Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shaw, George Bernard - Shaw, Henry Wheeler - Shaw, Richard Norman - Shaw, Robert Barclay - Shawl - Shaw-Lefevre, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Houses, der var skrevet i Samarbejde med
William Archer, opførtes 1892. De to næste, The
Philanderer (1893) og Mrs. Warrens’ Profession
(s. A.) kunde ikke finde Antagelse ved
noget Teater, og da det sidstnævnte 1905 blev
opført i New York, blev Selskabet sat under
Tiltale. Disse tre Skuespil udgaves samlede under
Titlen Unpleasant Plays. Arms and the Man og
Candida, hans vist populæreste Arbejde, fulgte
1894. Derefter The man of Destiny, You never
can Tell, The Devil’s Disciple, Cæsar and
Cleopatra og Captain Brassbound’s Conversion; de
tre sidstnævnte udgivne 1900 under Titlen Three
Plays for Puritans. 1898 var de foregaaende
Skuespil blevne udgivne under Titlen Plays,
Pleasant and Unpleasant (2 Bd). Bl. senere
Arbejder maa nævnes: Man and the Superman
(1903), John Bull’s Other Island (1904), The
Doctor’s Dilemma (1906), Androcles and the
Lion Pygmalion og Overruled (1912),
Heartbreak House (1917), Back to Methuselah (1921)
og Saint Joan of Arc (1923). Det var først, da
The Court Theatre 1905—06 opførte en Række
af hans Skuespil, at han blev kendt for det eng.
Publikum; fra da har han hørt til det faste
Repertoire, omend Interessen for ham i den
sidste Tid synes i Aftagende. Om hans Stilling som
Dramatiker staar der endnu Strid; fra hans
Modstanderes Side hævdes det, at hans Skuespil
for ofte er Passiar — omend vittig — uden
Handling, Romaner, overførte til Scenen, og at de
endda ofte kun er dramatiserede Artikler fra
Fabian Essays, hvor det morsomste er Forordene.
— B. S. indleder hyppigt sine Skuespil med et
Forord, der udlægger for Læserne Stykkets Idé.
— Flere af hans Arbejder har været opførte paa
danske Teatre; Plays, Pleasant and Unpleasant
udkom i dansk Overs. ved J. M. Borup 1907.
(Litt.: Holbrook Jackson, B. S. [1907];
Chesterton, G. B. S.; Ad. Hansen, »B.
S.’s Skuespil« [»Tilskueren«, Maj 1901], foruden
talrige Essays rundt om i eng. Tidsskr).
I. O.
Shaw [∫å.], Henry Wheeler, amer.
Humorist (1818—85). Ligesom adskillige andre
amer. Forf. kom han fra det praktiske Liv, fra
en Stilling som Auktionsholder, gennem
Journalistikken til Litteraturen. Under Navnet Josh
Billing udgav han en Række Skrifter, hvis
Humor dels ligger i den løjerlige Ortografi, han
benytter, dels i de barokke Billeder og
Sammenstillinger af uensartede Ting, men som
ogsaa indeholder en hel Række Aforismer,
prægede af praktisk Klogskab. Af disse Skrifter kan
nævnes: Josh Billing, his Sayings (1866), Josh
Billing’s Farmer’s Allminax, der aarlig udkom
i 127000 Eksemplarer 1870—80, Josh Billing on
Ice (1875), Everybody’s Friend (1876), Josh
Billing’s Spice Box (1881).
(J. L.). I. O.
Shaw [∫å.], Richard Norman, eng.
Arkitekt, f. i Edinburgh 1831, d. 1912. Hans
udøvende Virksomhed begyndte 1863, og i
Samarbejde med den lidt yngre Kaldsfælle Eden
Nesfield (1835—88) blev han den egl. Banebryder
for den moderne eng. Arkitekturretning, der
udgaar fra Willam Morris, og som i mangt og
meget svarer til den Nyrop’ske herhjemme. I
Opposition til Nyklassicismens Efterslæt valgte
S. gerne sine Motiver i hjemlig eng.
Murstensarkitektur og yndede den »malerisk« frie
Komposition i Sengotikkens Profanbygninger, men
valgte dog ogsaa, især i sine senere Aar,
barokke Forbilleder i Queen-Anna-Stil. Bl. hans
interessanteste Arbejder kan nævnes Landslottene
Leyes Wood i Sussex (1868), Lord Armstrongs
Castle Cragside (1870), Villabyen Bedford Park
(c. 1880), et i sin Art banebrydende Anlæg,
Beboelseshuse i Queen’s Gate, London, og
Landsædet Bryanstone (1895). Desuden har han
bygget fl. offentlige Bygninger og Kirker som Skt
John og All Saints i Leeds.
C. A. J.
Shaw [∫å.], Robert Barclay, eng.
rejsende (1839—79), vilde opr. være Militær, men
forhindredes af Svagelighed, hvorfor han drog
til Indien som Bestyrer af en af sin Faders
Teplantager. Fra 1862 foretog han som Købmand
fl. Rejser til Himalaja og trængte 1868 over
denne helt frem til Yarkand og Kashgar. 1874 blev
han ansat som politisk Agent hos Emiren i
Kashgar, 1877 som eng. Resident i Mandaleh i
Birma.
C. A.
Shawl [sja’l], indisk og persisk Schât (af
den indiske By Schâlitat), er et løst Overkast,
ærmeløs Kappe o. s. v. Store firkantede S. blev
i Orienten viklet om Livet, i Europa brugt som
Overkast. I 16. og 17. Aarh. skal i Kashmir
have været 40000 S.-Vævstole, og c. 120000
Mennesker skal have været beskæftiget derved.
Senere har Maskinarbejde til Dels fortrængt de
haandvævede S. Madame Recamier siges at
have indført S. i Europa i Direktorietiden. Man
efterlignede dei ind. S. i Europa. Siden 1804—05
vævedes de i Paris, Nîmes, Genf, Sedan, Lyon,
Wien, Berlin, Basel, Norwich m. fl. St. Ægte
Kashmir-Uld anvendtes kun i Frankrig og ikke
efter 1818. Efterligningerne naaede ikke de
ægte i Farveskønhed; thi Luftens og Vandets
store Renhed i Kashmir-Dalen i
Himalajabjergene bidrager til at fremhringe Farver, som
ikke kan fremstilles andre Steder. De fr. S.
brugtes meget her i Landet. De lagdes enten
i Trekant, saa to Snipper ved Brugen hang ned
foran, ell. med Fold langs med de to Sider.
De havde forsk. Bundfarver, sædvanlig med
Dekoration af til Siden bøjede Palmer.
saadanne Mønstre fik Navnet S.-Mønstre. S. kunde
være af hel Uld, Bomuld ell. begge Sorter
blandet. S.-Mønstre forekommer ogsaa trykt
paa større ell. mindre S. I dansk Folkedragt
har man brugt kulørt Vadmel, prydet med
kulørt Broderi i forsk. Teknik, direkte eller
indirekte efterlignende de trykte ell. vævede
S. Disse er forlængst gaaet af Brug. De faa
Fanniker, som endnu bruger Folkedragt,
bruger S. som Overtøj.
Elna M.
Shaw-Lefevre [’∫å.-£i’fi.və eller -£i’feivə],
George, eng. Politiker, f. 1832, Brodersøn af
Charles S. (1794—1888); som 1839—57 var
Underhusets Formand og derefter ophøjedes til
Peer som Lord Eversley. S.-L. blev 1856
Sagfører og valgtes 1863 til Underhuset som
liberal. Han var 1868—70 Sekretær i
Handelsministeriet og 1871—74 i Admiralitetet; fik 1880 paa
ny denne Stilling, men forfremmedes Novbr
1881 til Kommissær for de offentlige Arbejder
og Novbr 1884 til Generalpostmester indtil
Ministeriet Gladstone’s Fald Maj 1885. Han
vragedes ved Valgene s. A., men valgtes paa ny
1886—95 og blev 1892 igen Kommissær ved de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
