Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shropshire - Shu-king - Shulchan aruk - Shumshu - Shunsui, Tamenaga - Shuntlampe - Shunt-Maaler - Shuntmaskine - Shuri - Shushter - Shuster, William Morgan - Shuswap - Shöngjang - Si (Node) - Si (kem. Tegn) - Siak - Sialider - Sialkot - Siam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roer. Mejeridriften er betydelig; Faareholdet
ogsaa (»S.-Faar«). S. har store Rigdomme i
Jorden. Allerede Romerne fandt Bly. Desuden
brydes Kul (især i Coolbrookdale), Jern og Baryt,
Sølv. Industrien omfatter især Maskiner og
Lervarer. Hovedstaden er Shrewsbury.
(M. Kr.). G. G.
Shu-king, se Kina, »Litt.«, S. 869.
Shulchan aruk (hebr.: dækket Bord), en
Haandbog i det mosaisk-rabbinske Lovstof,
forfattet af Josef Karo, f. 1488 i Spanien, d.
1575 i Palæstina. Værket er udarbejdet paa
Grundlag af en Kommentar (»Bet Josef«), som
Forf. havde skrevet til Jaqob ben Asher’s
»Arba’a Turim«. S. a. har haft stor Bet. for den
traditionstro Jødedom ved at meddele
Traditionsstoffet i systematisk Form. Det er fl. Gange
blevet kommenteret. Det er ofte udg., til Tysk
er det overs. af Lederer (Frankfurt 1897—1900).
(Litt.: Hoffmann, »Der S.« [Berlin 1885];
The Jewish Encyclopedia, Bd III, S. 585—88).
J. P.
Shumshu [’∫um∫u], se Kurilerne.
Shunsui [’∫un-], Tamenaga, jap.
Forfatter, f. 1789, d. 1842 i Tokio. Efter at
Shogun-Regeringen ved et Forbud 1791 havde standset
Udgivelsen af den alt for realistiske
Novellelitteratur i Saikwaku’s Aand, slog Forf.’erne ind paa
den humoristiske Tidsskildring for derfra efter
nogen Tids Forløb atter at vove sig ud med
den naturalistiske Novelle. Foregangsmanden
her var den enøjede Boghandler S., hvis store
Kærlighedsromaner med deres naturtro
Skildringer af Forholdet mellem Kønnene bød en
velkommen Afveksling fra Bakins belærende,
romantisk taagede Romanskrivning (se Japan,
»Litt.«, S. 828). Udsvævende Svirebrødre og
Glædespiger (Geishaer) indtog paany
Hovedpladsen i den fortællende Litt., der skyldtes S.
og hans Efterfølgere, ligesom i sin Tid hos Ihara
Saikwaku. S. fandt et Utal af Efterlignere, der
dog ikke ejede hans elegante Pen; Regeringen
skred atter ind med et Forbud mod
Smudslitteraturen (1842). Som en Sædernes Fordærver
blev S. sat i Haandjern og døde i Fængslet. Af
samme Forbud ramtes ogsaa Romanforfatteren
Riutei Tanehiko. (Litt.: W. G. Aston, A
History of Japanese Litterature [London 1899];
Tomitsu Okasaki, »Geschichte der jap.
Nationalliteratur« [Leipzig 1899]; K.
Florenz, »Geschichte der jap. Literatur« [i
»Literaturen des Ostens« Bd X 1905—06 og »Kultur
der Gegenwart«, Teil 1, Abt. VII, »Die
orientalischen Literaturen«, 1906]).
F. de F.
Shuntlampe [∫ant-], se elektrisk Lys,
S. 26.
Shunt-Maaler [∫ant-], se
Elektricitetsmaalere.
Shuntmaskine [∫ant-], se Dynamo.
Shuri [’∫u-], fhv. Hovedstad paa Riukiu
Øerne i det Indre af Øen Okinava Shima med
(1908) 23401 Indb.
M. V.
Shushter [’∫u∫-] (Oldtidens Sostra), By i
det sydlige Persien, Landskabet Chusistan,
ligger ved Floden Karun og har 10—20000 Indb.
Byen er nu uden Bet. I Sasanidernes og
Kalifernes Tid spillede den en større Rolle. Der
findes en Borg (Salafil) og mange Moskeer,
hvoriblandt Masdjed i Djumaa.
M. V.
Shuster [’∫ustə], William Morgan,
Advokat, f. i Washington 1877, blev Maj 1911
indkaldt af den pers. Regering for at overtage
Stillingen som Generalskatmester og finansiel
Raadgiver. Han gjorde i kort Tid et stort
forberedende Arbejde til Sanering og Reorganisation af
Persiens Finanser, men der opstod
Uoverensstemmelser mellem ham og det russ. og britiske
Diplomati, og efter at de to Regeringer i et
Ultimatums Form havde krævet S. fjernet,
maatte Persiens Regering og Parlament bøje sig,
og Jan. 1912 forlod S. Persien.
A. C.
Shuswap [’∫uswåp?], Indianerstamme, den
vigtigste inden for Salish-Folkenes Sprogæt,
lever i Britisk Columbia mellem
Columbia-Flodens Vandskel og Fraser-Floden. Kulturelt
tilhører de Indlandsgruppen inden for
NV.-Indianerne og ernærer sig væsentligst af Laksefangst.
(Litt.: Boas i Rep. Brit. Assoc. Advancem. Sc.
1891; Teit i Mem. Amer. Mus. Natur. Hist., Bd
II [New York 1900]).
K. B.-S.
Shöngjang, se Mukden.
Si (ital.), i de romanske Sprog Betegnelse for
Noden h. Se Solmisation.
Si, kem. Tegn for Silicium.
Siak, holl. Vasalstat paa Østkysten af
Sumatra, er et lavtliggende, sumpet Land,
gennemstrømmet af Floden S., beboet af
muhammedanske Malajer. Hovedstaden S. er en betydelig
Handelsstad.
M. V.
Sialider, se Florvinger.
Sialkot [si-], By i det nordlige Forindien,
Pandshab, (1920) 70619 Indb., hvoraf to
Trediedele Muhammedanere, har Bomuldsvæveri,
Papirfabrikation og et Mausoleum for
Sikh-Apostlen Baba-Nanek, hvilket besøges af talrige
Pilgrimme.
M. V.
Siam (Sayam ell. Muang-Thai) (se
Kort over Bagindien), Kongerige i Bagindien,
begrænses mod Syd af Siam-Bugten, mod Ø.
af fransk Indokina, mod N. af de franske
og britiske Shanstater, mod Vest af Birma. Mod
SV. strækker S. sig ud over den nordlige Del
af Halvøen Malaka. Arealet er 505181 km2
med (1921) 9,2 Mill. Indb. Den centrale Del af
Landet er, baade hvad Beliggenhed og Bet.
angaar, Menam-Sletten, en frugtbar Alluvialslette,
der gennemstrømmes af Menam og dens
Bifloder. Menam er tilgængelig for store Skibe indtil
Bangkok, for Smaaskibe langt op i Landet.
Langt større Bet. har Floderne ved at levere
Vand til Overrisling af Rismarkerne. Sletten er
derfor godt befolket og vel dyrket. V. f.
Menam-Sletten strækker sig c. 1500 m høje Bjergkæder,
der skiller S. fra det birmanske Distrikt
Tenasserim og fortsætter sig ned paa Malaka. Mod
Ø. begrænses Sletten af et lavt Bjergland, der
opfylder hele den østlige Del af Landet indtil
Floden Mekong, som adskiller S. fra de fr.
Besiddelser. Det nordlige S. begrænses af Floderne
Mekong og Saluen, der dog p. Gr. a.
Strømhvirvler kun er sejlbare paa kortere
Strækninger. Det er et Bjergland, opfyldt af Kæder, der
væsentlig strækker sig fra N. til Syd. Bjergene
i S. dannes væsentlig af Granit og palæozoiske
Bjergarter. Klimaet er tropisk. I det Indre
mildnes dog Varmen ved Højden over Havet. I
Bangkok er Decbr den koldeste Maaned med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
