Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 241 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seng - Sengetæge - Sengilei - senglacial - Sengotik - Sengsvin - Senguel - Senigallia - senil - Senilitet - Senio - Senior

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

igen mindre pompøs; Himmelen skrumpede ind
til en lille oval Plade. Omhængene blev lettere,
selve Lejet kunde være en let Kanapé. Endnu i
Empirestilen bevaredes gerne Omhængene, og
som en Fortidslevning kunde der endnu i Slutn.
af 19. Aarh. bruges et dekorativt Draperi over
Hovedgærdet, nu i Virkeligheden lige saa
overflødigt som de tunge Fjerdyner. Først i Løbet
af den sidste Menneskealder har man fjernet de
sidste Rester af den repræsentative Paradeseng
og den lumre Tætseng til Fordel for den
moderne Hygiejne. (Litt.: Bernhard Olsen;
»Sengekamre og S.« [i Tidsskr. for
Kunstindustri, 1895]).
C. A. J.

Fig. 4. Fransk Tapetseriseng.

Fig. 5. Fransk Engleseng (18. Aarh.).

Sengetæge, se Tæger.

Sengilei [s_ingi’ljej], By i storrus. Guv.
Simbirsk, ligger 47 km SSØ. f. Simbirsk paa højre
Bred af Volga i en Lavning, der omgives af
Kridtbakker, de saakaldte »S.’ske Ører«. 6500
Indb. S. har en Domkirke, der er opført 1814 i
St f. en gl Trækirke. Byen driver Mølleindustri,
Tilvirkning af Læder og Lys samt Handel med
Korn, Frugt og Honning. S. er anlagt 1666,
blev Købstad 1802 og nedbrændte næsten
fuldstændig 1891.
(H. P. S.). N. H. J.

senglacial kaldes det sidste Afsnit af
Istiden, da Isen havde trukket sig tilbage til et
stærkt begrænset Omraade. Se i øvrigt
Kvartærformation.
J. P. R.

Sengotik kaldes Slutningsstadierne i den
gotiske Stils Udvikling, karakteriseret dels ved
Forenklingen af Kirkebygningernes
arkitektoniske System, dels ved en rig og fri Udvikling af
Ornamentikken og i Figur- og Billedkunst ved
en stigende Naturalisme. Smlg. Gotik og
Bygningskunst S. 329.
C. A. J.

Sengsvin (af tysk: »zu sengen«, at svide),
Betegnelse for et Svin, paa hvilket Haarene
efter Slagtningen er afsvedne; men da det
navnlig er de til Bacon-Produktion egnede
langstrakte, forholdsvis kødrige, men fedtfattige
Svin, der behandles saaledes, er Navnet S. gaaet
over til at betyde Svin med den antydede
Bygning. I St f. S. siges jævnlig Kødsvin som
Modsætning til Fedesvin.
(H. G.). F. N.

Senguel, Senger, Biflod til Rio Chubut i
Patagonien.
M. V.

Senigallia, Sinigaglia, By i
Mellemitalien, Prov. Ancona, ligger 25 km VNV. f.
Ancona ved Misas Munding i Adriaterhavet og ved
Banelinien Bologna—Otranto. (1911) 23700 Indb.
i hele Kommunen. S. er nu en moderne By med
lige Gader. Af Bygninger fremhæves Kirken
Santa Maria delle Grazie og Raadhuset. S. har
Garnison, Citadel, Strandbade og en lille Havn,
hvorfra drives Fiskeri og Kystskibsfart. S.
driver Sukker- og Silkeindustri samt Kornhandel
og er Sæde for en Biskop. S. er Oldtidens Sena
Gallica, og Pave Pius IX’s Fødeby.
C. A.

senil (lat.), affældig, alderdomssvækket,
oldingeagtig.

Senilitet (lat.), d. s. s.
Alderdomssvaghed.

Senio [’sen_io], Flod i Mellemitalien,
udspringer paa Nordsiden af de etruriske Apenniner
1174 m o. H., gennemstrømmer med nordøstlig
Retning Prov. Ravenna og udmunder i Po di
Primaro. S. er 92 km lang og har et temmelig
ujævnt og rivende Løb.
C. A.

Senior (lat.), den ældre, ældste, modsat
junior, den yngre; Medlem af et Seniorat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>