Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selvladevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1874 (Lutze). I 1880’erne konstruerede
daværende Artillerikaptajn V. H. O. Madsen og
Rustmester J. A. N. Rasmussen (Bjarnov)
det danske Rekylgevær, der oprindelig
var et S., bestemt til at afløse Bagladeriflen M.
1867 (Remington) som Fodfolksgevær. Det
ansaas dog endnu i Slutn. af 1880’erne ikke for
tilstrækkelig holdbart og sikkert funktionerende
som Feltgevær, hvorimod der nogle Aar senere
i den danske Flaade indførtes et Rekylgevær
under Navn af Flaadens 8 mm
Rekylgevær M. 1896. Dette Gevær var 1,17 m langt,
vejede 4,3 kg og havde et Magasin til 10
Patroner. Imidlertid førte fortsatte Forsøg med
Rekylgeværet til stedse tungere Modeller, saaledes
at Karakteren af S. gik tabt og Geværet
fremtraadte som et let Maskingevær (se
Rekylgevær og Maskingevær).
Efter 1890 konstrueredes en Mængde S.,
navnlig Pistoler, men ogsaa mange Geværer. De
fleste af dem kan indordnes under de samme
tre Systemer som Maskingeværerne (s. d. S. 722),
altsaa S. med Piberekyle, S. med
Gasafledning (Gastrykladere) ell. S. med
Bundstykkerekyle. Medens
Selvladepistolerne har naaet en fuldt brugbar Form (se
Pistol) og er indført i de fleste Lande, maa
Selvladegeværerne (og Selvladekarabinerne)
siges endnu at befinde sig paa Forsøgsstadiet, selv
om de har været brugt en Del i Verdenskrigen
og endog før denne var indført i en enkelt Stat,
Meksiko. — I det flg. forstaas ved S. kun
Selvladegeværet.
Fordringer, der almindeligvis stilles til
S.: 1) Hvis den automatiske Funktionering
skulde svigte, maa S. kunne benyttes som
almindeligt Magasingevær, hvorfor det maa tilfredsstille
alle de Fordringer, der stilles til et almindeligt
Fodfolksgevær, hvad Vægt, Form og simpel og
stærk Konstruktion angaar. 2) Der maa kun
kunne affyres eet Skud, hver Gang der trykkes
paa Aftrækkeren. 3) Der maa være Overskud
af Kraft til Laasens Betjening, saaledes at
mindre Ladningsvanskeligheder kan overvindes.
De Fortrin, S. har fremfor alm.
Magasingeværer, er: 1) Ildhastigheden kan i kritiske
Øjeblikke gøres mindst dobbelt saa stor som
Magasingeværernes (c. 30 Skud i Min. mod 15).
Naar Ilden skal være langsommere, kan Skytten
ofre mere Tid paa Iagttagelse af Maalet og paa
godt Sigte og Aftræk m. m. ved et vist Antal
Skud i bestemt Tid med S. end med et alm.
Magasingevær. 2) Der spares ved Skydning med
S. paa Skyttens aandelige og legemlige Kræfter.
3) Skytten behøver ikke under Skydning at
blotte sig saa meget som tidligere. 4)
Dobbeltladning ved urigtig Betjening af Laasen er
udelukket. — Disse Fordele ved S. vil utvivlsomt
medføre stærkt forøget Virkning af
Skydningen og formindskede Tab, altsaa
ganske de samme Fortrin fremfor
Magasingeværerne, som i sin Tid Bagladegeværerne havde
fremfor Forladegeværerne. — Af Mangler ved S.
kommer man ikke uden om flg.: Laasedelenes
Antal maa være større, og der stilles større
Fordringer til deres Holdbarhed p. Gr. a. den
hurtige og voldsomme Laasebetjening, som
Krudtgassen frembringer. Derimod kan Hensynet til
det større Patronforbrug, som S. kan medføre,
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
