Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selvforgiftning - Selvforsikring - Selvforsvar - Selvforyngelse - Selvfølelse - Selvhelbredelse - Selvhersker - Selvhjælpssalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Organismens Stofskifte stadig dannes
giftige Stoffer, som vilde skade Organismen,
dersom de ophobedes i større Mængde. Under
normale Forhold sønderdeles de imidlertid
videre, »forbrændes« ell. udskilles saa hurtigt, at
Koncentrationen af dem ikke bliver saa stor, at
de kan virke skadeligt, i al Fald paa akut
Maade, medens det dog ikke kan udelukkes, at
Organernes »Slid« og heraf afhængige Aldren
og sluttelig Død kan være et langsomt
indtrædende Resultat. Hvis imidlertid de vigtigste
Udskillelsesorganer (Lever, Nyrer, Lunger) er
lidende, saaledes at deres Funktion er nedsat,
kan en Del giftige Stoffer ikke udskilles let nok,
men ophobes og fremkalder nu en S. med mer
ell. mindre akut Forløb. Paa denne Maade
skulde Tilfælde af Krampe og mer ell. mindre
bevidsthedsløs Tilstand (Koma) ved Nyre- og
Leversygdomme forklares, ogsaa kaldet
henholdsvis Uræmi og Cholæmi. Hørende til S. maa
ogsaa regnes Forgiftning med intermediære
Stofskifteprodukter, f. Eks. de saakaldte
Aceton- ell. Ketonlegemer (Aceton, Aceteddikesyre,
β-Oxysmørsyre), der opstaar i abnorm stor
Mængde ved Tilstande, hvor Organismen ikke
paa tilfredsstillende Maade kan gøre Brug af
Fødens Kulhydrater, saaledes særlig ved
Sukkersyge (Diabetes). Organismen forgiftes da af
de surt reagerende Stoffer (Acidose). Bouchard
henregnede ogsaa til S. Tilstande, hvor der i
Tarmen p. Gr. a. for langsom Passage og
uheldig Bakterieflora sker en forøget Forraadnelse
af Tarmindholdet, eller hvor saadanne Stoffer
opsuges i Organismen i særlig stor Mængde.
Det er dog øjensynligt, at den saakaldte
intestinale S. er af anden Art end Forgiftning med
intermediære Stofskifteprodukter. Den russ.-fr.
Zoolog Metchnikoff har senere lagt stor Vægt
paa S. fra Indholdet særlig i Tyktarmen, som
han betragter som den væsentligste Aarsag til
den for tidligt indtrædende Alderdom og Død
(se Metchnikoff). Der er ingen Tvivl om,
at Sagen er betydelig mere kompliceret, end
Bouchard troede, saaledes er f. Eks.
Sygdomskomplekserne Uræmi og Cholæmi langt mere
mangesidige og kan ikke forklares alene ud
fra Forgiftning ved Ophobning af tilbageholdte
normale Stoffer. Behandlingen af S. maa
naturligvis foruden at være symptomatisk i første
Linie være rettet mod Tilvejebringelse af saa
vidt mulige normale Organfunktioner.
O. T.
Selvforsikring. Ordet anvendes ofte som
forsikringsterminologisk Betegnelse for det
Selvrisikoforhold, der opstaar for den forsikrede,
naar For sikrer en betinger sig, at der ved
Indtrædelsen af den Begivenhed, for hvilken
Forsikringen er tegnet, kun dækkes en vis
Kvotapart af den virkelig lidte Skade, medens den
forsikrede i øvrigt selv maa bære Tabet. Man
taler da for den Dels Vedkommende, som
saaledes ikke bliver erstattet, om S. Grunden til,
at en saadan ret jævnlig finder Anvendelse, er
den, at der herved ydes Forsikreren en Garanti
mod, at Skaden hidføres ved den forsikredes
egen Skyld, og at der derved gives den
forsikrede en Spore til forøget Paapasselighed.
Ogsaa i saadanne Tilfælde, hvor det skyldes den
forsikrede selv, at der ikke er tegnet Forsikring
for hans forsikrede Genstandes fulde Værdi,
taler man ofte om S. (se Underforsikring).
Man siger da, at den forsikrede er »sin egen
Forsikrer« for det Beløb, hvormed de forsikrede
Genstandes Værdi overstiger
Forsikringssummen, og i Skadestilfælde udmaales Erstatningen
i saa Fald efter Forholdet mellem Værdi og
Forsikringssum. Om S. taler man endelig ogsaa
undertiden, naar en Ejer af talrige ensartede
Forsikringsobjekter — f. Eks. et stort Rederi —
slet ikke tegner Forsikring, men selv løber
Risikoen for disse Genstande — eventuelt med
Dannelsen af et særligt Fond til de mulige Tabs
Udligning. S. er for saa vidt en uheldig
Orddannelse, da der jo ved S. i Virkeligheden ikke er
Tale om egl. Forsikring, men om en selvløben
Risiko.
Chr. Th.
Selvforsvar, se Nødværge.
Selvforyngelse af et Træsamfund, en
Afdeling af Skoven, kaldes Overgangen fra gamle
til unge Træer, naar det Materiale, af hvilket
den ny Bevoksning dannes, hidrører
umiddelbart fra den gamle, idet de unge Træer
opvokser enten af selvsaaet Frø ell. af Skud fra
Stødene af de afhuggede Træer.
C. V. P.
Selvfølelse betegner ofte det samme som
selvbevidst (s. d.).
Selvhelbredelse, se Plantepatologi.
Selvhersker brugtes under det russ.
Tsardømme om den russ. Kejser for at betegne hans
Stilling som absolut Hersker i Modsætning til
alle andre Landes konstitutionelle Regenter
med deres af Parlamentet meget indskrænkede
Myndighed, og denne Stilling, som S., søgte
Tsaren endnu at hævde selv efter Indførelsen
af en russ. Rigsdag (Dumaen) i 1906, hvorfor
den ny Forfatning ogsaa kun blev en
konstitutionel Skinforfatning.
K. B.
Selvhjælpssalg. Ved S. forstaas dels det
Salg, som den, der har lovet at erlægge en
Ydelse, foretager af Ydelsen, fordi han p. Gr. a.
Løftemodtagerens Forhold (se
Kreditormora) ikke kan komme til at erlægge den,
ell. fordi han p. Gr. a. sin Medkontrahents
Undladelse af behørigt at opfylde sine Forpligtelser
(se Skyldnermora) ikke er pligtig at
erlægge den, dels det Salg, som en Person
foretager af en til ham erlagt mangelfuld Ydelse,
hvis Modtagelse han har afvist, og som
Medkontrahenten ikke straks tager tilbage. — De
vigtigste af de Retsforhold, hvor S.
forekommer, er Køb og Salg og Kommissionsforhold, og
de herom dels i Købeloven af 6. Apr. 1906, dels
i Kommissionsloven af 8. Maj 1917 § 38 givne
Regler vil i Alm. kunne anvendes analogisk paa
andre obligationsretlige Forhold. — Om
Sælgerens S. bestemmer Købelovens § 34, jfr. § 33,
at naar Køberens Forhold har bevirket, at
Salgsgenstanden ikke har kunnet leveres, og
Sælgeren ikke uden væsentlig Omkostning ell.
Ulempe kan vedblive med at raade over
Genstanden, har han Ret til at sælge den for
Køberens Regning. Forinden skal Sælgeren saa vidt
muligt give Køberen Varsel. Er Salget
foretaget paa behørig Maade ved autoriseret
Mægler ell. ved Auktion, kan Køberen ikke gøre
Indsigelse mod den opnaaede Pris. Ogsaa andre
Salgsmaader er i og for sig tilladte, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
