Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 189 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sejlskib - Sejlsport - Sejnebrev - Sejny - Séjour, Victor - Sejrsfader - Sejrshætte - Sejrskorte og Sejrshue - Sejrø - sejse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som deres Sejlføring, ikke hurtige og
egnede sig bedst til rumskøds Sejlads.
Udviklingen gik da ogsaa stadig frem, og skønt
Hovedtrækkene i de store Skibes Rejsninger er
forblevet de samme, er der en stor Forskel i
Detaillerne, hvilket bedst ses paa de afbildede
søgaaende Skibe.

De nyeste S. er lange, smalle og skarpe
under Vandlinien, de har brede Raasejl, delte
i to Stykker, og har mange Stag- og Gaffelsejl,
der gør dem egnede til at ligge nær Vinden,
altsaa til Krydsning, saa de kan komme frem,
selv om Vinden er imod. I mange S. er
Raasejlene fortrængt af Gaffelsejl, og i smaa S.
findes kun disse. Medens de store S.’s Rejsning
i Nutiden er den samme over hele Verden, er
der stor Forskel paa de mindre Skibes. En
nordisk Jagt ell. Kuf er saaledes meget ulig
Skibe af samme Størrelse i Middelhavet, ikke
at tale om en kin. Djunke. Skønt Vinden som
Bevægkraft er billig, kan store S. ikke mere
betale sig. Rejserne er for lange og
Besætningerne for store i Forhold til de maskindrevne
Skibe; disse har da ogsaa fortrængt S. paa
de store Have, medens Sejlene stadig anvendes
i Kystfart og for en Del til Lystsejlads og
Fiskeri, som oftest i Forbindelse med Motor.
Sejlskibsperioden faldt nærmest sammen med
Træskibsperioden, kun i den nyeste Tid er
Jern og Staal anvendt som Bygningsmateriale
til S. Sømandsuddannelsen i S. var
fortræffelig; der krævedes større Agtpaagivenhed og
Aandsnærværelse under Sejladsen og
Manøvreringen, ligesom den praktiske Gerning med
Skibets Vedligeholdelse og Sejlenes Pasning
var i højere Grad uddannende end Arbejdet
i maskindrevet Fartøj. Flere Rederier og
søfartsinteresserede Institutioner holder derfor S.
i Fart som Skoleskibe.
C. B-h.

Fig. 5. Nelsons Flagskib »Victory«. 1756.

Fig. 6. Dansk Linieskib »Dannebrog«. 1850.

Fig. 7. Femmastet Barkskib »København«

Sejlsport, se Lystsejlads.

Sejnebrev (Søv.), tidligere Betegnelse for
Orlogsflaadernes Signalorden og Taktikregler.

Sejny [’sæjny], By i polsk Vojevodi
Bialystok, ligger 26 km Ø. f. Suvalki i en lav og
sumpet Egn med mange Søer. C. 4000 Indb.,
hvoraf 3/4 er Jøder. S. har et berømt
Dominikanerkloster med Valfartskirke samt et
Gymnasium og driver Læder- og Klædetilvirkning.
(H. P. S.). N. H. J.

Séjour [se’зu.r], Victor, fr. dram. Forf.
(1816—74), var Mulat af Herkomst og leverede
fra 1844 en stor Del Dramaer til de parisiske
Boulevard-Theatre, væsentlig hist. af Emne og
rige paa Knaldeffekter, saaledes det en Tid
meget yndede Le fils de la nuit (1857).
E. G.

Sejrsfader (oldnord. Sigfaðir, Kamp-Fader),
Navn paa Odin.
(A. O.). G. K-n.

Sejrshætte ell. Sejrshue,
se Sejrsskjorte.

Sejrskorte og Sejrshue, en
Klædning, der gør Bæreren
usaarlig og derved
uovervindelig. At fødes med S., at
fødes med hel Fosterhinde over
Hovedet ell. over
Kroppen, troedes tidligere at give
Lykke i Livet og at sætte i
Stand til at se Aander. (Litt.:
H. F. Feilberg, »Jydsk
Ordbog«, III, S. 178).
(A. O.). H. El.

Sejrø, se Sejerø.

sejse (Søv.), ved Bændsler at
sammenføje to Tove, ell. to
Parter af samme Tov; kaldes ogsaa
at s. paa, hvorimod at s. af
er at løse op for en saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>