet.
I Middelalderen og indtil den nyeste Tid besad
S.’s Patricierfamilier Formuer, som de havde
erhvervet i fremmed Krigstjeneste. Som Regel
er dog Velstanden ringe, og i nogle Dale
hersker ligefrem Fattigdom. Oplysningen er god.
Der findes 55 Primærskoler, 14 Sekundærskoler
og Lyceer og Gymnasier i Einsiedeln og Byen
S. I Reichenbach findes et Lærerseminarium.
Humane Institutioner som Døvstumme- og
Blindeinstitutter maa S. dele med andre Kantoner.
Af Klostre har S. endnu 6. Den vigtigste
Næringsvej er Kvægavlen. Til Trods for
Jordbundens Frugtbarhed formaar Agerbruget ikke at
dække Forbruget af Korn. Vinlandet findes
udelukkende i Ausser-S. ved Züricher-Søen.
Landskabet March forvandles efterhaanden til en
stor Skov af Frugttræer; desuden dyrkes her
en Del Hamp og Grønsager. Omegnen af
Küsznacht i S.-Dalen er kendt for sin Kirsebæravl
og sin Kirsebærbrændevin. Kvægbestanden i S.
er c. 1000 Heste, 34000 Stkr Hornkvæg, 12000
Stkr Svin, 5500 Faar og 8000 Geder. Den i S.
hjemmehørende Kvægrace er den bedste i det
østlige Schweiz og meget anset, hvorfor mange
Dyr udføres til Avlsbrug. Det vigtigste
Mejeriprodukt er Ost. Centrum for Hesteavlen er
Stuteriet i Einsiedeln. Skovbruget giver et
betydeligt Overskud. I Søer og Vandløb drives en
rationel Fiskeavl. Af Jordbundsprodukter
leverer S. Marmor af rød, graa og sort Farve,
Sandsten til Bygningsbrug, Slibesten, Kalk,
Gips og Ler. Ved Einsiedeln findes Tørvelag
af stor Udstrækning. Industrien sysselsætter 2/5
af Befolkningen. De vigtigste Industrigrene er
Bomuldsindustrien i Distrikterne March og
Höfe, Silkeindustrien i Gersau og Arth,
Straavare- og Lervaretilvirkningen i Byen S. samt
den ejendommelige Industri i Valfartsbyen
Einsiedeln. I det hele taget har S. en meget
betydelig Indtægt dels af Valfarere, dels af den
moderne Turiststrøm, der i S. særlig besøger
Rigi, af hvis Hoteller nogle af de største
ligger paa S.’s Grund. Jernbanerne er, fraregnet
Skt-Gotthard-Banen, Lokalbaner, der er anlagte
af Hensyn til Turiststrømmen.
Handelsomsætningen er ubetydelig, og Byer over 10000 Indb.
findes ikke.
Forfatningen, der er fra 1876 (revideret 1900),
er demokratisk. Kantonraadet, der bestaar af
et Medlem for hver 600 Indb., er lovgivende.
Regeringsraadet, der bestaar af 7 Medlemmer,
og hvis Præsident kaldes Landammann, er
udøvende Myndighed. Medlemmerne af begge
Raad vælges paa 4 Aar. Alle Love og
Finansdekreter, der vil medføre en Udgift een Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
