Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selaginella - Selaginellaceæ - Selam - Selamlik - Seland, Hans Andreas Johannesson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indeholder baade Mikro- og Makrosporangier;
i de første findes talrige Sporer, i de sidste kun
4 Sporer. Den kønnede Generations
Forkim er yderst reducerede. Ved Mikrosporernes
Spiring kommer Spermatozoïderne, der har to
Svingtraade, frem, og endnu, medens
Makrosporerne er indesluttede i Sporangiet, dannes
Forkim og Arkegonier. Senere falder
Makrosporerne til Jorden og befrugtes, idet deres
Skal aabner sig lidt. S. tæller c. 500 Arter, de
fleste i tropiske og subtropiske Skove paa
skyggefulde Steder. I Europa findes kun 4 Arter.
Af disse er S. selaginoides (L.) Link
(Dværgulvefod) nordisk; den findes i det
nordvestlige Jylland, men er selv der sjælden; i Norge
vokser den langs Vestkysten og til Fjelds.
Stængelen er nedliggende og har opstigende, 3—8
cm lange Grene; Bladene er spredte,
lancetdannede og savtakkede. En Del Arter dyrkes
som Prydplanter (se ndf.).
A. M.
De mest alm. dyrkede Arter: S. denticulata (L.)
Link, Sydafrika, lav og stærkt krybende, og en
hvidbroget Varietet af denne, S. Emeliana hort.,
Meksiko, noget opret, men langsomt voksende,
fint forgrenet, S. Martensii, Spring. (Meksiko),
med Varieteterne, S. M. compacta og S. M.
variegata, hvidbroget, opret og busket Vækst
og forsynet med Luftrødder. S. denticulata kan
foruden som Potteplante anvendes udplantet paa
Rabatter i Varmhuse og Vinterhaver, de øvrige
dyrkes som Potteplanter ell. anvendes til
Sammenplantninger, og egner sig bedst for
Varmhus. De formeres alle ved Stiklinger og
fornyes hvert Aar, S. denticulata bedst i lave
Potter med mange Stiklinger i hver; af S.
Martensii plantes 3 i hver Potte. S. kræver fugtig
Luft og Skygge, og en let, porøs og humusrig
Jord.
P. F.
Selaginellaceæ, se
Dværgulvefodfamilien.
Selam (arab.) betyder Hilsen; den alm.
orientalske Hilsensformular er esselâmu alajkum
ɔ: Fred med eder, hvortil Svaret lyder:
waalajkum esselâm (i den fuldstændige Form med
Tilføjelsen wa-rahmatu-liâh wa barakâtuh) ɔ:
og med eder være Fred (og Guds
Barmhjertighed og hans Velsignelser). Da der med S.
imidlertid menes den Fred, som kun opnaas ved
Islam, bliver Følgen, at denne Hilsensformular
kun anvendes af og til Muhammedanere; det er
en religiøs Taktløshed, naar den undertiden
benyttes af Europæere.
J. Ø.
Selamlik (arab.-tyrk.) betegner i orientalske
Huse den Del af Lejligheden, hvortil fremmede
har Adgang, i Modsætning til Harem. Paa
Tyrkisk bruges Ordet dernæst om de
Modtagelser, der her finder Sted, og endelig gik det over
til specielt at betegne Sultanens Tog til Moskeen
til Fredagsbønnen, hvilket var forbundet med en
stor Parade og i Reglen en derpaa flg.
Modtagelse af diplomatiske Personligheder.
J. Ø.
Seland, Hans Andreas
Johannesson, norsk Digter og Bonde, f. paa Gaarden
»S.« i Nes ved Flekkefjord 5. Marts 1867 af
gammel Bondeæt. Efter at have gennemgaaet
Folkeskole og Amtsskole gik han 2 Aar paa
Stend Landbrugsskole ved Bergen (1884—86),
var Gartner ved Bergen 1 Aar og opholdt sig
ved danske Mejerier 1888—89. Efter
Hjemkomsten arbejdede han nogle Aar paa sin
Faders Gaard, afbrudt af forsk. Rejser som
Bogsælger, Oplæser og Journalist. 1896 overtog han
sin lille Fædrenegaard, som han siden har
drevet op til et Mønsterbrug og betydelig
udvidet ved Nyrydning. Meget af hans Liv har
været viet Arbejdet for den norske Bondestand,
for at øge dens faglige Dygtighed og dens
aandelige og politiske Bet. Han blev tidlig
grebet af den nationale Bevægelse og kom med
i den norske Maalrejsning og det frisindede
Ungdomsarbejde. I hans Hjembygd er hans
Kundskaber, Arbejdsevne og store Dygtighed
blevet meget benyttet i offentlige Hverv. Han
kom ogsaa tidlig med i Landspolitikken
som ivrig Venstremand, var Varamand fra
Lister til Stortinget 1915—18 og mødte en
kort Tid paa Stortinget 1918. Paa Grund
af hans stærke Bondeinteresser sluttede
han sig til Norsk Landmandsforbund og har
været Medlem af dets Landsstyre siden 1916.
Da Forbundet blev eget politisk Parti, sluttede
han sig til det og har bidraget adskillig til at
lede det i national Retning (saaledes i
Navneforandringen til »Norges Bondelag«). Han
deltog meget i Valgkampen 1921 og 24, var
Varamand til Stortinget 1921—24 og Medlem af
Programkomiteen 1924.
Allerede som ung begyndte S. at skrive
flittig i Bladene, særlig i »Haugesunderen« og
»Firda« sidst i 1880’erne.
Som Forf. debuterede S. 1890 med en liden
Digtsamling, »Ungdom«. I videre Kredse blev
hans Navn som Forf. først kendt med de to
Fortællinger »Ein liten Gut« (1891) og »I
Straumen« (1892), som enkelt og sandt, men uden
synderlig Originalitet skildrer en Bondeguts
Udvikling. Mest kendt er S. blevet som
Historiefortæller og Oplæser af egne Smaastykker.
Han har foretaget lange Oplæsnings- og
Foredragsturneer i en Række Aar rundt i Norge,
og ogsaa bl. Norske i Amerika (1903—04, med
Statens Forfatterstipendium og 1925 som
Udsending fra Norges Bondelag til 100 Aars
Festlighederne derover). Han ejer et betydeligt
komisk Talent med vaagen Sans for den
folkelige Humor og stor Fremstillingsevne, saa han
med enkle Midler kan yde fortrinlig Kunst.
Han har udg. fl. Samlinger af sine komiske
Smaafortællinger, »Kvinnfolk og karar« (1892),
»Hikstorier« (1893), »Segjande Segner« (1900),
»Bygdefolk« (1907) og »Nye skjemtesogor«
(1923). De er ligetil og fordringsløse, men ejer
dog en uimodstaaelig Komik ved deres naive
Troværdighed i Fortællemaaden og en
ypperlig folkelig Karakteristik med skarpt
Blik for Detaillens Betydning og for det
folkepsykologisk ejendommelige. Paa
Overgangen til en mere samlet kunstnerisk
Fremstilling staar Bogen om »Søren Lande« (1895),
og med Fortællingen »Trældomskaar« (1896)
rykkede S. frem bl. de første norske
Bondelivsskildrere. I en Række Bøger har han
indgaaende skildret Livet paa en liden norsk
Gaard fra de forskelligste Sider: »Andror«
(1898), »Eikeli« (1900), »Høgsumar« (1903),
»Øygarden« (1905), »Bureising« (1909), »Gard og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
