Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selvantændelse - Selvas - Selvatico, Pietro - Selvbefrugtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optager, naar de foreligger i særlig fint fordelt
Tilstand, saa hurtig Ilt af Luften, at de
forbrænder under Glødning: de
erpyroforiske. Et godt Pyrofor kan man tilvejebringe,
naar man opheder Blytartrat i et i den ene Ende
tilsmeltet Glasrør og derpaa, naar hele Massen
er bleven sort, tilsmelter Rørets anden Ende.
Aabner man Røret efter Afkøling og ryster
Pulveret ud, forbrænder det livlig; det bestaar
nemlig af en Blanding af yderst fint fordelt Bly og
Kul. Aarsagen til, at der i saadanne Tilfælde
indtræder Forbrænding ved alm. Temperatur,
er den, at de fint fordelte Metaller frembyder en
Overflade, der er meget stor i Forhold til deres
Masse, saa at Iltningen, der ellers, naar
Overfladen er forholdsvis ringe, foregaar langsomt,
i dette Tilfælde skrider saa hurtig frem, at den
ved Iltningen udviklede Varmemængde kan
ophede Metalpartiklerne til Glødning. — Ogsaa
organiske Stoffer, der frembyder stor Overflade
for Luften, og som indeholder let iltelige
Forbindelser, kan bryde i Brand ved S.; saaledes
kan Bomuldsaffald og uldne Klude, naar de er
mættede med Olie, som hurtig absorberer Ilt,
bryde i Brand ved S., fordi Iltningen foregaar
saa hurtig, at Temp. meget hurtig naar vedk.
Stofs Antændelsestemperatur. Det samme kan
under gunstige Forhold finde Sted, naar Hø i
fugtig Tilstand er ophobet i større Masser;
Fugtigheden begunstiger Absorptionen af Ilt, og
tillige indtræder der Gæringsprocesser, hvorved
der indtræder Varmeudvikling; naar der da af
en ell. anden Grund kommer tilstrækkelig
Lufttilførsel til de Steder i Høbunken, hvor Temp.
er højest, kan der indtræde Antændelse. Ved
Ristning af forsk. Plantedele dannes let iltelige
Olier, som ogsaa kan være Aarsagen til, at
vedk. Produkt bryder i Brand ved S. Saaledes
sker det, at ristet Klid, Kaffe, Linser, Bønner,
pakkede i Sække, bryder i Brand. Ogsaa Tørv
og Gødning, navnlig Hestegødning, kan bryde i
Brand ved S. — Det er bekendt, at der
undertiden gaar Ild i store Kulbunker ved S.
Aarsagen hertil er som oftest Nærværelsen af
Svovlkis, FeS2, som i Nærværelse af Luft og
Fugtighed let ilter sig til Ferrosulfat under
Varmeudvikling.
(O. C.). S. P.
Selvas [’sæ£va∫], det skovrige Lavland i det
nordlige Brasilien ved Amazon-Floden og dens
Bifloder. Ækvatorialklimaet med dets stedse
høje Varme, dets store Regnmængde og
Mangelen af en udpræget Tørtid skaber her
Betingelser for den yppigste Udvikling af den tropiske
Regnskov, der næsten sammenhængende
dækker omtr. 4 Mill. km2. Trods det overordentlig
gunstige Klima er den sammenhængende
Regnskov dog indskrænket til selve Flodsletten med
dens frugtbare Lerbund. Hvor Landet er
bakket, træder den tilbage til Floddalene og
erstattes paa de tørre Bakkekamme af aabne
Kratskove ell. Savanner. Regnskoven optræder med
noget forsk. Former. Hvor den er udsat for
Oversvømmelse, er den mindre frodig. Træerne
er lave, og Palmerne er som de højeste meget
iøjnefaldende. Uden for Oversvømmelsernes
Omraade naar Skoven sin største Yppighed. De
største Træer, hvoriblandt Bertholletia excelsa,
har Stammer paa 30—40 m, inden Kronen
begynder. I deres Skygge staar Palmer og
mindre Træer. Den skyggefulde Bund er ubevokset,
men oppe i Træernes Grene findes den rigeste
Vegetation af Epifytter. Lianerne slynger sig
mellem Stammer og Grene og gør Skoven
ufremkommelig. S. er endnu kun i meget ringe Grad
bleven Genstand for Rydning og Opdyrkning,
skønt Klimaet er meget gunstigt for Dyrkning
af Kakao og mangfoldige andre Kulturplanter,
og skønt Amazon-Floden og dens Bifloder yder
fortrinlige Vandveje. Af stor Bet. er
Indsamlingen af Kautsjuk, hvoraf S. leverer mere end
noget andet Land. I senere Tid er
Kautsjuktræer ogsaa bleven Genstand for Dyrkning forsk.
Steder ved Amazon-Floden.
M. V.
Selvatico, Pietro, ital. Kunsthistoriker,
f. i Padova 1803, d. smst. 1880, uddannet først
som Maler og Arkitekt. 1850—58 Direktør for
Kunstakademiet i Venedig, skrev bl. a.: La
capella degli Scrovegni in Padova ... (1830), hans
betydeligste Arbejde: Sulla architettura e sulla
scultura in Venezia (1847), Sull’ educazione del
pittore storico odierno italiano (1842), Storia
estetico-critica delle arti del disegno (2 Bd,
1852—56), Le arti del disegno in Italia (1874 ff.);
endvidere »Førere« over Kunstskattene i Venedig
og i Padova.
(A. R.). A. Hk.
Selvbefrugtning (biol.) kaldes i Botanikken
det Forhold, at Æggene i en Blomsts
Frugtknude befrugtes ved Hjælp af samme Blomsts Støv.
S. er meget udbredt i Naturen. Ikke faa
Græsser, f. Eks. Havre, oftest ogsaa Byg og Hvede,
har S., ligesaa en Del Bælgplanter, f. Eks. Ært
og en Del Bønnevarieteter, endvidere Tobak o.
a. fl. Ikke faa Planter har foruden sædvanlige
aabne Blomster tillige Blomster, som aldrig
aabner sig (kleistogame Bl.), og som derfor en
henviste til S., der her giver godt Resultat, medens
de aabne Blomster ofte er ufrugtbare (f. Eks.
Arter af Viol, Skovsyre o. a.). Hyppigere er dog
Fremmedbefrugtning (Krydsbefrugtning), d. v.
s. Befrugtning ved Støv fra Blomster af en
anden Plante. Nogle Planter er endog helt ell.
næsten helt selvsterile, ɔ: Æggene i en
Frugtknude kan ikke ell. kun vanskeligt befrugtes
ved samme Blomsts Støv, selv om dette
afsættes paa Blomstens Ar, f. Eks. Rug, Boghvede,
rød og hvid Kløver. En Mængde forsk.
Bygningsforhold i Blomsterne hindrer S. og
begunstiger Krydsbestøvning (se Bestøvning).
Hos Planter, som normalt har
Fremmedbefrugtning, vil S., som den overhovedet lykkes, oftest
give svagere Afkom. Indavl medfører her en
»Degeneration«. Denne ophører næsten altid
straks, naar Krydsbestøvning atter sker.
Tidligere har man ment, at S. i sig selv var af det
Onde; nyere Undersøgelser har dog vist, at S.
kun da giver svageligt Afkom, naar de
paagældende Planters Anlægspræg omfatter uheldige
recessive Elementer (se Arvelighed), ell.
hvor der p. Gr. a. Koblingsforhold m. H. t.
gunstige dominerende Anlægs-Elementer kræves
Krydsning, for at et tilstrækkelig stort Antal af
dem kan forenes hos et og samme Individ, hvor
de altsaa kun kan findes i enkel Repræsentation.
Disse indviklede Forhold er endnu ikke fuldt
klarede.
Hos Dyr vil S. kunne ske hos en Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
