Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selmer, Hans - Selmer, Jens - Selmer, Johan Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Afgang som Overlæge udnævnt til
Etatsraad. Sine Erfaringer samlede han i
»Statistiske Meddelelser og Undersøgelser fra
Sindssygeasylet ved Aarhus i dets første 25 Aar,
1852—77« (1879). Som Personalhistoriker er S.
kendt ved hans Redaktion af 2. Udg. af »Den
danske Lægestand« (1852). (Litt.: Helweg,
»Sindssyge væsenets Udvikling i Danmark«
[1915]; Wimmer, »Skt Hans Hospital
1816—1916« [1916]).
J. S. J.
Selmer, Jens, norsk Skuespiller, f. i Oslo
14. Juli 1845. S. var opr. bestemt for den milit.
Bane, men han forlod denne for at følge sin
Lyst til Scenen og debuterede paa Christiania
Teater 10. Maj 1865 som Ruy Gomez i Scribe’s
Lystspil »Man kan hvad man vil«. Baade S. selv
og Publikum mente i Begyndelsen, at det var i
Elsker- og Heltefaget, han skulde søge sine
kunstneriske Opgaver, og han arbejdede ogsaa
en Tid — delvis ikke uden Held — med den
Slags Roller, men det gik dog efterhaanden op
baade for ham selv og andre, at det ikke var
her, han egl. hørte hjemme, men at hans
Begavelse bedst vilde komme til sin Ret inden for
et Omraade, hvor hans friske Oprindelighed
kunde komme til at virke i Forening med hans
joviale Lune og en vis naturlig Komik. S. har
udført en lang Rk. Farce- og Lystspilroller; ved
Siden heraf har han ogsaa ydet dygtige
Præstationer i det klassiske Repertoire: Scapin i
»Scapin’s Skalkestykker«, Tony Lumpkins i
»Fejltagelserne«, Henrik i »Den politiske
Kandestøber«, Troels i »Barselstuen«, Oldfux i »Den
Stundesløse« og »Jeppe paa Bjerget«,
Løjtnant Hamar i »En Fallit«, Karl Hoff i »En
Hanske«, Bogtrykker Aslaksen i »De Unges
Forbund« og gamle Ekdal i »Vildanden«. S. tog
ved en Festforestilling i Nationalteateret 10. Maj
1908 Afsked med Scenen, men har ogsaa senere
lejlighedsvis optraadt. (Litt.: Edv. Brandes,
»Fremmed Skuespilkunst«; T. Blanc,
»Christiania Theaters Historie 1827—77«; Sigurd
Bødtker, »Kristianiapremierer«.)
(T. B.). E. S-n.
Selmer, Johan Peter, Broder til foreg.
Jens S., norsk Komponist, f. i Oslo 20. Jan.
1844, d. i Venedig 21. Juli 1910. Uagtet han
som ganske ung røbede musikalske Anlæg og
udpræget
Interesse for
kunstnerisk
Beskæftigelse,
forberedtes han
for Univ., blev
1862 Student og
slog ind paa
det jur.
Studium. Han blev
imidlertid
angrebet af et
Brystonde, som
truede med at
tage en
alvorlig Vending;
Lægerne
tilraadede en
Sørejse, og i et
Par Aar
flakkede han vidt omkring. De mange
forskelligartede Indtryk, S. paa denne Rejse havde
modtaget, modnede hans Beslutning om helt at
vie Tonekunsten sine Kræfter. 1869 rejste han
til Paris, studerede Teori med Organisten
Alexis Chauvet og besøgte samtidig i
Konservatoriet Ambroise Thomas’ Kompositionsklasse.
Han gjorde overmaade hurtige Fremskridt og
debuterede allerede det flg. Aar med Op. 1
Chanson de Fortunio for Tenor med Orkester,
og viser sig allerede i dette Arbejde som en
Kunstner med udpræget Fysiognomi. Han stod
i sin bedste Udvikling, da den tysk-franske
Krig brød ud; han forblev imidlertid i Paris,
ivrig arbejdende, oplevede Belejringen og
Kommunen, men maatte, da Versailles-Tropperne
stormede Byen, flygte. De uudslettelige
Indtryk, disse Begivenheder gjorde paa S., har
paa en kunstnerisk Maade faaet sit Udtryk i
Scène funèbre, hans første Orkesterværk, lige
kraftigt, dristigt og ejendommeligt i
Komposition som Udførelse. Fra Efteraaret 1871 til 74
opholdt S. sig i Leipzig, hvor han ved
Konservatoriet studerede under Professorerne E. F.
Richter og Dr. Oscar Paul. Fra dette
Leipzig-Ophold skriver sig fl. betydelige Arbejder som
L’Attente for Altsolo og Orkester, La marche
des Tures sur Athènes for Bassolo, Mandskor
og Orkester samt La Captive for Altsolo og
Orkester, samtlige til Tekster af Victor Hugo’s
Digtning Les Orientales, som allerede under
Paris-Opholdet havde beskæftiget ham stærkt.
Efter at være vendt hjem gav han en Koncert,
der vakte betydelig Opmærksomhed hos alle
Kunstforstandige. Kort efter fuldførte han
»Nordens Aand« for Mandskor og Orkester, et bredt
udført, kraftigt og karakteristisk Arbejde, med
udpræget nordisk Tone, og fra samme
Tidsrum skriver sig den symfoniske March for
Orkester »Nordisk Festtog«. Efter atter at have
besøgt Udlandet, hvor han 1878 paa
Musikfesten i Erfurt dirigerede »Nordisk Festtog«,
blev han af det norske Storting bevilget aarlig
Komponistgage som Anerkendelse for sin
fremragende kompositoriske Virksomhed. —
Efteraaret 1883 overtog S. Dirigentposten i
Musikforeningen, men opgav den allerede Sommeren
1886 for uhindret at kunne komponere. Senere
tilbragte han sin meste Tid i Udlandet, men
besøgte dog hvert Aar Hjemmet, hvor han gav større
Koncerter, indtil svækket Helbred hindrede ham
heri. Foruden de allerede nævnte Værker har
S. skrevet flg. større Arbejder: den bredt
udførte og karakteristiske symfoniske Digtning
Prometheus, det malende Le Carneval flamand
over en Air du Polichinel, som han har
optegnet efter Klokkespillet i Domkirken i
Dunkerque, Le suicide et les pèlerins for Soli, Kor
og Orkester, Orkesterværket »Mellem
Fjeldene« og det prægtige Lejlighedsværk »Hilsen til
Nidaros«, for Tenorsolo, Mandskor og Orkester,
skrevet til den store Sangerfest i Trondhjem
1883. Hertil kommer nogle større Sange med
Orkester, et betydeligt Antal Sange og
Romancer med Klaver, et stort Antal Korsange
(Mandskor) samt en Række skandinaviske Folkeviser
behandlede for trestemmigt Damekor.
S. indtager en Særstilling bl. norske
Komponister, en Stilling, som minder adskilligt om
Berlioz’ i Frankrig; han er som Tonedigter
mere Kosmopolit end de øvrige norske
 |
| J. P. Selmer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
