Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sekstant - Sekstanten - Sekstantjern - Sekstet - Sekstol - Seksualorganer - Seksualpsykologi - seksuel - Sekt - Sekt - Sektion - Sektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nulpunkt, naar Spejlene er parallelle, har Limben
en Indeksfejl, som Cirkelbuen BA maa
korrigeres med. P. Gr. a. sin bekvemme
Konstruktion, ringe Vægt og lette Manipulation er
S. et særdeles bekvemt Apparat til Søs til
Maaling af et Himmellegemes, navnlig Solens
Højde, som man maaler over den naturlige
Horisont, Kimmingen. Til Lands, hvor Kimmingen
er usynlig, benyttes en kunstig Horisont, som
bestaar af et horisontalt Planspejl, som lettest
tilvejebringes ved Hjælp af en Vædske, f. Eks.
Kvægsølv. I Spejlet ser man Solens ell.
Stjernens reflekterede Billede. Maaler man med S.
Vinklen mellem Retningen til Himmellegemet
og Retningen til dettes Spejlbillede, faar man
den dobbelte Højde af Himmellegemet.
Den første Oktant blev fabrikeret af Hadley
og fremlagt i Royal Society 1731, den var af
Træ; men først fra Midten af 18. Aarh. fik S.
en større Anvendelse, navnlig til Søs. Og paa
Grund af at S. er Sømandens eneste
Instrument, har man nu oprettet Anstalter, hvor S.
kan blive grundig undersøgt. De mest kendte
af disse Kontrolanstalter er knyttede til
»Deutsche Seewarte« i Hamburg og Naval
Observatory i Washington. Bl. de forsk.
Konstruktioner nævnes her ogsaa Lommesekstant
ell. Daasesekstant, der er særdeles
bekvem paa Rejser, naar ikke større
Nøjagtighed er nødvendig. For at undgaa Kimmingen,
som om Natten er usynlig, har Fleurais søgt
at erstatte denne med en kunstig Horisont,
men endnu har man ikke kunnet give denne
en saadan Konstruktion, at den er blevet alm.
brugt. For at undgaa den ved S. optrædende
Ekscentricitetsfejl, som man kun indirekte kan
faa bestemt, har man benyttet Helcirkler, hvor
Aflæsningen foregaar paa to diametrale Steder
af Cirklen. Ved disse har man erstattet det
lille Spejl med et totalreflekterende Prisme,
Prismecirkler, hvorved man opnaar at
Tiunne maale Vinkler lige til 180°. Tobias Mayer
(s. d.) har undfanget Ideen til disse Helcirkler,
men de blev først fabrikerede af Bird og
Borda, senere af Pistor og Martins, Repsold o. a.
Steinheil har konstrueret en Prismecirkel, hvor
begge Spejlene er erstattede af to over
hinanden anbragte ligesidede retvinklede
Glasprismer, hvis Hypotenuseflader virker som
plane Spejl. (Litt.: Ambronn, »Handbuch der
astron. Instrumentenkunde«, II [Berlin 1899]).
J. Fr. S.
Sekstanten (Sextans), et af Hevel
indført mindre Stjernebillede S. f. Løven paa
begge Sider af Ækvator, indeholder efter
Backhouse 48 for det blotte Øje synlige Stjerner;
heraf er 7 af 5. Størrelse, Resten er svagere.
Af Dobbeltstjerner kan mærkes 9, en rødlig
Stjerne af 7. med en Ledsager af 8. Størrelse,
beliggende paa ret Linie med α og π i Løven,
samt 35 af 6,5. og 7. Størrelse foruden den
fysiske Dobbeltstjerne γ, der blev fundet 1852
af Alvan Clark, og som har en Periode paa
72,8 Aar. Af foranderlige Stjerner kendes
hidtil kun 3, men disse er teleskopiske. Blandt
Stjernetaagerne nævnes den ret S. f. α i Løven
liggende, der er nok saa lysstærk, men liden;
den ledsages af en svagere Taage.
J. Fr. S.
Sekstantjern, se Profiljern.
Sekstet [-’tæt], et Musikstykke for 6
selvstændige Stemmer, Instrumenter ell.
Sangstemmer, med ell. uden Akkompagnement.
S. L.
Sekstol, en Nodegruppe paa seks lige lange
Toner, der skal udføres inden for samme
Tidsrum, som ellers normalt vilde tilfalde et større
ell. mindre Antal Toner af samme Nodeværdi.
Jfr Decimol og Triol.
S. L.
Seksualorganer, d. s. s. Kønsorganer.
Seksualpsykologi, Læren om Kønslivets
sjælelige Fænomener. Til Trods for Sagens
store Bet. og Interesse er denne Gren af
Psykologien endnu saa lidet bearbejdet, at man selv
i de større psykologiske Haandbøger næppe
finder Antydninger deraf, hvilket naturligt er
begrundet i, dels at Fænomenerne er saa
overordentlig komplicerede, og dels at det er saa
vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skaffe
sig paalidelige Iagttagelser. Bedst kendte og
omhyggelig beskrevne er de talrige anormale
og sygelige Fænomener, som findes paa dette
Omraade, idet de perverse Tilstande i nogle
Tilfælde nøder det paagældende Individ til at søge
Lægehjælp og i andre Tilfælde bringer
Individet i Konflikt med et velordnet Samfunds
Straffelove. Der foreligger allerede talrige, til
Dels voluminøse Specialarbejder af denne Art,
men en systematisk Bearbejdelse af S. er endnu
næppe forsøgt. (Litt.: Mantegazza,
»Physiologie der Liebe« [1885]; Hammond,
»Sexuelle Impotenz« [1889]; Krafft-Ebing,
Psychopathia sexualis [9. Udg. 1894]; Moll, »Die
konträre Sexualempfindung« [1899];
Raffalovich, Uranisme et unisexualité [1896]; Ellis,
Studies in psychology of sex [1.—2. Bd, 1900]).
(Alfr. L.).
seksuel (lat.), kønslig.
Sekt (lat. af sequor, efterfølge), opr.
Leveregel, derefter Betegnelse for en særlig filos.
Skole. I denne Bet. anvendtes Ordet ogsaa
tidlig inden for Kristendommen om en Kreds, der
samlede sig om en Lærer. Men Ordet fik snart
Biklangen hæretisk og anvendtes i lange Tider,
lige op til vore Dage, om kristne Samfund, der
p. Gr. a. Særmeninger i Læren skilte sig ud
fra den store Kirke ell. fra Landskirken. Den
rom.-kat. Kirke kalder alle Kirkesamfund, som
ikke er gr.-kat. ell. rom.-kat., for S. Paa eng.
Grund forstaar man ofte ved S. alle specielle,
konfessionelle Kirkesamfund i Modsætning til
den hellige alm. Kirke. I vore Dage er der i alle
evangeliske Kirkeafdelinger en Tilbøjelighed til
at forlade Udtrykket S., fordi det har faaet en
nedsættende Klang.
A. Th. J.
Sekt, Sect, af det sp. Vino seco, kaldes
stærkt søde Vine, navnlig saadanne, der er
fremstillede af soltørrede Druer. I Tyskland
bruges S. som Betegnelse for Champagne.
K. M.
Sektion (lat.) kaldtes i Fodfolket hos os og
i Tyskland de Underenheder, hvori Delingen
inddeltes. Efter at Fodfolket er bleven udrustet
med lette Maskingeværer, er Gruppen hos os
traadt i Stedet for S., og Fodfolkets sædvanlige
Marcheformation, Marchekolonnen, er nu med
Gruppefront. I Frankrig svarer S. til Deling her.
(B. P. B.). E. C.
Sektion (lat.), d. s. s. Obduktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
