Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seneca, Lucius Annæus - Seneca - Seneca Falls - Senechal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mistænkt for at have deltaget i Piso’s
Sammensværgelse, maatte han paa Nero’s Bud tage
sig laf Dage (65). — S.’s Forfattervirksomhed
falder væsentlig inden for den populære
Filosofis Omraade. Tallet paa hans Skrifter er
betydeligt. Under Navnet »Dialoger«
sammenfattes 10 Skr, nemlig De ira i 3 Bøger, De
providentia. De Constantin sapientis De vita
beata, De otio, De tranquillitate animi, De
brevitate vitæ og 3 Trøsteskrifter (Consolationes),
ad Marciam, ad Polybium og ad Helviam (S.’s
Moder). Disse Dialoger, som kun med liden Ret
bærer dette Navn, er udgivne af Koch og
Vahlen (Ulm 1884), Gertz (Kbhvn 1886) og Hermes
(Leipzig 1905). Endvidere kan nævnes De
beneficiis (i 7 Bøger) og De clementia (i 2 Bøger)
(udgivne af Gertz [Berlin 1876] og Hosius
[Leipzig 1900]). Alle disse Skr er af moral-filosofisk
Indhold, hvilket ogsaa gælder hans Breve
(Epistulæ ad Lucilium), hvoraf der findes 124;
det er nemlig ikke virkelige Breve, men lutter
filos. Smaaafhandlinger (udgivne af
Schweighäuser [2 Bd, Strasbourg 1809] og Hense
[Leipzig 1898]). Derimod er det store Værk
Naturales quæstiones (i 7 Bøger) af
naturvidenskabeligt Indhold, dog saaledes, at S. af de
Naturforhold, som han beskriver, tager
Anledning til at fremsætte sine Meninger om
moralske Forhold og om den guddommelige
Verdensstyrelse. Det er udg. af Gercke (Leipzig 1907).
S. er som Filosof Stoiker, idet han dog ogsaa
optager fra andre filos. Retninger, hvad han
kan faa til at passe med sine stoiske
Grundanskuelser, og tillige i ikke ringe Grad mildner
den strenge stoiske Livsopfattelse, som han
fandt hos sine Forgængere, de ældre græske
Stoikere, og bringer den til at stemme bedre
med det virkelige Livs Forhold. Dette var ikke
alene i Overensstemmelse med hele
Tidsaanden, men stemmede ogsaa særlig med S.’s
Stilling i det offentlige Liv; endda var der mange,
baade i hans Samtid og senere, der fandt, at
S. som Statsmand og Hofmand og som den
rige Mand, der nød godt af alle Livets Goder,
var langt fra at realisere de Idealer, som han
opstillede i sine Skrifter. Dette indrømmede
han ogsaa til Dels selv, og hans Skrifter
vidner overhovedet om et skarpt psykologisk Blik
for Menneskenaturens Svagheder og om en
sædelig Alvor, som virker meget tiltalende;
desuden findes der i dem en stærk religiøs Aand.
Men paa den anden Side stødes man ofte ved
et vist Effektjageri, en Stræben efter at dække
over logiske Svagheder ved stilistiske Midler,
overraskende, pikante Vendinger, søgte
Antiteser o. l. Man mærker, at S. havde en Retor
til Fader, men det er dog en helt ny Tids Aand,
der gør sig gældende i hans Skrifter, saavel i
formel Henseende som i Henseende til
Indholdet. S. er en typisk Repræsentant for den
rom. Litt.’s Sølvalder. (Foruden de tidligere
nævnte Specialudgaver af S.’s filos. Skrifter kan
nævnes samlede Udgaver ved Gronovius [2 Bd,
Amsterdam 1672], Fickert [3 Bd, Leipzig
1842—45] og Haase [3 Bd, Leipzig 1852—53 og
oftere]. Dansk Overs. ved Birgitte Thott [Sorø
1658]).
Ogsaa som Digter optraadte S. Vi har af
ham 9 Tragedier, der alle er Bearbejdelser
efter gr. Arbejder og behandler Emner fra den
gr. Mytologi (Hercules furens, Troades,
Phoenissæ, Medea, Phædra, Oedipus, Agamemnon,
Thyestes og Hercules Oetæus). Disse Tragedier,
som ikke synes at have været bestemte til
Opførelse, har ikke noget stort poetisk Værd, men
bærer et stærkt retorisk og deklamatorisk Præg
og er rige paa filos. Betragtninger og
Sentenser. Paa den fr. klassiske Tragedie har de
haft en stor Indflydelse. De er udgivne af Leo
(2 Bd, Berlin 1878—79) og Peiper og Richter
(2. Opl., Leipzig 1902). — Endelig har S. ogsaa
forfattet et satirisk Skrift om Kejser Claudius,
Ludus de morte Claudii (ogsaa kaldet
Apocolocyntosis). Det er en saakaldet menippeisk
Satire, skrevet i en Blanding af Prosa og Vers;
den er forfattet kort efter Claudius’ Død og
gennemhegler ham med megen Kaadhed og
Ondskabsfuldhed. Den er udg. af Bücheler i
hans Udg. af Petronius (4. Opl., Berlin 1904)
og af Ball (New York 1902). Dansk Overs. af
Ussing (»Dansk Maanedsskrift«, 1860).
H. H. R.
Seneca [’senika], den største og vigtigste af
de Indianerstammer, som udgjorde det
saakaldte Irokeser-Forbund, i hvilket den var
optaget i Slutn. af 16. Aarh. som den næstsidste
af de 5 opr. Stammer. S.’s Hjem var den
vestlige Del af Staten New York, hvorfra de bredte
sig til Pennsylvania. De lever nu i 3
Reservationer i New York, undtagen en lille Gruppe
i Ontario. Deres nuværende Tal er c. 3000. Se
i øvrigt Irokesere. (Litt.: Handbook of
Amer. Indians N. of Mexico, Bd II [30. Bull.
Bureau Amer. Ethnol., Washington 1912];
Skinner, Notes on Iroquois Archeology [Indian
Notes a. Monogr., New York 1921]).
K. B.-S.
Seneca Falls [’senika-’få.£z], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 61 km SSV. f. Oswego
ved Seneca River, hvis Vandfald paa dette
Sted driver fl. Fabrikker, (1920) 6389 Indb. S. F.
er kendt for sin Tilvirkning af Pumper.
G. Ht.
Senechal [sene’∫al]. Navnet S. kommer af
de to germanske Ord sins og scalc og betyder
egl. gl Tjener ell. Træl ell. Tjenernes ell.
Trællenes Øverste. I de af Folkevandringen
fremgaaede germanske Riger blev S. Betegnelse for
den højeststaaende bl. Hofembedsmændene,
nærmest svarende til den tyske Truchsesz og
den danske Drost. Nogle Steder, saaledes i
Frankerriget under Merovingerne, kaldtes vedk.
Embedsmand dog i St f. Majordomus, men efter
at Indehaveren af Embedet som saadan med
Pipin den Lille var blevet frankisk Konge,
fremtraadte ogsaa ved det frankiske Hof en S. som
øverste Hofembedsmand. Som Hofembedsmand
var det S.’s Hverv at forestaa Ordningen af
Kongens Bord, men ligesom de andre høje
Embedsmænd ved Hoffet havde han ogsaa politiske
og admin. Hverv, i Sammenligning med hvilke
Hofforretningerne snart forekom som de
mindre betydende, der faktisk i det væsentlige
besørgedes ved Stedfortrædere. Under de ældre
Kapetinger var S.’s offentlige Funktioner dels
milit., dels civile. I førstnævnte Henseende var
han Anfører for Hæren, i sidstnævnte
Henseende som Foresat for de stedlige kgl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
