Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Segantini, Giovanni - Segarelli, G. - Segeberg - Segelcke, Lorents Henrik Müller - Segelcke, Severin Vincent Heiberg - Segelcke, Thomas Riise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
malet adskillige religiøse Billeder, hvor han
søger at smelte det religiøse Emne og Naturen
sammen; til Tider virker de med en vis Styrke
som Visioner, Maleren har haft oppe i
Bjergegnene, til Tider gør de dog i deres
Symbolisering et ret kunstlet Indtryk; til S.’s kendteste
Arbejder af denne Art hører »De Vellystiges
Helvede« (1891), »De slette Mødre« (1894),
»Kærligheden ved Livskilden«, Triptychonet
»Musikalsk Allegori« og »Livsenglen«
(Budapests Gal.). Andre Værker: ovenn. »Alla
stanza« (Nationalgal. i Rom), hvormed S. helt slog
igennem, og »Fromesse« fra Brianza-Tiden,
»Den hvide Ko«, »De to Mødre« (1889, udstillet
1897 i Kbhvn), endvidere fl. Portrætter, af S.
selv (1890, 1896, 1898), af V. Grubicy m. fl. Det
store Triptychon fra Alpeverdenen (»Naturen«,
»Livet«, »Døden«) blev han ikke helt færdig
med. 1908 oprettedes et S.-Museum i Engadin,
hvor ogsaa det skønne, ufuldendte Værk findes.
Uden for Italien er S. bl. a. repræsenteret i
Münchens ny Pinakotek og Museet i Berlin.
(Litt.: Det østerr. Kultusministerium [S.’s
Fødested laa paa østerr. Omraade) har 1902
udg. et stort »S.-Werk« med Tekst af Servaes;
M. Martersteig, »S.« [1903]; Fred, »S.«
[Wien 1901]; Villari, G. S. Story of his life
[London 1901]. Andre Monografier:
Montandron [1903]; Zocci; F. Servaes [Leipzig
1907, Folkeudgave 1916]; W. Kotzele [1908];
»S.« [Billedværk med Tekst, München 1913];
»S.’s Breve og Afhandlinger« [Leipzig 1909]; G.
O. Segantini, »G. S.« [Zürich 1919]).
A. Hk.
Segarelli, G., se Apostelbrødre.
Segeberg [’ze.gəbærk], By i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, Hovedstad i Kredsen S., 28
km VNV. f. Lübeck mellem Trave og S-Sø, ved
Foden af det 91 m høje, for største Delen af
Gips bestaaende Kalkberg, har (1919) 4844 Indb.;
Lærerseminarium; Kalkstensbrud. Sæbesyderi,
Maskinfabrikation, Kram-, Kvæg- og
Hestemarked. Det her 1868 ved Boringer i en Dybde
af 152 m trufne Saltlag kan ligesom Saltlejet ved
det nærliggende Stipsdorf ikke udvindes paa
Grund af det indtrængende Vand, men har
givet Anledning til Oprettelsen (1884) af en stor
Saltbadeanstalt. S. er opstaaet omkr. en 1134
af Kejser Lothar grundet Borg, der er
fuldstændig forsvunden, medens der endnu findes
Spor af det samtidig grundlagte Kloster.
(Joh. F.). O. K.
Segelcke [’se.gəlkə], Lorents Henrik
Müller, norsk Militær og Ingeniør, f. i Asker
14. Novbr 1829, d. paa Strømmen 25. Oktbr
1910. Officer 1848; gik efter at have taget
Højskoleeksamen med Udmærkelse 1853 over i
Ingeniørbrigaden, deltog 1857—62 i Arbejdet
paa Kongsvingerbanen og indehavde senere
Stillingerne som Sekretær i
Ingeniørkommissionen og som Lærer ved den militære
Højskole og Krigsskole og som Medlem af
Befæstningskommissionen for Karl-Johansværn og det
Indre af Oslo-Fjorden. Med Statsstipendium
foretog han en Rejse til Frankrig, England og
Nordamerika; bl. a. var han under Krigen i
sidstnævnte Land til Stede ved Charlestowns
Belejring. Efter at han 1870 var avanceret til
Stabskaptajn, blev han 1872 udnævnt til
Statsraad og Chef for Armédepartementet; noget
senere befordredes han til Oberst i Armeen.
Han tog 1877 Afsked for at overtage
Konstitution i det nyoprettede Embede som
Trafikdirektør for Statsbanerne, hvorhos han blev
Formand i Hovedbanens Direktion. Efter
Omordningen af Administrationen var han
Generaldirektør for Statsbanerne 1883—1900. S.
udgav 1872 sammen med Vejdirektør H. Krag en
»Indtægtsberegning betræffende den
projekterede Jernbaneforbindelse mellem Oslo og
Trondhjem«, trykt som Stortingsdokument og i
»Polyteknisk Tidsskrift«, hvoraf han 1858—59
var Medredaktør, og hvor han i Aarenes Løb
skrev en Rk. Afh.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Segelcke [’se.gəlkə], Severin Vincent
Heiberg, norsk Maler, f. 12. Juli 1867 i Oslo,
og er uddannet som Officer. Som Maler er han
væsentlig uddannet paa egen Haand. 1893
begyndte han for Alvor med Maleriet og lærte
meget af Samvær med Kunstnere, særlig Chr.
Krohg og af Edv. Munch, da han i 1890’erne
studerede ved den tekn. Højskole i
Charlottenburg. Af regulær Uddannelse har han kun nogle
Maaneders Arbejde hos Roll i Paris (1894). P.
Gr. a. sin Officersstilling har S. været bosat
paa mange forsk. Steder i Norge, har ogsaa
rejst meget i de fleste europ. Lande og boet to
Aar (1901—02) paa Sicilien. Han debuterede med
intelligent og energisk opfattede Portrætter
(August Strindberg 1894) og har senere stadig
fortsat dermed. Dygtigt og alvorligt er det
store Gruppebillede »Fra Logens Læsesal Bergen«
(1898). Han har ogsaa malet friske og
temperamentsfulde Landskaber, stundom komponeret
som sammenhængende dekorative Vægbilleder
(hos Kapt. C. Bruun, Oslo;
Administrationsbygningen paa Saaheim, Telemarken). Han har
udg. illustrerede Børnebøger, nogle faa
Raderinger samt 5 karakteristiske og dekorative
Serier Litografier: »Det gamle Stavanger«, »Det
gamle Bergen«, »Fredriksten« og »Akershus«,
I—III. Siden 1894 har han udstillet paa en
Række af Statens aarlige Udstillinger i Oslo.
S. blev 1913 Major og var 1915—23
Generalsekretær i Norges Forsvarsforening, hvilket
tilsammen har beslaglagt det meste af hans Tid,
saa hans kunstneriske Virksomhed i de senere
Aar bar indskrænket sig til nogle faa
Portrætter og Landskaber. (Litt.: Jens Thiis,
»Norske Malere og Billedhuggere« II, S. 402).
C. W. Sch.
Segelcke [’se’gəlkə] Thomas Riise, dansk
Landøkonom, f. paa Hovedgaarden Kærsgaard
ved Hjørring 2. Maj 1831, d. i Kbhvn 12. Novbr
1902, tog 1854 Eksamen i anvendt
Naturvidenskab ved den polytekniske Læreanstalt. I et
Par Aar var han derefter Amanuensis i Prof.
Forchhammer’s kem. Laboratorium, 1857
tiltraadte han en 2 1/2 Aars Udenlandsrejse,
under hvilken han studerede Agerdyrkningskemi
under Stöckhardt i Tharand, Gilbert og Lawes
paa Rothamsted. Hjemkommet ansattes han
1860 som Landhusholdningsselskabets
Mejerikonsulent, i hvilken Stilling han virkede til
1880, da han gik over til at blive
Indenrigsministeriets Konsulent. Til Landbohøjskolen blev S.
knyttet 1. Juli 1874 som Docent i Mejerilære og
Landbrugsbogholderi, 1880 udnævntes han til
Lektor i samme Fag, som han docerede til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
