- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scriptores historiæ Augustæ - Scriptores rerum Danicarum - scriptum - scriptura - Scriver, Christian - Scrivia - Scrobiculus cordis - Scrope, George Poulett - Scrophulæ - Scrophularia - Scrophulariaceæ - Scrophulosis - Scrotum - Scrub - Scruple - Scrutin de liste - Scrutinium - Scudéry, Georges de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vulcacius Gallicanus, Trebellius
Pollio
, Julius Capitolinus, Ælius
Lampridius
og Flavius Vopiscus. Af disse
Forf. er der overleveret en Samling af 31
Kejserbiografier, som behandler de rom. Kejsere fra
117 til 284. Hvorledes Samlingen er opstaaet, er
usikkert, og hvem der er Forf. til de enkelte
Biografier, lader sig heller ikke overalt paavise
med Sikkerhed. Biografierne er gennemgaaende
kritikløst skrevne og er uden stor Interesse, men
alene derved, at Kilderne til det paagældende
Tidsrum ellers flyder særdeles sparsomt, har de
dog en vis Værdi for os. De vigtigste Udgaver
skyldes Jordan og Eyssenhardt (2 Bd, Berlin
1864) og Peter (2 Bd, Leipzig 1884).
H. H. R.

Scriptores rerum Danicarum, se
Langebek.

scriptum (lat.), noget skrevet.

scriptura (lat.), Skrift.

Scriver [’skri.vər], Christian, luthersk
Præst og Forf., f. 2. Jan. 1629 i Rendsborg, d.
5. Apr. 1693, hørte til de lutherske Kirkemænd,
der staar paa Overgangen fra Ortodoksien til
Pietismen. S. virkede som Præst i Magdeburg
fra 1667 til 1690 og blev derefter kaldet til
Quedlinburg som Overhofpræst, i hvilken
Stilling han virkede til sin Død. Hans Navn er
først og fremmest knyttet til hans talrige og
opbyggelige Skr, og inden for disse atter
fortrinsvis til »Gottholds zufällige Andachten«
(1667), en Samling efter eng. Forbillede af 400
Parabler, hvori alle mulige Fremtoninger i
Verden og i Livet udlægges paa religiøs og
poetisk Maade (overs. paa Dansk af N. Beck
1895), og til »Der Seelenschatz« ((1675—92), et
af den lutherske Kirkes mest udbredte
Opbyggelsesskrifter (overs. paa Dansk 1741—42 og
paa jiy udgivet af Vilh. Beck 1888—92. En
samlet Udg. af S.’s Skrifter udkom i 7 Bd,
1847—54.
A. Th. J.

Scrivia, Flod i Norditalien, udspringer i
Prov. Genova paa Nordsiden af de liguriske
Apenniner, flyder Nord paa forbi Tortona og
udmunder i højre Bred af Po i Prov.
Alessandria. Ved sin Munding omflyder den Øen
Sant Antonio. Paa sit øvre Løb i Bjergene
ledsages den af Banen fra Genua til Novi Ligure.
S. er 100 km lang og hed i Oldtiden
Olubria.
C. A.

Scrobiculus cordis (lat.), Hjertekulen
kaldes den flade Fordybning, som findes neden
for Brystbenets nederste Ende, paa Overgangen
mellem Bryst og Underliv.
S. B.

Scrope [skroup], George Poulett, eng.
Geolog, (1797—1876), blev særlig kendt ved sine
Undersøgelser af de sydeuropæiske Vulkaner;
hans mest bekendte Afh. Considerations on
Volcanos
(1825, 2. Udg. 1862) danner endnu
Grundlaget for Læren om Vulkanerne.
J. P. R.

Scrophulæ [-fu-], Skrofler, »Kirtler«, de
ved Kirtelsygen optrædende svulne Kirtler.
Navnet afledes af lat. scrofa, Svin.
H. I. B.

Scrophularia [-fu-] L. (Brunrod, norsk
Purkerod), Slægt af Maskeblomstrede,
Urter ell. Halvbuske med modsatte, hele eller
fjerdelte Blade. Blomsterne, der sidder i
faablomstrede Kvaster i Bladhjørnerne eller i en
rigtblomstret Top, har en gul, purpur eller
grønlig Krone med bugformet opblæst Rør og
5-lappet ell. 2-læbet Krave; foruden 4
frugtbare Støvblade findes et goldt, der dog ogsaa
kan mangle. 114 Arter, mange i
Middelhavsomraadet. S. nodosa L. (Knoldet
Brunrod
) har en knoldformet Rodstok og en
0,40—1 m høj Stængel, der ligesom de ægdannede
ell. æghjertedannede Blade, er helt glat.
Blomsterne sidder i en endestillet Top, er
olivengrønne og mørkebrune; gold Støvdrager findes.
Ret hyppig i Krat og Skovbryn i Danmark og
Norge; den blomstrer i Juni—August; var
tidligere officinel. S. aquatica L.
(Vand-Brunrod) har krybende Rodstok, en vinget
Stængel, lidt højere end hos foregaaende;
Blomsterne er rødbrune; ellers som hos
foregaaende. Hist og her i Danmark ved Aaer og Bække,
ej i Norge; den var tidligere officinel. S.
vernalis
L. (Vaar-Brunrod) er indtil 50 cm
høj, kirtelhaaret og har hjertedannede Blade.
Blomsterne sidder i Kvaster i Bladhjørnerne og
har en grøngul Krone uden Staminodie. Omkr.
Byer, sjælden i begge Lande. S. frigida Boiss.
(Orienten) giver en Slags Manna. Flere Arter
er Prydplanter.
A. M.

Scrophulariaceæ [-fu-], se
Maskeblomstrede.

Scrophulosis [-fu-], se Kirtelsyge.

Scrotum (lat.), d. s. s. Pungen, den
Hudfold, hvori Testiklerne findes, se
Kønsorganer.
S. B.

Scrub [skrap]. Betegnelse for visse Former
af Makier (se Macchi), særlig udbredte i Vest-
og Sydaustralien (se Australien, S. 392) og
bestaaende af stedsegrønne og xerofile Buske
af Proteaceer, Myrtefamilien, Epacridoaceer,
Mimosefamilien m. fl. De danner et 3—4 m
højt, ofte vanskelig gennemtrængeligt Krat uden
ell. med en sparsom Bundvegetation.
A. M.

Scruple [skru.p£] (eng.), Handelsvægt
(avoirdupois weight) = 10 Grains = 0,648 g; som
Medicinalvægt S. = 20 Grains = 1,296 g.
H. J. N.

Scrutin de liste [skry’tæ-’d-list], se
Listeafstemning.

Scrutinium, se Pavevalg.

Scudéry [skyde’ri], Georges de, fransk
Digter (1601—67). Først Officer, dernæst
Literat, fra 1650 Medlem af det fr Akademi. Han
har skrevet en stor Mængde Bøger, dels dram.
Arbejder, dels Romaner og et Heltedigt, Alaric.
Sit Publikum havde han; men som han selv
vovede at angribe P. Corneille for hans Cid,
saadan blev han selv, og det med
eftertrykkeligere Virkning, kritiseret og spottet af Boileau.
Medens en senere Tid har gengivet nogle af
de klassiske Satirikeres Ofre en Del af deres
Ære og Værdighed, er dette ikke Tilfældet
med S.: Eftertiden har underskrevet Boileau’s
nedsættende Dom. (Litt.: A. Batereau,
»G. de S. als Dramatiker« [1902]). — Hans Søster
Madeleine de S. (1607—1701) kom som
talentfuld ung Dame meget i Hôtel
Rambouillet’s Kreds af Skønaander og samlede siden
i mange Aar en lgn. Cirkel i sit Hjem. Ogsaa
hun har skrevet meget og var i sin Tid meget
beundret, især for sine bindstærke Romaner,
Artamène ou le Grand Cyrus (10 Bd, 1649—53)
og Clélie (ligeledes 10 Bd, 1656—60), hvori hun
skildrer mange af Datidens fremragende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free