Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schübeler, Fredrik Christian - Schybergson, Magnus Gottfrid - Schüchlin, Hans - Schück, Johan Emil - Schücking, Christoph Bernhard Levin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsøgsstationer, hvor man efter hans
Anvisninger dyrkede Kulturplanter og saa meddelte
ham Resultaterne. Ved disse Forsøg, som han
fortsatte til sin Død, og ved at anordne
Havebrugsudstillinger (fra 1852), samt især ved en
Utallighed af Avisartikler og populære Skrifter
om Havedyrkning, hvoraf særlig maa nævnes
hans Folkebøger: »Havebog for Almuen« (1856;
udkom i 3 Opl.) og »Køkkenhaven, et Skrift for
Folket« (1865; udkom i 3. Opl. og er oversat paa
fl. europ. Sprog), har han i en overordentlig
Grad bidraget til at sprede Kundskab om og
Interesse for Havedyrkningen, som før hans Tid
laa meget nede i Norge. Ved den nævnte
Forsøgsdyrkning mente han at kunne paavise en
plantegeografisk Racedannelse, hos Planterne,
idet han paastod, at de ved at flyttes mod Nord
fik en kortere Udviklingstid, større og
kraftigere Frø, som udviklede bedre og kraftigere
Planter, rigere Blomsterfarver og større Aroma
hos Frugterne, end der kan paavises hos
samme Arter under sydligere Breddegrader. Han
omhandler først disse Spørgsmaal udførlig i
»Vækstlivet i Norge med særlig Hensyn til
Plantegeografien« (1879), og endelig giver han i
»Viridarium norvegicum. Norge’s Vækstrige. Et
Bidrag til Nordeuropa’s Kulturhistorie« (Bd
1—3, 1886—89) en samlet Fremstilling af alle de
Spørgsmaal ang. Kulturplanternes Historie og
deres Anvendelse i Menneskets Tjeneste, som
havde været Genstand; for hans Livs Arbejde.
(Litt.: F. Kiær, »Norges Læger«; Nekrolog
af N. Wille i »Berichte der deutsch. bot. Ges.«,
Bd X [Berlin 1892]).
(N. W.). A. M.
Schybergson [’∫y.bærjsån], Magnus
Gottfrid, finsk Historiker, f. i Åbo 26. Novbr 1851,
d. 7. Decbr 1925, Student i Helsingfors 1868,
Dr. phil. 1877, Docent ved Helsingfors Univ.
1878, ekstraord. Prof. smst. 1883. S.
medvirkede 1885 ved Stiftelsen af det sv.
Litteraturselskab i Finland og var i 25 Aar, fra 1897—1922,
dets Formand. Hans Hovedværk er »Finlands
historia« (1887—89, 2. omarb. Opl. 1903). Han
har endvidere skrevet: »Bidrag till Finlands
inre historia 1721—1731« (1875), »Hugenotterna
under Hertig Rohans ledning« (1877, i fr.
Bearbejdelse 1880), »Underhandlingarna om en
evangelisk allians åren 1624—1625« (1880),
»Sveriges och Hollands diplomatiska forbindelser
1621—1630«, »Historiska studier« (Sthlm 1904),
»H. G. Porthan« (Skrifter utg. af Svenska litt.
sällsk. i Finland 83, 98, 1908—11) samt en
Række hist. Lærebøger. Paa hans 60-Aarsdag
tilegnedes ham et Festskrift »Historiska
uppsatser« (1911).
(A. S.). G. C.
Schüchlin [∫øk’li.n] (Schuehlein,
Schülein), Hans, tysk Maler fra Ulm, f. c. 1440,
d. 1505 i Ulm. Han blev Forstander for Ulms
Malergilde og er overhovedet en fremtrædende
Repræsentant for Ulm-Skolen. Hans
Hovedværk er den store Altertavle i Tiefbronnen fra
1469. Dette Arbejde — det eneste sikkert
hjemlede Værk af S. selv — viser Paavirkning fra
nederlandsk Kunst (Roger v. d. Weyden) og
tyder paa, at han selv har studeret i
Nederlandene; i øvrigt synes hans Kunst ogsaa at have
staaet i Gæld til Nürnberg-Skolen (Wolgemut).
»En Pilatusscene« i Kaiser-Friedrich-Mus. i
Berlin ligesom »Hudflettelsen« i Louvre tilskrives S.
Hans Svigersøn var B. Zeitblom, og sammen
med ham udførte han Altret for Münster i
Schwaben (nu i Budapest’s Gal.). (Litt.: Fr.
Haack, »H. S., der Schöpfer des
Tiefenbronner Hochalters« [1905]).
A. Hk.
Schück [∫yk], Johan Emil, sv.
Litteraturforsker, f. i Sthlm 2. Novbr 1855, Student 1873,
Dr. phil. og Docent 1882, 1890 Prof. i Æstetik,
Litteratur og Kunsthistorie i Lund, fra 1898 ved
Upsala Univ.; var derefter Rektor 1905—18,
valgtes til Medlem af Akademiet 1913 og til
Formand for Nobelstiftelsen 1918. Hans Fag og
det, hvorom hans Skrifter væsentlig handler,
er Litteraturhistorie, men han betragter
Litteraturen som en Del af hele Kulturen, saa at
hans forsk. og meget paaskønnede Arbejder
giver vide, kulturelle Udsigter. Hans første store
Arbejde var »William Shakespere« (1883—84),
der omarbejdedes til »Shakespere och hans
tid«, I—II (1916), (men derefter viede han sig
væsentlig til sit Hjemlands Forhold: »Svensk
Liter aturhistoria« (1885—90), hvoraf han gjorde
Uddrag til »Illustrerad sv. literaturhistoria«
(1895—96, Bd II, forfattet af K. Warburg), som
senere kom i ny Udgave. Om Sveriges
Litteratur udgav han en Række Monografier, som alle
er af betydelig Interesse. Bl. de vigtigste maa
nævnes: »Lars Wiwallius, hans lif och dikter«,
I—II (1893—95), »En äventyrare« (1918), »Rosa
rorans ett Birgittaofficium af Nicolaus
Hermanni« (1891—92), »Bidrag til sv. bokhistoria«
(1900), »Gustaf III« (1904). Hertil kommer saa
foruden hans Udgivelse af »Svenska Memoarer«
Essayssamlingen »Ur gamla papper«, I—VIII
(1892—1908), »Ur en resandes anteckningar«,
I—III (1900—09), som omfatter baade
Hjemlandets og Udlandets Litteratur og Kultur, og
danner en hel Række Studier og Rejseiagttagelser,
der supplerer det Værk, som i sine forsk.
Udgaver og Supplementer i Virkeligheden er hans
Livs Storværk: »Världsliteraturens historia«,
I—II (1898—1906), der for Tiden
udkommer i ny Bearbejdelse som »Illustr, almän
litteraturhistoria«. S. har taget Opgaven at
skrive Verdenslitteraturens Historie paa en
baade original og dybtgaaende Maade; han har
over de Litteraturforsøg, som paa Forhaand
var ham fremmede, gjort et stort Arbejde for
at sætte sig ind deri, og for de Litteraturers
Vedk., hvor han har Førstehaandskendskab, er
Resultatet rent ud forbavsende, fordi hans
Metode er moderne og hans Viden næsten
ubegrænset. Som et Led i Arbejdet for at gøre
Verdenslitteraturen tilgængelig, maa nævnes hans
»Världslitteraturen i urvall och översättning«,
I—III (1902—03).
O. Th.
Schücking [’∫økeŋ], Christoph
Bernhard Levin, tysk Forf., f. i Klemenswerth i
Westfalen 6. Septbr 1814, d. i Pyrmont 31. Aug.
1883. Han kom 1830 ind paa Gymnasiet i
Münster, hvor Digterinden Annette von
Droste-Hülshoff tog sig af ham efter hans Moders,
Forfatterinden Katharina S., f. Busch’s Død, senere paa
Gymnasiet i Osnabrück, studerede derpaa
1833—37 Jura i München, bosatte sig i nogle Aar i
Münster, men blev saa ved Annette v.
Droste-H.’s Indflydelse Bibliotekar paa Meersburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
