Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scott, Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faderens Ønske lagde han sig efter
Retsvidenskaben og blev 1792 Advokat. 1797 giftede han
sig med Miss Carpenter, Datter af en fransk
Emigrant, og bosatte sig paa Landet. En Tid
var han Sherif
i Selkirkshire,
men fik dog
først en
betrygget økonomisk
Stilling, da han
1806 blev
Sekretær ved
Retten i Edinburgh.
Da han som
Forfatter fik
store
Honorarer, blev han
efterhaanden en
velstaaende
Mand. 1811
købte han en
Grund ved
Tweed og
byggede her sit
Herresæde Abbotsford, hvor han i mange Aar
førte et glad og arbejdsomt Liv. Han var
meget gæstfri, og Huset var altid fuldt af
Fremmede; men Gæsterne mærkede aldrig noget til
deres Værts Arbejde. S. arbejdede i de tidlige
Morgentimer og var efter Frokost den muntre
Vært, der kun tænkte paa at underholde sine
Gæster. Han førte dem rundt i Egnen og var
uudtømmelig i Anekdoter, Sagn og Ballader.
1820 blev han ophøjet i Adelsstanden som
Baronet. 1826 brød Ulykken ind over S. Et
Bankhus’ Fallit trak S.’s Forlægger, Ballantyne,
med sig, og S., der havde indgaaet en Art
Kompagniskab med sin Forlægger, paadrog sig
derved en uhyre Gæld, omkr. 120000 L. St.
Juridisk set behøvede han ikke at hæfte for
denne Gæld, men han paatog sig dens Betaling, og
Resten af hans Liv blev eet langt Slid for at
betale den. Det lykkedes ham ogsaa, men han
sled sig til døde. 1830 fik han et Slagtilfælde;
en Rejse til Italien blev forsøgt, men uden
Nytte; han kom syg hjem og døde kort efter.
Han blev begravet i Dryburgh Abbey; i
Edinburgh er der rejst et Mindesmærke for ham.
— Sin litterære Løbebane begyndte S. med
Overs. af tysk Digtning, saaledes 1796 Bürger’s
»Leonore« og »Der wilde Jäger«, 1799 Goethe’s
»Götz von Berlichingen« og »Erlkönig«.
Imidlertid havde Percy’s Reliques of Ancient Poetry
allerede tidlig gjort et dybt Indtryk paa ham,
og paa sine Rejser omkr. i Landet havde han
samlet sig et uhyre Forraad af lokale Sange
og Sagn. En Bearbejdelse af disse udgav han
under Titlen: The Minstrelsy of the Scottish
Border (1802—03), og den blev Indledningen til
hans lange Række originale Versromaner, af
hvilke de vigtigste er: The Lay of the Last
Minstrel (1805), Marmion (1808), The Lady of
the Lake (1810), The Vision of Don Roderick
(1811), Rokeby (1812), The Bridal of Triermain
(1813), The Lord of the Isles (1815), Harold
the Dauntless (1817). Til disse Værker slutter
sig Ballads and Lyrical Pieces (1806). Disse
Digtninge, der alle henter deres Stof fra
skotske Sagn og Skotlands Historie, virkede som
noget nyt og ejendommeligt. Allerede Formen,
et rask skridende, firefodet jambisk Vers, var
ny i større, fortællende Digte; og de betagende
Skildringer af skotsk Natur, de hurtig skitserede
Personer, det historisk-romantiske Milieu, alt
bidrog til det uforglemmelige Indtryk, disse
Digte gjorde paa Samtiden. Imidlertid forlod
S. denne Form, da Byron med sine romantiske
Fortællinger truede med at fordunkle ham, og
slog ind paa Prosaskildring i den Række
Romaner, paa hvilken hans Berømmelse særlig
hviler. Efter den første af disse: Waverley, der
udkom 1814, benævnes hele Rækken hyppig
Waverley Novels, da S. udgav dem anonymt
og først opgav denne Anonymitet 1827. Efter
Waverley fulgte: Guy Mannering (1815), The
Antiquary (1816), Tales of My Landlord. First
Series (The Black Dwarf og Old Mortality)
(1816), Rob Roy (1817), Tales of My Landlord.
Second Series (The Heart of Midlothian) (1818)
Tales of My Landlord. Third Series (The Bride
of Lammermoor og A Legend of Montrose) (1819),
Ivanhoe (1820), The Monastery (1820), The
Abbot (1820), Kenilworth (1821), The Pirate (1821),
The Fortunes of Nigel (1822), Peveril of the
Peak (1823), Quentin Durward (1823), St
Ronan’s Well (1823), Redgauntlet (1824), Tales of
the Crusaders (The Betrothed og The
Talisman) (1825), Woodstock (1826), Chronicles of
the Canongate. First Series (The Two Drovers,
The Highland Widow og The Surgeon’s
Daughter) (1827), Chronicles of the Canongate. Second
Series (The Fair Maid of Perth) (1828), Anne
of Geierstein (1829), Tales of My Landlord.
Fourth Series (Count Robert of Paris og Castle
Dangerous) (1831). Med disse Værker skaber S.
den moderne hist. Roman, der har fundet
Efterlignere i alle Lande (i Danmark kan nævnes
Ingemann) og en Tid lang behersket
Litteraturen; men S. overgaar de fleste af sine
Efterfølgere. Hans Romaner er hist. i den Forstand,
at de skildrer en bestemt hist. Tid, uden
derfor at holde sig til Historiens Skikkelser, og
opfatte denne fra et bestemt Synspunkt; her
som i Versromanerne er en glødende
Patriotisme Baggrunden; alt, hvad der hører til
Skildring af Tiden selv, Naturen og de hist.
Omgivelser, hvori Handlingen foregaar, er givet
med en minutiøs Omhyggelighed, der gør
Romanerne til værdifulde kulturhistoriske
Aktstykker, men ogsaa tynger dem ved
uforholdsmæssig Bredde. I de bedste af dem er ogsaa
Personskildringen lykkedes, saaledes at
Personerne taler og handler ud fra deres Tids
Forudsætninger; men her ligger i øvrigt disse
Romaners — som alle hist. Romaners — svage
Punkt; de svagere af dem bliver derved en
forvirrende Blanding af Historie og fri Fantasi.
— Men S. er ikke alene optraadt som Digter;
Haand i Haand med Romandigtningen gik en
ivrig historisk Forskning og hans enestaaende
Arbejdsevne satte ham i Stand til ogsaa som
Udgiver af andres Værker og som Historiker
at yde betydelige Værker. Af herhen hørende
Værker kan nævnes: Sir Tristrem, a Romance
(1804), Thomas of Ercyldoune, Works of Dryden
(1808), Works of Swift (1814), begge med
betydelige Biografier, Memoirs of the Earl of
Monmouth (1808), The Somers Tracts (1810—15),
 |
| W. Scott. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
