Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seefeldt - Seefeldt, Jørgen - Seekers - Seel, Adolf - Seeley, John Robert - Seeliger, Ewald - Seeliger, Hugo Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Regeringsudvalget og Aaret før sin Død
Hofmester hos Christian IV’s unge Dronning. Hans
Sønnesøn. Jørgen S. til Visborg, Stenalt og
Ovegaard (1606—66), hvem en Rk.
Forleninger blev betroet, var Farfader til Slægtens
sidste Mand, Major Jørgen Ulrik S. (d. 1745).
Rigsraaden Jørgen S. (s. d.) nedstammede
fra ovenn. Hr. T. M.’s Broder.
P. B. G.
Seefeldt, Jørgen, dansk Rigsraad, f. 7.
Marts 1594, d. 28. Febr 1662, studerede i sin
Ungdom ved Universiteterne i Leipzig og
Wittenberg, var 1622—27 Sekretær i Danske
Kancelli og gjorde under Christian IV’s Krig med
Kejseren en Tid Tjeneste som Krigskommissær.
1630 blev han Landsdommer i Sjælland og 1640
tillige Medlem af Rigsraadet. Nogen større
politisk Rolle kom han ikke til at spille, om han
end enkelte Gange brugtes i diplomatiske
Sendelser; saaledes var han 1645 en af de danske
Kommissærer ved Fredsforhandlingerne i
Brømsebro. Som Dommer nød han derimod
stor Anseelse, og han udmærkede sig fremfor
de fleste af sine Standsfæller ved sine frisindede
politiske og sociale Anskuelser. Mest bekendt
er han dog bleven ved den store Bogsamling,
som han havde samlet paa Ringsted Kloster,
der var hans Embedslen. Den skal have
omfattet 26000 Bd, deriblandt mange Sjældenheder,
og S. holdt Bibliotekarer til at styre den,
ligesom han ogsaa beredvillig gav lærde Adgang
til at benytte den. Der var Tale om, at Kong
Frederik III vilde købe den, men det blev ikke
til noget. Kort før Roskilde-Freden 1658 fik
Corfits Ulfeldt, der hadede S., fordi han
tidligere havde været hans Modstander, Karl
Gustaf til at forære sig Biblioteket og lod det,
medens S. var i Kbhvn, føre til Bavelse og siden
til Malmø. Forsøg, som den danske Regering
og S. selv gjorde paa at faa det tilbage, førte
ikke til noget. Senere blev Biblioteket
konfiskeret af den sv. Regering og ført til Sthlm,
hvor det for største Delen gik til Grunde ved
Sthlm’s Slots Brand 1697.
L. L.
Seekers [’si.kəz] (de søgende) er et
Spottenavn i England i 17. Aarh. for Folk, som
ventede en ny aandeligere Form for
Kristendommen, frigjort fra Kirkens Fejl og Mangler.
A. Th. J.
Seel [ze.l], Adolf, tysk Maler, f. 1. Marts
1829 i Wiesbaden, d. 14. Febr 1907 i Dillenburg.
S. tilhørte Düsseldorf-Skolen, men udvidede sin
Uddannelse ved Studier i Paris og vidtstrakte
Rejser. S. er en af Tysklands betydeligste
Arkitekturmalere; stor Virtuos, omhyggelig for
Detaillerne og med sikkert Greb paa Helheden
og Anbringelse af malerisk Staffage. Særlig
hans Billeder med arabisk og maurisk
Bygningskunst staar højt; til Berlins
Nationalgaleri kom: »Arabisk Gaard i Kairo«, i
Düsseldorf-Gal. »Markus-Kirkens Indre« og
»Ægyptisk Harem« (1897); et fremtrædende Værk er
»Halberstadt-Domkirkens Korsgang ved
Vintertid«. Ogsaa i Vandfarve har S. vist sig som en
behændig og dygtig Arkitektur maler.
A. Hk.
Seeley [’si.£i], John Robert, Sir, eng.
historisk Forf. (1834—95). Efter at have studeret
i Cambridge blev han 1863 Prof. i London og
flyttede 1869 til Cambridge som Prof. i nyere
Historie. 1866 udgav han anonymt: Ecce Homo,
et frireligiøst Værk, der blev meget læst og
diskuteret og 1882 efterfulgtes af Natural
Religion, der hverken tilfredsstillede de troende ell.
Videnskabsmændene. Hans Hovedværk er: The
Expansion of England (1883), der har haft stor
Indflydelse paa Englændernes Syn paa deres
Kolonimagt og er et af den eng. Imperialismes
Hovedværker; samme Emne behandlede han i
det posthume: The growth of British Policy
(1895), hvortil G. W. Prothero havde føjet en
Levnedsskildring.
I. O.
Seeliger [’ze.ligər], Ewald, tysk Forf., f.
i Rathau 11. Oktbr 1877, var
Landsbyskolelærer i Schlesien, senere Lærer ved den tyske
Skole i Genna og i Hamburg, bosatte sig
derpaa i Bayern, hvor han nu lever. Han har
skrevet en Række Romaner som »Der
Stürmer«, »Der (Milliondieb« og »Der
amerikanische Duell«, de muntre Søhistorier »Topp«,
Sødramaet »Der Kapitän«. (Litt.: B.
Diederich, »Die Hamburger« [1905]).
C. B-s.
Seeliger [’ze.ligər], Hugo Hans, tysk
Astronom, f. 23. Septbr 1849 i Biala ved
Bielitz, d. 2. Decbr 1924 i München, studerede i
Heidelberg og Leipzig, blev 1871 Assistent ved
Observatoriet i Leipzig, 1873 Observator i
Bonn, gik 1878 som Privatdocent til Leipzig,
ansattes 1881 som Direktør for Observatoriet i
Gotha og 1882 som Prof. i Astronomi ved Univ.
i München og Direktør for Observatoriet smst.
1874 deltog S. som Leder af den tyske
Venus-Ekspedition til Aucklands-Øerne. Fra 1883 var
S. Sekretær ved »Astronomische Gesellschaft«
og fra 1896—1921 dette Selskabs Præsident.
Han var tillige Medlem af den europ.
Gradmaaling. S. er en af Tysklands første Astronomer.
I Bonn var han hovedsagelig beskæftiget med
Observationer til den af Deichmüller udgivne
Stjernekatalog: »Catalog von 18457 Sternen«
(1894). I München gik han i Gang med at samle
i en større Stjernekatalog de af Lamont
anstillede talrige Meridianobservationer; ved Siden
heraf beskæftigede han sig med Problemer
Vidrørende Himmelmekanikken
(»Untersuchungen über die Bewegungsverhältnisse in dem
dreifachen Sternsystem ξ Cancri« [1881, 1888],
»Ueber allgemeine Probleme der Mechanik des
Himmels« [1892], »Ueber das Newtonsche
Gravitationsgesetz« [1896], »Der Zodiakallicht und
die empirischen Glieder in der Bewegung der
inneren Planeten« [1906], »Ueber die sogenannte
absolute Bewegung« [1906], »Ueber die
Naturgesetze auf das Universum« [1909]). I
Astrofotometrien har S. leveret betydelige Arbejder:
»Zur Photometrie zerstreut reflektierenden
Substanzen« (1888), »Zur Theorie der Beleuchtung
der grossen Planeten« (1887), »Theorie der
Beleuchtung staubförmiger kosmischer Massen«
(1893). I Stellarastronomien har S. bl. a.
skrevet: »Betrachtungen über die räumliche
Vertheilung der Fixsterne« (1898, 1909, 1911, 1912),
»Zur Vertheilung der Fixsterne am Himmel«
(1900), »Untersuchungen über das Sternsystem«
(1920). Som Direktør for Observatoriet har S.
udg.: t»Neue Annalen der K. Sternwarte in
Bogenhausen bei München«, I—V, (1890—1918).
Til S.’s 75 Aars Fødselsdag blev der udg. et
Festskrift med Bidrag af 36 Astronomer:
»Probleme der Astronømie« (1924).
J. Fr. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
