Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seymour (eng. Adelsslægt) - Seymour, George Hamilton - Seymour, Michael - Seyne sur Mer, la - Seyon - Seyssel - Sézanne - Sèze, R. de - Sezima, Karel - Sezze - sf - Sfakia - Sfakioter - Sfakteria - Sfalerit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Edward S. (1539—1621), Søn af Protektoren
Somerset, ægtede hemmelig Katharina Grey,
Jane Grey’s Søster, som iflg. Henrik VIII’s
Testamente var nærmest til Tronen, næst efter
Maria og Elisabeth, og indehavde
Suffolk-Liniens Arvekrav paa Riget. Elisabeth, der var
forbitret over Giftermaalet, satte Ægteparret i
Tower, hvor Katharina døde 1568. Hun havde
i Fængselet født Sønnen Edward, Lord
Beauchamp (1561—1612). Han blev efter Lady
Southwell’s Beretning foreslaaet Elisabeth som
Arving paa hendes Dødsseng, men Elisabeth
afviste det med Foragt.
Fra Edward S., død 1707, berømt
Præsident i Underhuset, og til hvem Protektoren
Somerset var Tipoldefader, stammede gennem
hans ældste Søn Hertuglinien
Somerset, som fik denne Titel 1750; en yngre Søn
arvede sin Fætter Grev Conway’s Godser,
hvorved Linien S.-Conway opstod.
(J. L.). H. J-n.
Seymour [’si.mə ell. -må.ə], George
Hamilton, eng. Diplomat (1797—1880),
indtraadte tidlig i den diplomatiske Tjeneste og
blev 1831 Sendemand i Firenze, 1836 i Bryssel
og 1846 i Lissabon, hvor han kraftig støttede
Regeringen under Septembristernes Opstand n.
A. (bød den eng. Flaade yde Hjælp). 1851
forflyttedes han til Rusland, og det var ham, som
Kejser Nikolaj I Januar 1853 gjorde fortrolige
Forslag om Englands og Ruslands fælles
Optræden til Deling af Boet efter »den syge
Mand« (ɔ: Tyrkiet, hvis nære Opløsning
Kejseren forudsaa). Ved Krigens Udbrud Febr 1854
forlod han Petrograd, men sendtes Decbr 1855
til Wien, hvor han Febr n. A. deltog i
Forhandlingerne om Tyrkiets Forhold og forblev
indtil Apr. 1858.
E. E.
Seymour [’si.mə ell. -maə], Michael, Sir,
eng. Søofficer (1802—87). S. blev Officer 1822,
deltog 1824 i Demonstrationen ved Algérie og
var 1835 paa Togt i Sydamerika, hvor han
udmærkede sig under en Stranding. 1850—54 var
han Værftschef i Sheerness og Devonport,
under Krim-Krigen Stabschef ved Lord Napier’s
Flaade i Østersøen, hvor han blev saaret ved
Kronstadt og udnævnt til Kontreadmiral. 1856
overtog S. Kommandoen over den eng.
Flaadeafdeling ved Kina; under Englands Stridigheder
med dette Rige optraadte han meget energisk
mod Vicekongen i Canton; hans Virksomhed
afbrødes ved et Oprør i Indien, men 1857 vendte
han tilbage, slog en kin. Djunkeflaade, erobrede
Canton og tog Vicekongen til Fange. Da den
kin. Regering herefter endnu ikke vilde falde
til Føje, trængte S. 1858 ind i Petchili-Bugten,
erobrede Peiho-Forterne og besatte Tientsing.
Herfra sluttede han Fred med Kina. 1859—63
var S. Medlem af Parlamentet, 1860 blev han
Viceadmiral, 1864 virkelig Admiral, 1863—66
Chef for Portsmouth Marinestation, som han
befæstede, og fik 1870 Afsked. 1875 fik han
Ærestitelen af Viceadmiral for de forenede
Kongeriger.
(C. W.-S.). C. B-h.
Seyne sur Mer, la [la-’sæ.n-syr-’mæ.r], By i
det sydøstlige Frankrig, Dept Var, ved
Middelhavet, paa Sydsiden af Reden ved Toulon og 5
km fra denne By, 20000 Indb. S. er Station paa
Middelhavsbanen, har betydeligt Skibsbyggeri,
ogsaa for Krigsskibe, en Havn, Fiskeri og
Østersfangst og Oliefabrikation.
(M. Kr.). E. St
Seyon [sæ’jå], Flod i Schweiz,
gennemstrømmer Jurabjergene og udmunder i
Neuchâtel-Søen. S. følger Længdedalen Val de Ruz,
indtil den — med stærkt Fald — gennembryder
den nærmest Søen liggende Jurakæde i en dyb
Kløft og udmunder ved Byen Neuchâtel. Den er
p. Gr. a. Faren for Oversvømmelse bleven
reguleret.
(M. Kr.). E. St.
Seyssel [sæ’sæl], By i det østlige Frankrig,
Dept Ain, SV. f. Genève, ved Rhône og
Lyon-Banen, 1000 Indb. S. har Vinavl, Tilvirkning
af Ost, berømte Asfaltgruber. Ved en
Hængebro over Rhône er S. forbunden med den til
Dept Haute-Savoie hørende By S., der har 1500
Indb. Ligeledes Asfaltgruber.
(M. Kr.). E. St.
Sézanne [se’zan], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Marne, SSV. f. Épernay, 4800
Indb. S. er Knudepunkt paa Østbanen, har en
Kirke fra 12. Aarh. med smukke Taarne, et
Collège, Vinavl, Stenbrud, Fabrikation af
Landbrugsredskaber, Porcelæn og optiske Glas. Byen
har tidligere været befæstet, og 1814 overgav et
fr. Korps sig her til Russerne.
(M. Kr.). E. St.
Sèze [sæ.z], R. de, se Desèze, R.
Sezima [’sæzima], Karel, tschk. Forf., f.
1876. Han har skrevet Romaner og Fortællinger
samt en Rk. kritiske Studier; bl. de første kan
nævnes Romanen »Passiflora« (1903) og »V
soumraku srdci« (»Hjertets Skumring«, 1917),
i hvilken sidste han giver en ironisk Skildring
af den spiritistisk-religiøse Bevægelse med dens
Optræden i en Landsby som Baggrund;
endvidere tre under Titelen »Za přeludem« (»Bag
Illusionen«, 1917) samlede Fortællinger, der
behandler en ung, jævn Kvindes Skæbne. De
kritiske Arbejder, hvoraf fl. Undersøgelser over
det tschekk. Prosasprogs Udvikling i nyere Tid,
findes spredt omkr. i Tidsskrifter, de fleste i
»Lumir«, Organ for den litterære
Kosmopolitisme. De vigtigste af dem har han (samlet og
udgivet under Titlen »podobizny a reliefy«
(»Portrætter og Relieffer«, 1919).
E. D.-H.
Sezze [’set.se], By i Mellemitalien, Prov.
Roma, ligger 33 km SØ. f. Velletri, 319 m o. H., i
Nærheden af de pontinske Sumpe. (1911) 12530
Indb. S. har gotisk Katedral og Seminarium. I
Omegnen dyrkes Vin og Oliven. S. har Rester af
en pelasgisk Mur. Under Navn af Setia var den
i Oldtiden en volskisk By, der 383 f. Kr. blev
rom. Koloni. Fra denne Periode stammer
Ruinerne af et stort Saturn-Tempel og et
Amfiteater.
C. A.
sf, se sforzando.
Sfakia, By paa den gr. Ø Kreta, ligger paa
Sydkysten, 37 km SSØ. f. Kanea og ved Foden
af Askypho (1850 m). S. har c. 3000 Indb.,
hvoraf henimod 1/3 er Tyrker og Resten
Grækere. S. driver nogen Kystfart og udfører Træ
og Ost.
(H. P. S.). N. H. J.
Sfakioter, se Kreta.
Sfakteria var i Oldtiden Navnet paa en
lille Ø ved Vestkysten af Peloponnes tæt uden
for Pylos i Messenien. Her blev 425 f. Kr. en
spartansk Hær tvungen til Overgivelse af
Athenerne under Anførsel af Kleon.
H. H. R.
Sfalerit, se Blende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
