Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seidler, Ernst - Seidlitz-Pulver - Seidlitz-Salt - Seiffert, Max - Seigneur - Seignobos, Charles - Seigring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre østrigske Ministre, og Krigens Virkninger
fremtraadte mere og mere som ødelæggende for
Rigets Sammenhold. Juli 1918 maatte Kejser
Karl bekvemme sig til at modtage den dygtige
S.’s gentagne; Gange fremsatte Ansøgning om
Afsked.
H. J-n.
Seidlitz-Pulver [’za^itlets-] (Pulvis
effervescens compositus) er Bruspulver, til hvilket
er blandet 8 g Seignette-Salt for hver 2 g
tvekulsurt Natron. S. er af forfriskende
Virkning som Bruspulver, men virker samtidig mildt
afførende.
(A. B.). E. K.
Seidlitz-Salt [’za^itlets-], d. s. s. Engelsk
Salt.
Seiffert [’za^ifart], Max, tysk Musikforf., f.
9. Febr 1868, Elev bl. a. af Spitta, er kendt som
Udg. af gl Musik, saaledes Iweelinck’s Værker
(12 Bd), Walther’s Orgelværker, Pachelbel’s
Klaverværker, Leopold Mozart’s Værker etc.; som
Forf. er han mest optraadt i Fagskrifter, en
selvstændig gennemarbejdet Nyudgave af
Weitzmann’s »Geschichte der Klaviermusik«
skyldes dog S., men hidtil foreligger kun 1 Bd
deraf. S. er ofte optraadt som Cembalist ved
Opførelse af gl Musik, saaledes i Kbhvn (Skt
Petri Kirke).
W. B.
Seigneur [sæ’njö.r] (fr. af lat. senior) var i
Frankrig i Lenstiden Betegnelse for Lensherren
i Forhold til Vasallerne, men ogsaa for
Godsherren i Forhold til Bønderne, saavel de fri som de
ufri. S. justicier betegnede en S., der i Kraft af
Overdragelse eller Usurpation udøvede
Jurisdiktion ell. andre statslige Højhedsrettigheder
inden for sit Omraade, d. v. s. Rettigheder, der
gik ud over, hvad der ligefrem fulgte af
Stillingen som Lensherre ell. Godsherre; det nærmere
Omfang af Rettighederne, der kunde være
meget forskelligt, var ligegyldigt. S. og det dertil
svarende seigneurie, hvorved forstodes
Indbegrebet af en S.’s Beføjelser og det Territorium,
inden for hvilket de udøvedes, holdt sig i Brug
indtil 1789. — Notre seigneur, »vor Herre« (om
Christus); grandseigneur (s. d.).
P. J. J.
Seignobos [sænjå’bås], Charles, fr.
Historiker og Pædagog, f. 10. Septbr 1854 i
Lamastre (Dep. Ardèche) i en kalvinistisk og
republikansk Familie; baade Faderen og
Bedstefaderen havde gjort sig bemærkede som Politikere.
Han er udgaaet fra École normale, hvor han
studerede 1874—77. Efter et Studieophold i
Tyskland, til hvis Historieskrivning han
grundlagde et nøje Kendskab, var han Lektor i Dijon
1879—82, tog s. A. Doktorgraden med et
Arbejde om Le régime féodal en Bourgogne jusqu’en
1360, var saa Professeur libre ved Sorbonnen
1883—90 og har siden været knyttet til Faculté
des Lettres i Paris, hvor han har holdt stærkt
besøgte Forelæsninger. Fra 1880 har han udg.
en Række fortrinlige hist. Lærebøger, der har
bidraget meget til at reformere
Historieundervisningen i Frankrig i Retning af større
Hensyntagen til fremmede Landes politiske og
sociale Forhold. Samtidig drev han udstrakte
videnskabelige Studier, hvis Resultater især er
nedlagte i Histoire politique de l’Europe
contemporaine, 1814—96, (1. Udg. 1897), et
Oversigtsværk af høj Rang med Præg af liberale
Synspunkter, prisbelønnet af det fr. Akademi.
Sammen med Ch. V. Langlois har han leveret
en Ledetraad til det hist. Studiums Metode i
Introduction aux Études historiques (1898) og
alene La Méthode historique appliquée aux
sciences sociales (1901), der anviser ny ell. hidtil
lidet dyrkede Opgaver for Historieforskningen.
S. redigerede en Tid det internationale, politiske
Ugeskrift L’Européen.
(K. V. H.). B. J-n.
Seigring, smeltede Legeringers
Dekomposition under Størkningen som Følge af, at
Bestanddelene har forsk. Vægtfylde ell. størkner
ved forsk. Temp. Tilbøjeligheden til S. er
ringe hos Zink-Kobber-Legeringerne, stor hos
Tin-Kobber-Legeringerne; den er altid mest
udpræget, naar Legeringens Blandingsforhold
afviger stærkt fra den eutektiskes; den
bekæmpes ved saa hurtig Afkøling, at Legeringen
ikke faar Tid til at seigre.
S. spiller en stor Rolle ved
Staalstøbning; i det flydende Staal er Bestanddelene
jævnt fordelt, og da Formens Bund og Sider
er af Jern, afkøles Staalet saa hurtigt, at det
størkner langs disse som en homogen Skal.
Denne Skal beskytter Blokkens Indre mod
Afkøling, saa at Staalet her har Tid til at seigre.
I Blokkens flydende Indre vil derfor Kulstof,
Svovl og Fosfor stige til Vejrs, og det tunge,
rene Jern synke til Bunds, medens der
midtvejs findes Partier af normal Sammensætning.
Naar Blokken udvalses, f. Eks. til en
Jernbaneskinne, vil dens Længde blive mange Gange
forøget og dens Tværsnit mange Gange
formindsket, men Lagdelingen holder sig, hvilket
viser sig ved Ætsning af et slebet Snit, idet de
svovl- og fosforrige Steder angribes særlig
stærkt. Et ætset Tværsnit af en seigret Blok
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
