Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selskab for Norges Vel, Det kongelige - Selskabsregning - Selskabsret - Selskabsøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under 30. Juni 1924 udgjorde 1256200 Kr.
Herunder hører forskellige Legater; de
ældste er skænkede af Prins Christian August
af Augustenborg, Kaptajn Ludvig Mariboe og
Grosserer P. A. Heuch af Kragerø. Under
Selskabet sorterer en Række Husholdningsskoler
for Piger af Landbostanden, med tilhørende
Lærerindekursus, Kvægrøgterskoler og
Hesterøgter- og Køreskole. 1888 indstiftedes en
Medaille for lang og tro Tjeneste, der uddeles
aarlig til Tjenere af begge Køn, der har tjent
i mindst 25 Aar i samme Kondition og stedse
opført sig eksemplarisk. Fra 1894 udgiver
Selskabet »Tidsskrift for det norske landbruk«, og
det flg. Aar oprettede det paa Bygdøy
Kongsgaard et Landbrugsmuseum til Indsamling og
Opbevaring af Genstande, der belyser
Landhusholdningens Historie.
Grundlaget for Selskabet dannede de to i
Oslo 1778 og 1791 oprettede Foreninger, »Det
patriotiske Selskab« og »Det topografiske
Selskab«, det ene beregnet paa Næringsvejenes
Ophjælp, det andet stiftet til Fremme af
litterært Kendskab til Land og Folk. Deres
Virksomhed var hemmet af Tidsforholdene, da
fædrelandssindede Mænd besluttede sig til at
forene dem til et større Selskab med udvidet
Virkekreds. Under Grev Herman Wedel
Jarlsberg’s Auspicier kom saaledes S. f. N.’s V.
i Stand, og det regner sin Stiftelse fra den
29. December 1809, Festdagen i Anledning af
den folkekære Prins Christian August’s Rejse
til Sverige. Under 4. Apr. 1810 tillagdes det
Navn af kongeligt. Selskabet lededes i den
første Tid af en Præses, en Vicepræses og 7
Direktører, der var Formænd for de 7 forsk.
Klasser, hvori dets Virksomhed sorterede. Den
omfattede Landets Næringsveje, Agerbrug,
Fædrift og Fiskeri, Fremme af Nationalindustri,
Kunstflid, Fabrik- og Manufakturdrift, hvorhos
Selskabet arbejdede for Folkeoplysning og
Videnskabeligheds Udbredelse ved Udsættelse af
Prisopgaver, hvis Besvarelser optoges i
Selskabets Skrifter. Det skønneste og varigste
Monument over dets Virksomhed var Oprettelsen af
Norges Univ. Da Stats- og Regeringsforholdene
efterhaanden under den fri Forfatning fik deres
selvstændige Ordning, og det admin. Styre, som
havde været Selskabet underlagt, overtoges af
andre Organer, maatte dette lægge sin
Hovedbestræbelse paa Landvæsenets Fremme. Ved
den 1828 vedtagne Omorganisation optraadte
det da ogsaa officielt som et Selskab »til
Landhusholdningens og Økonomiens Fremme«. Men
snart traadte de landsøkonomiske Interesser i
Skyggen for Tidens Politik, og i den halve
Menneskealder 1833—49 laa Selskabets Virksomhed
nede. Først efter at Dept for det indre var
blevet oprettet (1845), viedes der Landbruget en
større Opmærksomhed fra det offentliges Side,
og hermed oprandt ogsaa en ny Æra for
Selskabets Virksomhed. Af Selskabets
Publikationer maa særlig fremhæves de forsk. Rækker af
»Budstikken«, der med korte Afbrydelser var
dets Hovedorgan fra dets Stiftelse indtil 1834,
samt »Historisk-philosophiske Samlinger«
(1811—13) og »Topographisk-statistiske Samlinger«
(1811—17). Siden 1851 udkommer aarlig
Beretning om Selskabets Virksomhed. (Litt.: M.
Birkeland, »Selskabet for Norges Vel
1809—29« [1861]; O. A. Øverland, »Det kgl.
Selskab for Norges Vel, I« [1909]; E. Hertzberg,
»Selskabet f. Norges Vel 1809—1909« [i »Tidsskr.
f. d. n. Landbruk«, 1910]; H. Tveter,
»Selskapet for Norges Vel gjennem 30 aar« [ib., 1915]).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Selskabsregning (mat.), se
Delingsregning.
Selskabsret er den Del af Formueretten,
der omhandler de Retsforhold, som opstaar
mellem 2 ell. fl. Personer, der til Fremme af et
fælles Formaal virker ved fælles økonomiske
Midler, altsaa saaledes at de danner et
Selskab. S. falder i fl. Grupper efter de forsk.
Arter af Selskaber: det navngivne, fuldt
ansvarlige Interessentskab, Kommanditselskabet,
Partrederiet og de anonyme Selskaber, hvor
Medlemmernes Ansvar er begrænset til deres Indskud
ell. en af dem paatagen bestemt begrænset
Forpligtelse, og hvoraf det vigtigste er
Aktieselskabet.
A. D. B.
Selskabsøerne (Tahiti-Øerne,
Georgiske Øer), Øgruppe i det stille Hav, hørende
til Kolonien Établissements de l’Océanie, 1666
km2 med (1921) 11746 Indbyggere, med
Undtagelse af den til Australien hørende Lord
Howe Ø (16 km2, 100 Indbyggere). S. falder i
to mindre Grupper. Den østlige bestaar af de
høje, bjergfulde Øer Tahiti (1042 km2),
Eimeo ell. Morea (132 km2), Maitea,
Tetuaroa og Tapamanoa ell. Maiaoiti.
Den vestlige Gruppe bestaar af Huahine,
Raiatea (194 km2), Tahaa, Borabora
ell. Bolabola, Tubuai ell. Motuiti,
Maupiti, alle høje, vulkanske Øer, samt
Atollerne Mopiha ell. Lord Howe Ø,
Scilly og Ururutu ell.
Bellingshausen. Alle de høje Øer er af vulkansk
Oprindelse, dog uden virksomme Vulkaner. En rød
Ler art, et Forvitringsprodukt af de vulkanske
Bjergarter, dækker Skraaningerne, sort
Muldjord findes i Dalene. De højeste Punkter er
Orohena (2236 m) og Aorai (2064 m),
begge paa Tahiti. Bjergene er stejle og vanskeligt
tilgængelige, dybe Kløfter skærer sig ned i deres
Sider. De vandrige Bække prydes af talrige
Vandfald. I Henseende til landskabelig
Skønhed staar Øerne højt. Kysten er ofte ledsaget
af Koralrev, bag hvilke der findes gode Havne.
Klimaet er tropisk, men mindre regnrigt end
paa de vestligere Øer. I Papiti er Juli den
koldeste Maaned med 23,1° i Middeltemperatur,
Marts den varmeste med 25,8° i Middel. De
gennemsnitlige Ekstremer er 16,8° og 33,1°. Den
aarlige Regnmængde er 123,6 cm. Regntiden
varer fra Novbr—Apr.; dog er Tørtiden
ingenlunde regnløs. Plantevæksten er yppig, men
fattig paa Arter. Bjerglandet er dækket af
Skov, medens de smaa Sletter, der i Reglen
findes ved Kysten, er stærkt dyrkede og tæt
befolkede. Vilde Pattedyr findes ikke. Beboerne
er af polynesisk Stamme, for største Delen
evangeliske Kristne. Som paa mange andre
Øgrupper i Sydhavet gaar den indfødte
Befolkning stærkt tilbage i Tal og erstattes af
kin. Indvandrere. Der produceres Oranger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
