Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seminara - Seminarist - Seminarium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Sydfrugt. Byen blev ved Jordskælvet 1783
jævnet med Jorden.
C. A.
Seminarist kaldes en Elev paa et
Seminarium, men ogsaa ofte den, der har bestaaet
den afsluttende Prøve ved et saadant.
(Fr. Th.). H. A. S.
Seminarium (lat.), en Uddannelsesanstalt
for Præster (se Pastoralseminarium)
og Lærere navnlig til Folkeskolen (i de
romanske Lande kaldes S. École normale). I Oldtiden
blev Ordet brugt om Dannelsesanstalter af
enhver Art. I sin nu brugelige Bet. møder vi det
hos A. H. Francke, der 1695 i Halle oprettede
et seminarium præceptorum, der uddannede
Lærere til Vajsenhuset og hans andre Skoler.
Til Danmark naaede Tanken om en særlig
Læreruddannelse i 1760’erne, da
Konsistorialraad Balthasar Petersen i Tønder begyndte at
uddanne Skoleholdere. Fastere Form fik S. i
Kiel, aabnet 1781, efter Filantropisternes
Mønster; men Oprettelsen af Seminarier i
Kongeriget falder i de store Reformers Tid i sidste
Tiaar af 18. Aarh.
Christian VI havde udstedt Forordningen om
Skoler paa Landet 23. Jan. 1739; men de
tilsigtede Bestræbelser blev til noget lidet, da man
ikke var i Stand til at paa vise, hvor de
nødvendige Penge skulde tages, og alt blev ved det
gl.; men da Kronprins Frederik 1784 kom i
Spidsen for Regeringen, og Bondestandens
Oplysning kom til at ligge ham paa Sinde,
foranledigede han 1789 nedsat en Kommission, der
skulde fremkomme med Forslag om en
Forbedring af Landets Folkeskolevæsen. En af de
Opgaver, Kommissionen straks stillede sig, var
at arbejde for en ordnet Læreruddannelse, og
dette Arbejde resulterede i Oprettelsen af det
første S. i Kongeriget paa Blaagaard.
Seminariet aabnedes 14. Marts 1791 under
Kommissionens Ledelse med J. Chr. G. Clausen som
Førstelærer og H. V. Riber som Andenlærer.
Man havde opr. tænkt, at det skulde optage
2—300 Elever, men Tallet dalede snart til 40.
1809 flyttedes det til Jonstrup (s. d.).
Det næste S. i Rækken oprettedes 1794 paa
Brahetrolleborg af den stærkt
skoleinteresserede Grev Ludvig Reventlow. Det var
indrettet paa at optage 32 Elever.
Undervisningstiden skulde være fireaarig og Fagene de
samme som paa Blaagaard (se ogsaa Lærer),
Prof. J. F. Oest blev Forstander. Skønt man
gjorde alt for at bringe noget fortrinligt ud af
Brahetrolleborg S.s maatte Virksomheden dog
standse 1826 p. Gr. a. økonomiske
Vanskeligheder, men vel især fordi Oplysningstidens
idealer blegnede i det ny Aarh.
Blaagaard og Brahetrolleborg kunde dog ikke
tilfredsstille Fordringerne om uddannede
Lærerkræfter til Landsbyskolerne. Der optræder
derfor en helt ny Form, de saakaldte
Præstegaardsseminarier. Det første af disse
oprettedes ad Præsten (senere Biskop) P. O.
Boisen i Vesterborg 1801 (nedlagt 1831),
og dette blev Mønster for de efterfølgende. 1802
begyndte Præst (senere Amtsprovst) Eiler
Hammond et S. i sin Præstegaard i
Brøndbyvester (nedlagt 1819), og 1803 Amtsprovst P.
A. Wedel i Skaarup Præstegaard. Dernæst
møder vi Borris, hvor Præsten C. J. L.
Krarup aabner et S. 1806 (nedlagt 1826), og i
Snedsted, hvor Præsten N. L. C. Bentzon
1812 begyndte et lignende. Dette S. flyttedes
1847 til Ranum ved Løgstør, hvor det
fremdeles er i Virksomhed. 1812 bifaldt Kancelliet,
at Præsten C. G. Flemmer indrettede et S. i sin
Præstegaard i Besser paa Samsø (ophørte
1818). 1813 aabnede Amtsprovst H. P. Barfod
et i Lyngby ved Grenaa; dette gik over til
at blive Statsseminarium og blev nedlagt 1874.
1815 fik resid. Kapellan J. Becher i Bjørnsholm
og Malle Tilladelse til at begynde et S. i
Ranum; det bestod til 1819. Det sidste i Rækken
oprettedes af Præsten L. A. Hjorth i Nylars
paa Bornholm; det nedlagdes 1820, da man
mente, at de 20 uddannede Seminarister kunde
tilfredsstille Kravet for lange Tider. I de første
25 Aar var der i de bestaaende S. uddannet 822
Lærere. Forsk. Forhold, saavel materielle som
aandelige, bevirkede en Standsning i
Oprettelser af Præstegaardsseminarier. Af de nævnte
bestaar endnu Jonstrup, Skaarup og
Ranum, der nu alle drives som
Statsseminarier, og til disse er 1841 kommet Jelling S.,
1918 Ribe S. og 1920 Haderslev S. og
Tønder S.
I Slutn. af 1850’erne rejste der sig paa
Rigsdagen saavel som ude i Befolkningen en Uvillie
mod Statsseminarierne, og dette foranledigede,
at Læreruddannelsen for en Del kom over paa
private Hænder. 1859 oprettede J. T. A. Tang
et S. i Kbhvn, der fik Navnet Blaagaards
S., da det kom til at ligge nær den gamle
»Blaagaard«). Dette efterfulgtes 1861 af
»Kjøbenhavns S.« (nedlagt 1896) og 1862 af et S. i
Gedved. Ved Siden af disse 3
Mandsseminarier opstod særlige Uddannelsesanstalter for
Kvinder: saaledes N. Zahle’s S. 1860 og
Femmer’s S. 1861. Efter 1880 er en Del S. kommet
til, og fl. af disse uddanner saavel Mænd som
Kvinder: i Odense 1880 (Fællesseminarium),
Horsens 1880 (Kvindeseminarium),
Vordingborg 1882 (Fællesseminarium),
Vesterbro i Kbhvn 1883 (Mandsseminarium);
dette blev 1904 sluttet sammen med Tang’s S.
under Navnet Blaagaard S., Silkeborg 1886
(Fællesseminarium), Nørre Nissum 1892
(Mandsseminarium), Nexø 1896
(Fællesseminarium), ophørt 1918, Th. Lang’s
Kvindeseminarium 1896, Ribe 1899
(Fællesseminarium), Statsseminarium 1918, samt Haslev
Privatseminarium (dimitterede første
Gang 1909), Hjørring
Privatseminarium (dimitterede første Gang 1909) og sidste
Gang 1917), Den danske Realskoles
Seminarium (dimitterede første Gang 1910
og sidste Gang 1919), Aarhus
Kvindeseminarium (dimitterede første Gang 1912),
Kristelig Forening for unge Mænds
Seminarium (dimitterede første Gang 1920).
1925 uddannes Lærere og Lærerinder for
Folkeskolen i 7 Stats- og 12 Privatseminarier,
hvilke sidste alle er statsanerkendte i H. t.
Seminarieloven af 30. Marts 1894. Efter
Kultusministeriets sidste Fortegnelse bestod 1925 330
Eksaminander og 180 Eksaminandinder den
afsluttende Lærerprøve. Af disse var 171 udgaaede
fra Stats- og 339 fra de private Seminarier.
Antallet af Dimittender har været svingende, højest i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
