Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 203 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seljord - Selk - Selke - Selkirk - Selkirk, Alexander - Selkit ell. Selk - Sell, Christian - sella

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flatdalselven og Vallerelven, som derpaa udvider sig
til det c. 13 km lange Seljordvand (18 km², 118
m o. H.). Idet Elven igen forlader dette Vand,
træder den ind i Bø Herred, som den
gennemstrømmer under Navn af Eriksteinselven
(Bøelven) for derpaa i Saude Herred at falde i
Norsjø.

Vandet V. f. Seljordvasdragets Dalføre er
ved Sidedale delt i mange mindre Dele. Bl.
høje Fjeldtoppe inden for dette Omraade kan
nævnes Aardalsaaten (1064 m), ret V. f.
Seljordvandets Nordende paa Grænsen mod
Kviteseid, og længere N. Rustfjeld, Skorifjeld og
Bosnut (1440 m). Sydligst har man her det
mægtige Lifjeld, der falder stejlt af mod
Hoveddalen. Paa Lifjeld dalede Novbr 1870
Franskmanden Rollier med en Ledsager efter 15
Timers Fart i Luftballon fra det belejrede Paris.
Herredet, der henhører til Sorenskriveriets
frugtbareste Strøg, angives at have c. 24,1 km²
Ager og Eng, 7,3 km² Udslaatter, 298,4 km²
Skov, medens Resten er Udmark, Snaufjeld,
Myr m. v. Der haves fortrinlige Beiter, særlig
i Herredets nordlige Del. Skoven er for største
Delen temmelig medtagen. Mest Skov findes V.
og S. f. Seljordvand. Inden for Herredet har
der allerede langt tilbage i Tiden ved Guldnes
været Drift paa Kobber med Sølv, hvilket et
Par Gange i den senere Tid er blevet forsøgt
genoptaget, men uden Held. Omkring Gaarden
Bleka i Svartdal har der i de senere Aar været
Grubedrift paa Vismut og Guld. Desuden findes
Skifer samt Klæbersten og noget Asbest.
Industrielle Anlæg er for øvrigt indskrænkede til
nogle mindre Savbrug og Mejerier. Af Veje
bør mærkes: Hovedvejen fra Kongsberg
kommer ind i Flatdal fra Hjartdal Herred. Fra
Egnen om S. Hovedkirke fører derhos
Hovedvej langs Seljordvandets Vestside til Bø
Herred. Automobilrute fører til Notodden. Antagen
Formue 1922 var 11,8 Mill. Kr og Indtægt 1,4
Mill. Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Amund Helland, »Bratsberg Amt« [Oslo
1900]).
(P. N.). M. H.

Selk, se Selkit.

Selke [’zælk_ə], Flod i Nedreharzen,
udspringer V. f. Günthersberg, gennemstrømmer fra
Alexisbad til Meisdorf en af de smukkeste
Harz-Dale, strømmer efter at have forladt Bjergene
mod NNV. og udmunder 11 km NNØ. f.
Quedlinburg i Bode.
(Joh. F.). O. K.

Selkirk [’se£kək], Shire og By i det
sydøstlige Skotland. Shiret er 691 km² og
grænser til Roxburgh, Dumfries og Peebles. Det er
et Bjergland af høj malerisk Skønhed med
mange Smaasøer, deriblandt den ofte besungne St
Mary’s Loch, og gennemstrømmes af Tweed og
dens Bifloder Ettrick og Yarrow. Det højeste
Punkt er Ettrick Pen (692 m). I fordums Tider
var S. dækket af tætte Skove, der var
Vildtpark for Kongen af Skotland. Men nu er Skovene
forsvundne og med dem ogsaa Vildtet, der er
afløst af Hjorde af Køer, smaa skotske Heste og
navnlig Faar. S. er et tyndt befolket Land (33
Indb. pr km²), hvis Folkemængde 1921 udgjorde
22606 Indb. Af Arealet er kun 9 % Agerland
og c. 7 % Enge. Skovene er svundet ind til c.
3 %. I de senere Aar er der plantet en Del
Fyrreskov. Kvægavl i Forbindelse med
Uldindustri er det vigtigste, ja næsten eneste
Erhverv. 1912 fandtes der 176000 Faar, mest af
den finuldede Cheviot-Race. Foruden Uld
udføres der Beder og Lam. — I Aarene 1861—91
steg Folketallet stærkt p. Gr. a. Uldindustrien
(»Tweed«), men har derefter været aftagende.
Hovedstaden S. ligger ved Ettrick. Det er en
By med (1921) 5775 Indb., der nu især lever af
Fabrikation af Uldvarer, tidligere af Skotøj.
Smukt Raadhus og en Latinskole,
Mindesmærker for den bekendte Afrikarejsende Mungo
Park, der er f. i Nærheden af S., og Digteren
Walter Scott.
(M. Kr.). G. G.

Selkirk [’se£kək], Alexander, se
Robinson Crusoe.

Selkit ell. Selk, gammel-ægyptisk Gudinde,
hvem Skorpionen var helliget, og som afbildes
enten som en Skorpion med Kvindehoved (se
Fig.) ell. i Kvindeskikkelse med Billedet af en
Skorpion paa Hovedet. S. var en med Isis og
Neftys nær beslægtet Gudinde, og var, ligesom
disse to og Gudinden Neith, en af de Gudinder,
der tog sig af de Afdøde og særlig vaagede over
visse af Menneskets indvendige blødere Dele,
der udtoges ved Balsameringen, og som ofte,
efter at være blevne rensede og behandlede med
Asfalt o. l., nedlagdes i egne Krukker af Sten
ell. Alabast, de saakaldte Kanoper. Hendes
Navn forekommer derfor uendelig ofte i de
hieroglyfiske Indskrifter paa disse Krukker. I
øvrigt er Statuetter af S. sjældne. Man ser dem
kun i større Museer (ingen i Kjøbenhavn).
V. S.

Gudinden Selkit (Selk).

Sell [zæl], Christian, tysk Maler, f. 14.
Aug. 1831 i Altona, d. 21. Apr. 1883 i
Düsseldorf. S., som 1851—56 gik paa
Düsseldorf-Akademiet (under Hildebrandt og Schadow), fandt
hurtig sit rette Felt: det militære Genrebillede;
i Beg. mest Smaascener, lidt teatralsk
opstillede, fra ældre Tids Krigsliv. Hans Deltagelse
i Krigene 1864, 1866 og 1870—71 gav ham rigt
Nutidsstof, som han gerne behandlede
episodemæssig i smaa, i Farven ret ufine, men
virkelighedstro Krigsbilleder: et Par Billeder fra
Königgrätz (det ene fra 1872 i Berlins
Nationalgaleri), »Dybbøl-Skansen stormes«,
»Soldater med deres saarede Fører« (Hannovers
Mus.), »Træfningen ved Liebenau« (1866) o. s. v.
A. Hk.

sella (lat.), Stol. Romerne havde Stole baade
med og uden Rygstød; undertiden var de til
at klappe sammen. Polstrede Stole havde man
ikke; man maatte lægge en Pude paa Stolen,
hvis man vilde sidde bekvemt.
H. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>