Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selenit - Selenitcement - Selenkobber - Selenodonter - Selenografi - Selenotypi - Selensølv - Selenter-Sø - Sélestat - Seletryk - Seletøj - Seleukia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selenit er klar, bladet Gips (Marieglas).
Selenitcement, se Gips.
Selenkobber, se Berzelianit.
Selenodonter. De parrettaaede Hovdyr
kan efter deres Kindtænders Form deles i de
bunodonte med knudrede Tænder
(Svinegruppen) og de selenodonte med
halvmaanedannede Emailfigurer paa Tandens
Tyggeflade; herhen hører Drøvtyggerne (Ruminantia)
og de tertiære Anoplotherioidea. Selenodontia
anvendes undertiden som Familienavn for
denne Gruppe.
(M. Ml.). R. Hg.
Selenografi (gr.: »Maanebeskrivelse«),
Topografi af Maanen, Beskrivelse og billedlig
Fremstilling af Maanens Overflade. Se Maanen
og Maanekort.
J. Fr. S.
Selenotypi (af gr. σέλας, Maane), en for en
Menneskealder siden meget yndet typografisk
Farvetryksteknik. Trykpladerne fremstilledes
paa den ligefremme Maade, at man i et
Stereotypi-Støbeinstrument ell. paa en kold Jernplade
hældte flydende Skriftmetal, og de derved
opstaaende Luftblærer frembringer adskillige smaa
runde Fordybninger i Trykpladen. Naar
Trykpladen er gjort plan og monteret paa
Skrifthøjde, er den færdig til Brug. Med en anden
Trykplade trykkes først en Bund med Guld-
ell. Sølvbronze, og derover trykkes nu
S.-Pladen med en kulørt Dækfarve, men da Bronzen
er uvillig til at modtage Farven, faar
Aftrykket et changerende Udseende. Med en anden
kulørt Dækfarve trykkes S.-Pladen atter over
det to farvede Aftryk, men forskydes nu lidt
ned- og udefter, hvorefter det færdige Tryk
faar en vis Lighed med Maanebjergenes
Kratere, set i Teleskop. Deraf Navnet.
E. S-r.
Selensølv, se Blyglans.
Selenter-Sø ligger 14 km NNØ. f. Plön i
Holsten, strækker sig med en Længde af 8,6 km
i Retning fra VNV. til ØSØ., ligger i en Højde
af 37 m o. H. og har et Areal af 24 km2. Mod
N. har S. Afløb til Østersøen, ved den sydlige
Bred findes den smukt liggende Landsby
Selenter og Slottet Blomenburg. 2 km mod NØ. hæver
Pilsberg (128 m) sig.
(Joh. F.). O. K.
Sélestat [selæ’sta] (tysk Schlettstadt),
By, beliggende i det østlige Frankrig,
Departementet Bas-Rhin (Alsace), ved Ill, Sydsydvest f.
Strasbourg, 9900 Indbyggere. S. er Knudepunkt
paa Strasbourg—Basel-Banen, har en
evangelisk Kirke og 2 smukke katolske Kirker, en
Synagoge, et Gymnasium, et
Lærerindeseminarium, et Vajsenhus for Piger samt flere, nu
ophævede Klostre. Byen har berømte
Metalvæverier, Teglværker, Garverier, Sav- og
Barkmøller, betydelig Dyrkning af Korn, Frugt og Vin.
Paa et Bjergdrag V. f. Byen findes omfangsrige
Ruiner af Hohen Königsburg. — I 15.
Aarh. grundlagdes i S. en Højskole, til hvis
Disciple Erasmus af Rotterdam hørte. 1634
afstodes Byen til Frankrig og blev befæstet; men
efter 1871, da den kom til Tyskland, nedlagdes
Fæstningsværkerne. 1919 atter fransk.
(M. Kr.). E. St.
Seletryk kaldes hos Hesten saadanne
Beskadigelser, som er fremkaldte af Seletøjet,
fordi dette er for tungt, mangelfuldt tilpasset
ell. urigtig anlagt. Selve Beskadigelserne kan
have en meget forsk. Karakter (se
Mankebrud), men i Alm. drejer det sig om
Hudafskrabninger (Ekskoriationer) ell. Bortdoen
(tør Brand, Mumifikation) af Huden med
Dannelsen af en større ell. mindre, læderagtig Ægt
(s. d.) og ledsaget af mere ell. mindre heftige
Betændelsesprocesser i Omfanget. S. optræder
hyppigst hos unge Heste og hos saadanne, som
i længere Tid ikke har arbejdet, og hvis Hud
derfor er uvant med Seletøjets Slid. Nogle Dyr
er for øvrigt mere udsatte end andre for at
blive »brudte« af Seletøjet, fordi de har en
særlig fin og følsom Hud. I Danmark, hvor
Bringeselen er det (almindeligst benyttede
Seletøj til Arbejdsbrug, ses S. oftest paa Bringen,
hvor det i Reglen fremkommer, fordi
Bringestykket anlægges for lavt. Paa Ryggen
optræder S. ogsaa, fremkaldt ved et for lavt
»Kammer« i Vandkappen, ell. ved at Bringestykket
er for langt og spændt for højt op i
Vandkappen, saaledes at Hesten kommer til at trække
med denne. Ogsaa i Nakken og under Halen
tilføjes der ofte Hesten Tryksaar af
henholdsvis Grime ell. Hovedtøj og Haleremmen. S.
kompliceres undertiden af specifikke
Infektionssygdomme. Saarene i Bringen danner kun
alt for ofte Indgangsporten for
Botryomyces-Svampen, der ved at vokse i Vævene giver
Anledning til Dannelsen af »Bringeknuder« og
»Bringebylder« (Botryomycom. se
Botryomycosis), og Stivkrampe og er ikke sjælden
Følgen af, at Saarene i Nakken og navnlig
under Halen inficeres med Tetanus-Bacillen. Ved
Ordningen af Behandlingen maa der først og
fremmest tages Sigte paa at faa Seletøjet
ændret saaledes, at dette ikke »ligger til« paa de
syge Hudpartier. Selve Beskadigelserne
behandles efter de alm. kirurgiske Principper.
(G. S.). F. N.
Seletøj bestaar af Hovedtøjet, Selen,
Tømmerne og Bringekoblerne. Selens
væsentligste Bestanddele er Kumte- ell. Bringestykker,
Vandkappe ell. Mankepude, Buggjord, Halerem
og Skagler. Til Selen, særlig Enspænderselen
for 2-hjulede Køretøjer, hører endnu Bagtøjet,
en Rem, der gaar bag om Hestens Bagpart, og
hvis forreste Ender fæstes til Stængerne, saa
at Hesten kan stoppe Vognen ved at sætte sig
tilbage i Bagtøjet. Det holdes bagtil oppe ved
et Par Remme, der spændes til Haleremmen.
Tømmerne er Optømmer, Krydstømmer og
de egl. Tømmer ell. Liner. Krydstømmerne er
de korte Tømmer, som ved Tospand findes paa
indvendig Side af begge Heste og krydses
saaledes, at den højre Hests venstre Krydstømme
føres til venstre Line, den venstre Hests højre
Krydstømme til højre Line. Det bliver herved
muligt at virke samtidig paa begge Heste ved
et Træk i den ene Line. M. H. t. Seletøjet, Op-
og Afseling, For- og Fraspænding kan i øvrigt
henvises til Wrangel’s Haandbog for
Hestevenner, der vistnok er det Værk i dansk
Litteratur, som mest indgaaende behandler disse
Emner.
(C. G. B.). O. P.
Seleukia [-’læu’-], Navn paa fl. Oldtidsbyer i
Asien, af hvilke de allerfleste var grundede ell.
opkaldte efter Stifteren af det syriske Rige.
Seleukos I. 1) S. i Babylonien, paa højre Bred
af Tigris, 45 km S. f. Bagdad og omtr. 90 km
N. f. det gl. Babylon, befolkedes af Grækere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
