Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sgrafitto - 's Gravenhage - sh. - Shabbetaj Zebi - Shacharit - Shack - Shackleton, Ernest Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvfølgelig varieres paa mangfoldige Maader. De
fleste af de gl S. er gaaede til Grunde, men i 19.
Aarh. er Teknikken optagen igen, særlig i
Tyskland ved Semper’s Initiativ; her nævnes
saaledes: Hofteatret i Dresden (nedbrændt 1869),
Polytechnikum i Zürich (begge af Semper),
Sophie-Gymnasiet i Berlin (af Lohde) og
Generalstabsbygningen i Dresden (af Gnauth). Et af de
største Arbejder i S. i den nyere Tid udførte
den tyske Maler A. W. Walther med sit
Ryttertog af sachsiske Fyrster paa Johanneum i
Dresden (1876). (Litt.: Lange og Bühlmann,
»Die Anwendung des S. für Façadendekoration«
[München 1876]).
(A. R.). A. Hk.
’s Gravenhage [s-krafə(n)’ha.gə], se Haag.
sh., Forkortelse af Shilling.
Shabbetaj Zebi, Stifter af en jødisk,
messiansk Bevægelse, var af sp. Herkomst, men f.
i Smyrna (1626), d. i Albanien 1676. Faderen
bestemte ham for Talmudstudier, der dog ikke
interesserede ham, medens Kabbala vakte hans
Interesse. Han levede et asketisk Liv og viste
Anlæg for Ekstase. To Gange blev han gift, men
Ægteskabet opløstes, fordi han ikke vilde leve
i Samliv med Hustruen. Tiden var optaget af
apokalyptiske Ideer, og Aaret 1666 blev af mange
i Kristenheden bestemt som det Aar, der skulde
opfylde Forventningerne. S. Z. erklærede sig nu
1648 for Messias, men blev sat i Ban og maatte
forlade Smyrna. Han kom til Konstantinopel
og derpaa til Saloniki, som var stærkt
kabbalistisk optaget; her bekendtgjorde han til
rettroende Jøders Forargelse sit Bryllup med
Toraen. Han blev forvist og rejste til Ægypten;
han opholdt sig 1660 og de flg. Aar i Kairo og
Jerusalem og vandt mange Tilhængere. I Kairo
hørte han om en ung Kvinde i Holland, Sara,
som mente at være Messias’ Brud; hun blev
hentet, og han ægtede hende. En Mand fra Gaza,
Natan Ghazzati, optraadte som hans »Elias«.
1665 modtoges han med Begejstring i Smyrna
som Messias, og beherskede i nogen Tid helt
dens Menighed; han brød med den jødiske
Ritus, og forvandlede en af de store Sørgedage
(10. Tebet) til Glædesdag. Hans Ry naaede over
hele Europa og betog mange Menigheder. 1666
blev han ført til Konstantinopel og arresteret,
men hans Ry bestod, og det rygtedes, at han
gjorde Mirakler. Fra Borgen Abydos, hvor han
havde en vis Frihed, førtes han til Adrianopel.
S. havde efterhaanden helt fjernet sig fra den
lovtro Jødedom og afskaffet Loven. En til Islam
omvendt Jøde Iod ham vide, at Sultanen kun
vilde lade ham leve, hvis han antog Islam. Dette
gjorde han og fik Navnet Muhammed Efendi;
dermed ophørte hans Indflydelse paa alm.
jødiske Kredse, men han havde stadig mange
Tilhængere. Han ansaa den ydre Religionsform for
ligegyldig og optraadte snart som Jøde, snart
som Muslim. Han blev da forvist til Albanien,
hvor han døde. Den shabbetianske Bevægelse
holdt sig dog og havde stærke Eftervirkninger.
Fra den udgik Frankisternes Sekt (se
Frankisme). (Litt.: The Jewish Encyclopedia, XI,
S. 218—225; H. Grätz, »Geschichte der Juden«,
Bd 10).
J. P.
Shacharit (hebr. af shachar, Morgen),
Israelitternes Morgenbøn.
Shack, Schazk [∫atsk], By i storrussisk
Guv. Tambov, ligger 144 km N. f. Tambov ved
Znas Biflod Schatscha. 14000 Indb. S. driver
Handel med Korn, Hamp og Kvægprodukter og
er anlagt 1553.
N. H. J.
Shackleton [’∫äkə£tən], Ernest Henry,
Sir, eng. Polarfarer, f. 15. Febr 1874 i Kilkee, d.
5. Jan. 1922 i Syd-Georgien. Han fik sin
Opdragelse i Dulwich College, gik 16 Aar gl til
Søs, blev
Reserveløjtnant i
Flaaden og
deltog i
»Discovery-Ekspeditionen« under
Scott
(1901—1904), hvem
han fulgte paa
dennes
Slæderejse mod
Sydpolen, paa
hvilken man naaede
den hidtil
kendte højeste sydl.
Br., 82° 17′.
Han blev syg
paa denne
anstrengende
Slæderejse,
vendte tilbage
til England og udrustede under en
Admiralitetskomité
»Discovery«-Undsætningsekspeditionerne, ligesom han bistod med
Udrustningen af en argentinsk Ekspedition, der udsendtes
til Undsætning for Dr. Otto
Nordenskjöld’s sv. Ekspedition. 1904 blev han
Sekretær ved Royal Scottish Geographical Society. 1906
stillede han sig som Unionisternes Kandidat ved
Parlamentsvalget, men valgtes ikke, hvorefter
han modtog en Ansættelse ved et
Skibsbygningsværft i Glasgow. Hans Hu stod imidlertid stadig
til at virke i de antarktiske Egne, og det
lykkedes ham at blive stillet i Spidsen for en
Ekspedition didhen (1907—09) med Skibet
»Nimrod«. Han var ledsaget af en Stab af
Videnskabsmænd, som udførte et fortræffeligt Arbejde.
Han selv vilde løse den mere sportslige Side af
Ekspeditionens Opgave, og det lykkedes ham
med 3 Ledsagere paa en Slæderejse, paa
hvilken der anvendfes Ponnier, at trænge frem til
88° 23′ s. Br. (29. Oktbr 1908) fra Mac-Mundo
Sundet i Bunden af Ross-Havet. Ekspeditionen
bestemte, paa Afstand, den magnetiske Pols
Beliggenhed, og der foretoges en Bestigning af
Vulkanen »Erebus«, ligesom der hjembragtes
meget betydelige videnskabelige Resultater i det
hele taget. Han modtoges ved Hjemkomsten
med stor Hæder, udnævntes til Sir. Det kgl.
danske geografiske Selskab hædrede ham med
sin Guldmedaille, da han i Kbhvn holdt
Foredrag om Ekspeditionen. Han skildrede sin Rejse
i. The heart of the Antarctic (1909), overs. paa
flere Sprog, bl. a. Svensk: »Antarktis Hjärta«
(1910). Paa en ny Sydpolfærd (1914—17) med
Skibet »Endurance« var det Planen at krydse
den Del af Antarktis, som laa mellem
Weddell-Havet og Ross-Havet; men det lykkedes ikke.
Skibet drev i Isen og gik under, og de
 |
| E. H. Shackleton. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
