Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sevastopol - Ševčik, Otokar - Sevenbom - Sevenoaks - Severac, Deodot de - Severianere ell. Theodosianere - Severien - Séverin, Fernand - Severinus - Severn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middagstid erobrede Franskmændene efter en
yderst blodig Kamp Malakov, medens det
samtidig hermed udførte eng. Angreb afsloges.
Fyrst Gortschakov besluttede nu at rømme
Fæstningsværkerne paa Redens Sydside.
Værkerne sprængtes, og de russ. Skibe, der havde
ligget beskyttede paa Reden, sænkedes, medens
de forenede Tropper rykkede ind i Byen 11.
Septbr. Alene Stormen kostede Angriberne c.
10000 Mand, medens Russernes Tab beløb sig
til c. 13000. (Litt.: Niel, Siège de Sébastopol
[Paris 1858]; Totleben, »Die Verteidigung
von S.« [Petrograd og Berlin 1864—72]; C
Rousset, Histoire de la guerre de Crimée
[1877]).
(B. P. B.). E. C.
Ševčik [’∫æft∫ek], Otokar, bøhm.
Violinspiller, f. 22. Marts 1852 i Horazdowice,
studerede ved Konservatoriet i Prag, var en Tid lang
Koncertmester i Salzburg og i Wien, derefter
Lærer ved den kejserlige Musikskole i Kijev,
men vendte 1892 tilbage til Prag, hvor han har
grundet en Violinskole (under
Musikkonservatoriet), der har faaet europ. Ry. Den lægger
væsentlig Vægt paa den virtuosmæssige
Uddannelse og en særlig Bueføring; fra den er udgaaet
talrige Violinberømtheder som Kubelik,
Manén o. m. a. S. har forfattet en
»Violinschule« (i 4 Dele), »Vorschule der
Violintechnik« og »Böhmische Tänze und Weisen« m. m.
1906—09 var S. p. Gr. a. Sygdom uden for
Virksomhed, men blev derefter til 1919 Leder af
Mesterskolen for Violin ved d. K. K. Akademi
i Wien.
W. B.
Sevenbom, se Juniperus.
Sevenoaks [’sevənouks] (»Syv-Ege«), By i
Kent i det sydlige England, 24 km SØ. f.
London, ligger smukt og er en gammeldags By med
en gotisk Kirke og en Latinskole fra 1432. 5284
Indb. (1921). Op til Byen strækker sig den 400
ha store Knole Park med Lord Sackville’s
Herresæde, der opførtes i 17. Aarh. og
indeholder en berømt Malerisamling. Mod NV. ligger
Jarl Stanhope’s Gods Chevening.
(M. Kr.). G. G.
Severac [se’vra], Deodot de, fr.
Komponist (1873—1921), Elev af Schola cantorum,
nævnes som særlig talentfuld Klaver-Komponist
i Værker som Le chant de la Terre, Baigneuses
au soleil, En Languedoc etc.; i øvrigt skrev han
nogle Operaer, men adskilligt af hans
Produktion forblev uudgivet.
W. B.
Severianere ell. Theodosianere, et
monofysitisk Parti, som mente, at Jesu jordiske
Legeme ikke i nogen Grad var uforkrænkeligt,
men at Uforkrænkeligheden først blev en
Egenskab ved hans forklarede Legeme. I det hele
fremhævede S. stærkt, i Modsætning til andre
Monofysitter, at Jesus var undergiven alle
Menneskenaturens Lidelser.
A. Th. J.
Severien, Landskab i Ukraine, hører nu til
Guv. Tschernigov og Poltava, men udgjorde
1782—1802 Guv. Novgorod Severski. S. har
Navn efter en slavisk Stamme, der boede
omkring Floderne Desna, Seim og Sula. I 11.
Aarh. blev S. et Fyrstendømme. 1238
plyndredes det frygtelig af Tatarerne. Senere kom det
til Litauen og Polen og 1667 til Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.
Séverin [se’vræ], Fernand, fr.-belg. Forf.,
f. i Grand-Manil 1867, debuterede 1888 med Le
lys og har senere udg. Digtsamlingerne Un chant
dans l’ombre (1895), Poèmes ingénus (1899), La
solitude heureuse (1904), Poèmes (1908) samt en
Antologi af belg. franskskrivende Forfattere
(1912) og en Monografi over Digteren Théodore
Weustenraad (1914).
S. Ms.
Severinus (Søren), Helgen i 5. Aarh. Han
synes at have været en ætstor Mand, men om
hans Herkomst vidste selve Samtiden intet. Sin
Opgave fandt han der, hvor Folk var i Nød,
og det var man i Noricum, hvor Romerne stødte
sammen med de sejrende Germanere. Han
levede som Asket sammen med Ligesindede i
et Enebosamlag, han rejste rundt som
Bodsprædikant, helbredte de Syge og mættede de
Fattige, og til sidst blev han Noricums egl.
Styrer. Germanere og Romere, Katolikker og
Arianere søgte til ham og bøjede sig for ham.
Da den unge Odovaker engang besøgte ham,
forudsagde S. hans fremtidige Storhed. 8. Jan.
482 døde han, hans Lig bragtes til Italien,
som han havde ønsket, og over hans Helgenben
i Neapel byggedes et Kloster. En udmærket
Levnedstegning af S. gav Abbed Eugippius i
6. Aarh., trykt i Monumenta Germaniæ 1877,
oversat paa Dansk af H. H. Lefolii.
L. M.
Severn [’sevən], Flod i det sydvestlige
England, udspringer paa Østskraaningen af
Plinlimmon-Bjergene i Wales og strømmer i sit øvre
Løb i nordlig og østlig Retning gennem en
naturskøn Dal og har flere Vandfald. »Kornmarker
og grønne Enge, Smaaskove og blomstrende
Hække veksler med Byer, Gaarde, Fabrikker,
Landsteder, Slotte og gl Borge paa Højderne«.
Ved Shrewsbury, hvor dens nedre Løb
begynder, flyder S. i sydøstlig og senere i sydvestlig
Retning og er overalt omgivet af smukke,
skovklædte Bjerge. Neden for Worcester træder den
ind paa en frugtbar Slette, og ved Gloucester
begynder den tragtformede Munding,
hvorigennem S., idet Bredderne fjerner sig jævnt fra
hinanden, umærkelig gaar over i
Bristol-Kanalen. Afstanden fra dens Udspring og til dens
Udmunding ved Brean Down og Lavernock (S. f.
Cardiff) er 338 km, saa S. er Englands længste
Flod. Af større Tilløb har den fra Ø. Upper
Avon og Lower Avon, den sidste ogsaa kaldet
Bristol Avon, og i selve Mundingstragten
Wales-Floderne Wye og Usk. Oplandet omfatter 21000
km2, naar de nævnte Floder medtages. M. H t.
Vandføring er S. p. Gr. a. den store
Regnmængde, der falder i dens Opland, navnlig i Wales,
jævnbyrdig med Seine og sender gennemsnitlig
300 m3 Vand i Sek. ud i Bristol-Bugten.
Tidevandet er ved S. stærkere udpræget end ved
nogen anden Flod i Europa. Flodbølger paa
12—13 m er alm., og ud for Wyes Munding er
Forskellen mellem Høj- og Lavvande ved Ny-
og Fuldmaane 18 m. Kystegnene er derfor ved
Inddigning beskyttede mod Oversvømmelser.
Flodbølgen (bore) kan mærkes helt op til
Tewkesbury N. f. Gloucester. For Skibsfarten har S.
saa stor Bet., at den næst Themsen er Englands
vigtigste Flod. Søgaaende Skibe paa 300 t kan
ad en gravet Kanal, der begynder ved
Sharpness Docks, gaa op til Gloucester (Flodens Løb
er her stærkt bugtet og vanskeligt at besejle),
mindre Skibe kan fortsætte til Stourport. Ved
Kanaler er S. desuden i Forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
