Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sedan - Sedatin - Sedativa - Sedativsalt - Sedativvand - Seddel - Seddelbank - Seddelfalsk - Seddeludstedelse - Seddil Bahr - Seddon, Richard John - Sederholm, Jakob Johannes - Sedes apostolica - Sedez - Sedgemoor - Sedgley - Sedgwick, Adam - Sédillot, Jean Jacques og Louis Amélie - Sediment - Sedimenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hær med alt dens Materiel faldt i Tyskernes
Hænder. I Slaget mistede Tyskerne c. 9000 døde
og saarede. Franskmændenes Tab beløb sig til
c. 17000 Mand. Tyskerne erobrede 419
Feltkanoner, 139 Fæstningskanoner, c. 66000
Geværer og gjorde c. 100000 Fanger. (Litt.:
Wimpffen, S. [Paris 1871]; Ducrot, La
journée de S. [Paris 1871]; det tyske
Generalstabsværk om Krigen 1870—71).
(B. P. B.). E. C.
Sedatin, se Antipyrin.
Sedativa, d. s. s. beroligende Midler.
Sedativsalt, se Borsyre.
Sedativvand, Raspail’s, er en Blanding
af Salmiakspiritus, Kamferspiritus og Vand,
hvori er opløst en mindre Mængde Kogsalt.
E. K.
Seddel, Bankseddel, se Bank.
Seddelbank, en Bank, der er berettiget til
at udstede Sedler, se Bank.
Seddelfalsk, se Falsk.
Seddeludstedelse, se Bank.
Seddil Bahr var et befæstet Punkt paa
Sydspidsen af Gallipoli-Halvøen, nu nedlagt i H. t.
Lausanne Freden 1923. Under Verdenskrigen
forsøgte Ententen fl. Gange forgæves at faa
aabnet Passagen gennem Dardanellerne. Marts
1915 foretoges en Forcering med Flaaderne, men
uden Held. Det besluttedes derefter at søge at
naa Maalet ved Landsætning af Tropper saavel
paa Gallipoli-Halvøen som paa den asiatiske
Kyst. 24. Apr. 1915 gik eng. og fr. Tropper i
Land, og S. B. var et af de Punkter, hvor
Englænderne landede. Trods store Anstrengelser
mislykkedes Foretagendet; det lykkedes ikke at
drive Tyrkerne langt tilbage, og mange Kampe
fandt Sted i Nærheden af S. B. 9. Jan. 1916
rømmede Ententetropperne Gallipoli-Halvøen. Se
i øvrigt Verdenskrigen.
E. C.
Seddon [’sedn], Richard John,
newzealandsk Politiker og Socialreformator, f. 22. Juni
1845 i Eccleston i Lancashire, d. 10. Juni 1906
i New Zealand. Han udvandrede 1863 som
Guldgraver til Melbourne og kom 1864 til New
Zealand, hvor han blev Ingeniør. Fra 1879 var
han Medlem af Koloniens Parlament, hvor han
sluttede sig til de liberales socialreformatoriske
Gruppe. S. sad snart som Medlem af
Regeringen og benyttede sin Magt til efterhaanden at
indføre en Mængde sociale Reformer, til Dels
af statssocialistisk Karakter. Fra 1893 indtil sin
Død var han Førsteminister med en næsten
diktatorisk Myndighed. 1893 gennemførte han
Valgret for Kvinder, 1898 Loven om
Alderdomspension. 1897 og 1902 deltog S. i
Kolonikonferencerne i London og paavirkedes stærkt af
Chamberlain’s Idé om en nærmere Sammenslutning
mellem Kolonierne og Moderlandet. Ved
Boerkrigens Udbrud 1899 gik han i Spidsen for
Koloniernes Støtte til Moderlandet, og 1903
gennemførte han en Toldlov, der gav britiske Varer
en Præference. (Litt.: J. Drummond, The
life and work of R. S. [London 1907]).
(K. V. H.). Sv. N.
Sederholm, Jakob Johannes, finsk
Geolog, f. 20. Juli 1863 i Helsingfors. S.
studerede Geologi ved Univ. i Helsingfors, Oslo og
Heidelberg og har foretaget Studierejser
navnlig i Skandinavien og Tyskland. Han
udnævntes 1888 til Statsgeolog og er siden 1893
Direktør for »Geologiska kommissionen« i
Helsingfors. S. har særlig undersøgt Finlands gamle
Dannelser samt Sammenhængen mellem
Landets geogr. Forhold og dets geol. Bygning. Af
hans offentliggjorte Afh. kan nævnes »Ueber
archäische Ergussgesteine aus dem
südwestlichen Finnland« (1893), »Ueber eine archäische
Sedimentformation im südwestlichen Finnland«
(1897), »Om Granit och Gneis« (1907) samt en
Del geol. Kortbladsbeskrivelser.
J. P. R.
Sedes apostolica, apostolsk Sæde, det er
Pavestolen.
Sedez [se’de’(t)s], af lat. sedecim (eng.
sixteen, fr. format en seize), kaldes det Format,
som fremkommer, naar et Ark Papir krydsvis
sammenfoldes ell. falses 4 Gange, saa at der
bliver 16 Blade ell. 32 Sider.
E. S-r.
Sedgemoor [’sedзmu.ə], fugtig Slette
gennemskaaret af Kanaler, rig paa Tørv, i
Somersetshire (England), 45 km SV. f. Bristol. Her blev
Oprørshæren under Hertugen af Monmouth 6.
Juli 1685 slaaet af Jakob II’s Hær.
G. G.
Sedgley [’sedз£i], By i det indre England,
Staffordshire, 14 km NV. f. Birmingham.
Omegnen er rig paa Kul, Kalk og Jernmalm, og
S. har betydelig Jernindustri (Søm, Nitter,
Kæder, Pengeskabe m. m.). (1921) 17301 lndb.
G. G.
Sedgwick [’sedзwik], Adam, eng. Geolog,
f. 22. Marts 1785 i Dent (Yorkshire), d. 27.
Jan. 1873 i Cambridge. S. studerede Teologi og
Matematik i Cambridge, men kastede sig
senere over Geologien; 1818 blev han Prof. i dette
Fag i Cambridge. 1822 begyndte han
Undersøgelser af de geol. Forhold i Cumberland, og
1826 foretog han sin første Rejse til Skotland
med Murchison, med hvem han i en Række af
Aar arbejdede sammen paa Undersøgelsen af
de ældre palæozoiske Aflejringer i
Storbritannien, indtil en bitter Strid mellem de to
Forskere ang. disse Lags Inddeling gjorde Ende
paa Samarbejdet. S. grundlagde et særdeles
righoldigt geol. Mus. i Cambridge og fik stor
Bet. ved sin Lærervirksomhed.
J. P. R.
Sédillot [sedi’jo], 1) Jean Jacques, fr.
Astronom og Orientalist (1777—1832),
beskæftigede sig særlig med Arabernes astron. og
mat. Arbejder og oversatte bl. a. Abulhassan
Ali’s Afh. om Arabernes astron. Instrumenter.
2) Louis Amélie, Søn af foreg.
(1805—75), arvede Faderens Studium og Stilling ved
École des langues vivantes orientales i Paris.
Han udgav Faderens ovenn. Arbejde med et
Supplement (3 Bd, 1834—45) foruden en talrig
Rk. Afh. væsentlig til den orientalske
Matematiks Historie; han var tillige en dygtig
Numismatiker.
J. Ø.
Sediment (lat.), d. s. s. Bundfald, der
udskiller sig af en Vædske ved Henstand.
Sedimenter (sedimentære Stenarter
ell. Lagbjergarter) er Stenarter, der i
Reglen er opbyggede af i vekslende Lag
aflejrede, større ell. mindre Brudstykker af ældre,
sønderdelte Bjergarter ell. af Rester af
Organismer; de kan dog ogsaa være dannede ved
Udfældning af en vandig Opløsning. Oftest viser
S. en tydelig Lagdeling, men denne kan ogsaa
helt mangle. Efter deres Oprindelse deles de i
fl. Grupper. De neptunske S. er
fremkomne ved Bundfældning i salt ell. ferskt,
stillestaaende ell. rindende Vand (mekaniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
