Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selvtægt - Selvudvikling - Selwyn, George Augustus - Selymbria - Selø - Sem - Sem (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modstykket til Nødværge, som netop er
undtagelsesvis tilladt privat Retshaandhævelse.
Denne Modsætning beror efter den alm.
Begrebsbestemmelse paa, at S. er Angreb paa den
i Øjeblikket bestaaende Tilstand, der i Kraft af
Retsordenens konservative Princip for den alm.
Ro og Ordens Skyld, indtil det modsatte
godtgøres, maa holdes for den rigtige, medens
Nødværge er Forsvar for denne Tilstand. Den
angivne Definition volder imidlertid praktisk
mange Vanskeligheder og er næppe teoretisk
ubetinget holdbar. Da Forholdet desuden som
Regel vil stille sig saaledes, at Handlingen enten
maa indeholde, et Legems- ell. Formueindgreb,
for hvilke der i Nutidens videnskabelig
kodificerede Straffelove allerede i Forvejen vil
forefindes en Straffebestemmelse, er S. som
selvstændig Forbrydelse nu forsvunden fra de fleste
nyere Straffelovgivninger. Tilbage er bleven en
Bestemmelse om Strafnedsættelse for den, der
foretager det omtalte Indgreb i den Hensigt at
gøre en virkelig ell. formentlig Ret gældende —
en Nedsættelse, hvortil der navnlig ved mindre
betydende Retskrænkelser efter
Omstændighederne kan være god Grund.
A. Gl.
Selvudvikling, se evolutio
spontanea.
Selwyn [’se£win], George Augustus,
eng. Biskop, f. 5. Apr. 1809, d. 11. Apr. 1878.
Han var Skolekammerat med Gladstone,
studerede i Cambridge og var Curate i Windsor,
da Bispedømmet over New Zealand oprettedes
1841, og Biskop Blomfield af London opfordrede
ham til at tage derimod. I 26 Aar udfoldede
han en overordentlig Energi ved Visitatsrejser
i sit vidtstrakte Stift, ved at skaffe ny
Missionærer ud, ved at ordne Kirkeforholdene i det hele
og ved at være Mægler mellem Englænderne og
de Indfødte. Han fik fl. Gange Dele af sit
Bispedømme udskilt, Patteson blev Biskop i
Melanesien, og ved S.’s Bortgang 1867 blev efter hans
Forslag New Zealand delt i 4 Stifter. 1867 blev
han Biskop af Lichfield i England. Hans eneste
Søn J. R. S. blev 1877 Biskop i Melanesien. For
at hædre hans Minde aabnedes en Subskription
1882, og en Kapital indsamledes, for hvilken S.
College i Cambridge oprettedes. Af hans Bøger
er den bekendteste foruden Prædikener: Letters
to the Society for Propagation of the Gospel
from the Bishop of New Zealand with extracts
from his visitation Journals. (Litt.: H. W.
Tucker, Memoir of the Life and Episcopate of
G. A. S. [1879]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Selymbria, Oldtidsby i Thrakien paa
Nordkysten af Propontis. Det var en gr. Koloni,
anlagt fra Megara. Den blev erobret af Filip
af Makedonien.
H. H. R.
Selø (eller Selør), Austad Herred,
Vest-Agder Fylke, Havn straks V. f. Lindesnes
mellem Seløerne. Havnen, der kun egner sig for
mindre Fartøjer, omtales ofte i den ældre
Historie, Dens gamle Navn er Seleyjar.
(P. N.). M. H.
Sem, hebr. shem, »Navn«, »Ry«. Saaledes
kaldte Israelitterne den Stamfader, Noah’s
ældste Søn, som de havde tilfælles med de Folk,
der stod dem nær; han fik den Velsignelse at
skulle være Hersker over de andre Folk (1.
Mos. 9, 26). Af S.’s Navn har man i nyere Tid
dannet Betegnelsen Semitter for den Race,
hvortil bl. a. Israelitterne hører.
J. P.
Sem, Herred i Sør-Jarlsberg
Sorenskriveri, Tønsberg Politidistrikt, Vestfold Fylke,
102,2 km2 med (1920) 7148 Indb. S., der tillige
udgør S. Præstegæld, bestaaende af S. Sogn og
Slagen Sogn med Vallø Kapel, begrænses af
Herrederne Ramnes, Vaale, Borre, Nøtterøy
og Stokke, hvorhos det i det nordøstlige
Hjørne støder til Ladestedet Aasgaardstrand og mod
Syd til Købstaden Tønsberg. Hinsides
Oslofjorden støder S. til Rygge og Raade Herred. —
S. er for største Delen et Slettelandskab, der
kun paa enkelte Steder afbrydes af lave
Aaspartier. De højeste Fjeldtoppe er Undrumsaas
(141 m) i Herredets nordvestlige Hjørne og
Kjærhøjden (119 m) i Herredtes vestligste Del.
Noget egl. Dalføre findes ikke inden for dette
Herred. Det mest markerede er Velleelvens
(Slagenelvens) Dalføre, der deler Slagen Sogn
i 2 Hoveddele. Den østlige af disse Dele er en
bred, noget højtliggende, skovrig Landtunge,
der kaldes Slagentangen. Det allersydligste
Psrti af samme gaar under Navnet Bytangen,
og straks N. f. denne stikker Valløs lille Halvø
mod SØ. ud i Oslofjorden. Af Vasdrag bør
foruden den netop nævnte Velleelv ogsaa mærkes
Aulielven, der kommer fra Ramnes Herred og
falder i Tønsbergfjordens inderste Bugt.
Tønsbergfjorden og Trælen er forbundne ved
Stenskanalen, der adskiller Tønsberg fra Nøtterøy.
Til Herredet hører 3 Øer, af hvilke Husø (c.
0,8 km2) S. f. Bytangen ved Indløbet til Trælen
og Torgersø (c. 0,3 km2) S. f. Vallø er de
største. — Jordbunden er i en stor Del af
Herredet meget frugtbar, hvorfor ogsaa
Agerbruget staar højt. Af Skov findes derimod kun
lidt. Af Arealet er 51,3 km2 Ager og Eng, 40,4
km2 Skov, 1,15 km2 Ferskvand, Resten er
Udmark og Myr. Herredets og tillige hele
Landets største Gaard er Jarlsberg Hovedgaard,
3 km NV. f. Tønsberg. Denne, hvis gamle
Navn er Sæheim, var opr. en gammel
Kongsgaard der 1671 solgtes til Peder Griffenfeld,
hvorefter Gaarden fik Navn af Griffenfeld’s
Gaard. Efter Griffenfeld’s Fald blev Gaarden
overdraget til Grev Ulrik Frederik Gyldenløve,
som 1683 solgte den til Baron Gustav Vilhelm
Wedel, der 1684 blev Greve af Jarlsberg (se
Jarlsberg Grevskab).
Vallø Saltværk anlagdes 1739 af Christian VI
paa den ovenn. lille Halvø, der stikker ud i
Oslofjorden. 1819 gik det over til et privat
Interessentskab. Omkr. 1840 blev derpaa
Saltværket nedlagt; men her har senere været forsk.
industrielle Anlæg, hvoriblandt for nærværende
et Petroleums- og Maskinolieraffinaderi samt
en Tapetfabrik. Af industrielle Anlæg inden for
Herredet kan for øvrigt mærkes S. Fabrik af
Smørfustager samt nogle Dampsave, Høvlerier
og Møller. Af større Tætbebyggelse inden for
Herredet bør nævnes Vallø med (1900) 282,
Husviknes (paa Sydspidsen af Bytangen) med
372 og Husø med 416 Indb. Paa Gaarden
Oseberg i Slagen udgravedes 1905 det velbevarede
Vikingeskib, Osebergskibet, Nordens
værdifuldeste Oldfund i kulturhistorisk Henseende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
