Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sclerotinia - Sclerotium - Sclopis, Federigo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konidier optræder i Naturen ofte i langt
rigeligere Mængde end de egl. Frugtlegemer. Alle
Arter af S. optræder som Snyltere paa højere
Planter: de dræber Cellerne af Værtplanterne
ved at udskille en oksalsyreholdig Vædske; fl.
Arter kræver at leve som Saprofytter, inden de
bliver kraftige nok til at trænge ind i den
levende Plante. Enkelte Former af S. hører til de
for Plantedyrkningen allerfarligste Snyltere; bl.
dem kan nævnes flg.: En Sclerotinia-Art, hvis
Sækspore-Stadium endnu ikke er sikkert
paavist, men hvis Konidieform, »Drueskimmel«,
Botrytis cinerea, er alm. overalt; den viser sig
som et tæt, askegraat ell. brungraat
Skimmellag paa de angrebne Plantedele ell. paa alle
Haande døde organiske Stoffer. Denne Art kan
optræde ødelæggende for de fleste
Kulturplanter, især i fugtige Perioder, naar Planterne af
en ell. anden Grund; er svækkede og frembyder
visne Partier, hvor Svampen kan trænge ind.
Af Markplanter angribes især Lupiner, af
Haveplanter: Vintergæk, Tulipaner o. a.
Liljeblomstrede, Jordbær, Gyldenlak, Levkøj, Solsikke og
især Planter, der dyrkes under Glas; i Skoven
er den sjældnere, men enkelte Træer, som
Douglasgran, angribes af og til. Hovedarten,
Botrytis cinerea, indeholder saavel morfologisk
adskilte Typer som navnlig en Række
biologiske Arter. — i S. Libertiana Fuckel (S.
sclerotiorum) optræder især paa Rodfrugter
(Runkelroer, Kaalroer, Turnips, Gulerødder,
Cikorie o. a.) under Roernes Opbevaring i
Kulerne; denne Art mangler egl. Konidier, men til
Gengæld har den et kraftigt udbredt Luftmycel,
ved hvis Hjælp den breder sig fra den ene Roe
til den anden. Paa Haveplanter optræder den
undertiden med stor Heftighed, saaledes paa
Havebønner, Tomater, Agurker, Jordskokker,
Solsikker o. fl. S. Trifoliorum Erikss. angriber
forsk. Bælgplanter og fremkalder den saakaldte
Kløverraaddenhed
(Kløverforraadnelse); især angribes Rødkløver, Hvidkløver,
Alsikekløver, Rundbælg,: Humle-Sneglebælg og
Lucerne. Myceliet breder sig i det sene Efteraar
især i de Dele af Planten, som findes lige over
ell. under Jordskorpen; herfra udvikler der sig
i fugtige Perioder et spindelvævsagtigt, hvidt
Luftmycel, som vandrer fra Plante til Plante;
Resultatet heraf bliver, at Planterne dør, og
der fremkommer bare Pletter, især tydelige i
Rødkløvermarkerne. Paa de syge Planter
udvikles Sklerotier i Vinterens Løb; de hviler
Sommeren igennena, om Efteraaret frembringer
de Frugtlegemer, hvis Sporer spredes og spirer
i Jorden, i raadner Blade o. l.; herfra vandrer
Hyferne ind i de sunde Planter og fremkalder
det ovf. beskrevne Angreb. Denne Svamp er
en af Rødkløverens værste Fjender og anretter
i milde Vintre overordentlig stor Skade. Hos
visse Bælgplanter (især Kællingtand, men ogsaa
Kløver m. fl.) fremkaldes et ganske lgn.
Angreb af Huesvampen (Mitrula). Denne Svamps
Livsløb er endnu kun mangelfuldt bekendt. Som
foreg. er der en Del andre Arter, der
mangler egl. Konidier, saaledes S. tuberosa (Hedw.)
i Rodstokkene af dyrkede og vilde Anemoner,
S. Alni Maub. i Frugter af Æl, S.
pseudotuberosa (Rehm) i Agern o. fl. — En sidste Gruppe
af S.-Arter udvikler Sklerotierne i Frugterne af
forsk. Planter, hørende til Lyngfamilien.
Bøllefamilien og de Rosenblomstrede; alle disse har
Monilia-Konidier. Hos Frugttræer optræder to
Arter: S. cinerea (Bon.) især paa Blomme- og
Kirsebærtræer (Stenfrugtskimmel) og S.
fructigena (Pers.) paa Æble- og Pæretræer
(Kernefrugtskimmel); Angrebet viser sig dels som en
Bortdøen af Blomsterne og de unge Skud, dels
som en Indtørring: af Frugterne, der bliver
rynkede og vanskelig løsnes fra Grenene; i visse
Egne og i fugtige Aar gør denne »Monilia-Syge«
stor Skade. Herhen hører ogsaa S. Ledi Naw.,
som danner Sklerotier i Frugterne af Post
(Ledum palustre), Konidierne paa Bladene af
Mosebølle (Vaccinium uliginosum); det er den eneste
værtskiftende Svamp, som kendes uden for
Rustsvampene.
Kampen mod de skadelige Arter af S. synes
at frembyde store Vanskeligheder. Hvor det
kan lade sig gøre, bør man fjerne og brænde
alle syge Plantedele. Ellers synes det især
heldigt at fjerne saadanne Forhold, som fremmer
Angrebene, som ved at lufte i Væksthuse, skaffe
Ventilation i Roekulerne, afgræsse ell. afhugge
Kløvermarkerne om Efteraaret. Endvidere maa
der sørges for god Afvanding og for, at
Bælgplanterne ikke lider Mangel paa Kalk, Kali og
Fosforsyre. Da de forsk.
Græsmarks-Bælgplanter udviser forsk. Modtagelighed, bør man ved
Udsæden tage Hensyn hertil. {Litt.: Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 543 ff.; F. Kølpin-Ravn,
»Smitsomme Sygdomme hos
Landbrugsplanterne«, II Udg. ved C. Ferdinandsen, 1922).
(F. K. R.). C. F.
 |
| Kløverens Knoldbægersvamp, a Rødkløver med Sklerotier paa Roden, c et Sklerotie med to Bægre. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
