Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serapeion - Serapion - Serapis - Serasker - Seravezza - Serbal - Serber - Serbien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden har E. Revillout i forsk. Afh. i Revue
Égyptologique m. fl. fremdraget andre vigtige
Oplysninger ved Studier af Indskrifter og
Aktstykker fra S.
Foruden dette S. fandtes der i Memfis omtr.
3 km V. derfor, ved Sakkara, et andet S., som
nu maa siges at være det bedste S. Dette S.
bestaar af en Samling underjordiske, i Klippen
udhuggede Galerier med tilhørende Gravkamre,
i hvilke de jordiske Rester af de hellige Tyre
i Memfis (Oksen Apis) fordum bisattes. Disse
Galerier, der tilsammen har en Længde af 350
m, var længe helt ukendte. Men 1851 lykkedes
det August Mariette’s Skarpsindighed og
Energi at udfinde, hvor Indgangen maatte søges,
atter at aabne denne og gennem den at trænge
ind i Gravrummene. Alle de hellige Tyres
Kister var opbrudt og plyndret; Mumierne
tagne ud, og de talrige Indskrifter, der var
anbragt i Nærheden, var alle kastet imellem
hinanden. Ved Mariette’s omhyggelige
Undersøgelser, lykkedes det ham dog at fastslaa
Rækkefølgen af de højst vigtige Indskrifter, han
her traf paa, og derved at sprede Lys over
mange mørke Punkter af Ægyptens Historie,
bl. a. om det lidet kendte Tidsrum imellem
Sisak og Psametik. Indskrifterne er affattede
paa Ægyptisk, dels med Hieroglyfer, dels med
demotisk Skrift. Største Delen af Indskrifterne
findes nu i Louvre. Mariette har selv beskrevet
Fundet i Renseignements sur les 64 Apis, i
Bulletin Archéologique de l’Athénéum Français,
I—II (1855—56) og udg. de vigtigste Indskrifter
i Le Sérapéum de Memphis (1857). Senere er en
Del af Indskrifterne udgivne af Chassinat i
Recueil de Travaux relatifs à l’Archéologie
Égyptienne, XXI—XXIII (1899—1901). Oven over de
i Fjeldet udhuggede Galerier med deres
Gravkamre fandtes der uden al Tvivl i Oldtiden et
nu helt forsvundet Tempel, i hvilket der
afholdtes Ceremonier til Ære for Apis o. s. v.
Stedet, hvor Apis laa begravet, hed foruden S.,
ifølge Plinius, ogsaa Sinopion, d. e. »Apis’ Sæde
ell. Sted«. — Iflg. gr. geografiske Optegnelser
laa der i Ørkenen N. f. Sues et Sted, der
kaldtes S. Der har her rimeligvis fordum været en
lille til Osiris indviet Helligdom. — Ordet S.
synes i Oldtiden ogsaa at have været anvendt
som Betegnelse for ægypt. Begravelsespladser.
V. S.
Serapion. Under dette Navn kendes forsk.
Kirkemænd i den ældste Kirke. Mest kendt er
Ægypteren S., d. c. 360, der levede i Ørkenen
ved Theben som Abbed, og som paa Athanasius’
Foranledning blev udnævnt til Biskop af
Thmuis. Denne S. var en bestemt Tilhænger af
den ortodokse Opfattelse under Datidens store
arianske Stridigheder, og ogsaa mod
Manikæerne kæmpede han med Ord og Pen.
A. Th. J.
Serapis, se Sarapis.
Serasker (pers. ɔ: Arméchef) er i Orienten
den alm. Betegnelse for Krigsminister.
Krigsministeriets Bygning i Konstantinopel
betegnedes derfor ofte som Seraskeratet.
J. Ø.
Seravezza [-’vet.sa], Serravezza, By i
Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger 28 km NV.
f. Lucca, ved en lille Kystflod og ved
Banelinien Pisa—Genua. (1911) 11600 Indb. S.
driver Marmorindustri og har Brud af
Marmorsorter, der næsten kan maale sig med Carraras.
S.’s graa Marmor og forskelligfarvede Breccie
er meget anvendte.
C. A.
Serbal, se Sinai.
Serber, serb. Srbi, er den etnografiske
Benævnelse paa den sydslaviske Stamme, der
taler det serbiske Sprog. S. falder i to sprogligt
kun ringe forsk. Grene, de egl. S. og
Kroaterne (Chrvati). Hovedforskellen mellem dem
er den, at Kroaterne er rom.-kat. og bruger
det lat. Alfabet, medens de egl. S. er gr.-kat.
(ell. for en mindre Dels Vedk. Muhammedanere)
og skriver deres Sprog med kyrillisk, af Vuk
Stefanović Karadžić særlig tildannet Skrift.
Den korrekteste Betegnelse er derfor
Serbo-Kroater. Før Verdenskrigen var de delt
mellem forsk. Stater, nu udgør de en politisk
Enhed i det nye Rige Jugoslavien, der dog
ogsaa omfatter Slovenerne. Mellem S. og Bulgarer
er der bitter Strid om Befolkningen i
Makedonien, der grænser til de Egne, hvor S.’s
Centrum opr. har ligget (omkr. Novibazar, Priština,
Skoplje og Prizren). Der kan dog ikke være
Tvivl om, at det Sprog, som den slaviske
Befolkning i Makedonien taler, ikke er Serbisk,
men Bulgarsk.
K. S.
Serbien, Storserbien, som Regel kaldet
Jugoslavien (ɔ: Sydslavien), men hvis
officielle Navn er Kraljevina Srba,
Hrvata i Slovenaca (Serbernes,
Kroaternes og Slovenernes Kongerige), Kongerige
i den sydligste Del af Mellemeuropa og
den nordvestlige Del af Balkan. S.
opstod efter Revolutionen i Østerrig-Ungarn
1918 og omfatter, foruden Kongerigerne S. og
Montenegro, største Delen af Krain og en Del
af Steiermark, som nu tilsammen danner
Landskabet Slovenien; desuden de tidl. ung.
Omraader Kroatien, Slavonien, den vestlige Del af
Banat, der sammen med det nordligere
Omraade Bačka kaldes Vojvodina, samt Dalmatien,
og endelig de tidligere østerr. Omraader
Bosnien og Hercegovina. Grænsen mod Ungarn
begynder Syd f. Mako ved Maros og gaar
derfra N. om Subotica (Maria
Theresiopel) over til Drava, som i
Hovedtrækkene danner Grænsen indtil Varazdin. Herefter
gaar den N. om Maribor (Marburg), og følger
Karawankerne til V. f. Vurzen Pas; Grænsen
mod Italien gaar herfra mod SØ. over Triglav
og Ø. om Idria og Adelsberg til Fiume. Mod V.
grænser S. til Adriaterhavet med hele
Kyststrækningen, naar undtages det ital.
Zara-Omraade; Grænsen gaar V. om Krk (Veglia) og
Premuda. Mod Syd grænser S. til Albanien
og Grækenland. Grænsen gaar fra Bojana
Flodens Munding direkte mod N. gennem Skutari
Søen, bøjer derefter mod Ø. og gaar fra V. f.
Djabovica omtr. mod Syd, Øst om Debar, til
Ochride Søen. Fra dennes sydlige Bred gaar
Grænsen midt gennem Prespa Søen og følger
Vardar paa en kort Strækning mod N. for
derfra at fortsætte et Stykke langs Belesch
Planina. Herfra gaar Østgrænsen, mod
Bulgarien, mod N. og NV., følgende f. Eks. Osogov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
