Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Federated Malay States. 1920—21 fandtes 379
Posthuse og besørgedes 1,9 Mill. Breve, 0,7 Mill.
Brevkort og 1,3 Mill. andre Forsendelser. Der
fandtes 95 Telegrafstationer, 7451 km Linier
med 10448 km Traad. I Bangkok og Senggora
findes traadløse Telegrafstationer.
Regeringsform. Den udøvende Magt er
hos Kongen. Et Kabinet af Cheferne for de forsk.
Ministerier har raadgivende Myndighed. Blandt
Kabinettets Medlemmer findes et stort Antal af
Kongens Onkler og Halvbrødre. 1895 oprettedes
et lovgivende Raad paa 40 Medlemmer
sammensat af Statsministrene og Medlemmer, som
er udnævnt at Kongen. Landet deles i 18 Prov..
Statens Indtægter var i 1922—23 70 Mill. £,
Udgifterne 7,5 Mill. £. Statsgælden var 1923 9,9 Mill.
£. Iflg. Militærloven af 1917 er enhver dertil
skikket Mand forpligtet til at gøre
Militærtjeneste i to Aar; derefter staar han 7 Aar i første
Reserve med en Maksimaltjeneste af 2
Maaneder aarlig, derpaa 10 Aar i anden Reserve med
ikke mere end 1 Maaneds Tjeneste aarlig, og 5
Aar i tredie Reserve, hvor Maksimaltjenesten er
15 Dage aarlig. Hæren er delt i 10 Divisioner,
grupperede i 3 Armékorps og en uafhængig
Division. Hver Division bestaar af to
Infanteriregimenter, 1 Regiment Kavalleri ell. Jægere, 1
Gruppe Artilleri, 1 Kompagni
Maskingeværskytter, 1 Ambulancekorps. Ingeniørtropperne er
grupperede i særlige Regimenter. 1914
oprettedes et Flyverkorps. Flaaden bestaar af 3
Torpedobaadsødelæggere, 4 Torpedobaade og nogle
Kanonbaade. Militærudgifterne for 1922—23
beløb sig til 1,6 Mill. £.
Historie. I Slutn. af Oldtiden stod S.
under Kambodja; først i 5. Aarh. melder Sagnet,
at S. under Kong Kamphoxa Nakhon’s Regering
blev uafhængigt. S. stod dengang ligesom
Kambodja under stærk Indflydelse af indisk Kultur,
saaledes som Skrift, Arkitektur og mange
Ejendommeligheder i Sæder og Skikke viser. I 6.
Aarh. indførtes Buddhismen ligeledes fra
Forindien. Men allerede da var kin. Indflydelse
begyndt at gøre sig gældende. I 4. og 5. Aarh.
var Kinesernes langsomme Fremtrængen fra
Tonkin og Annam begyndt, og mange Kinesere
bosatte sig i Landet. Baade Templers og
Privatboligers Stil bærer Præg af kin. Indflydelse. I
7. Aarh. gjorde den kraftige Konge Phra Ruang
sig berømt ved sine Kampe mod Kina. Tiden fra
6. til 8. Aarh. var i det hele taget Rigets
Blomstringstid. Fra den Tid stammer de fleste af de
prægtige Ruiner, hvorpaa S. er saa rigt.
Mægtige Templer og Paladser med mærkelig
Arkitektur vidner om Fortidens ødsle Pragt, men nu
ligger de mægtige, terrasseformet byggede
Taarne, Søjlegange og Haller i Ruiner. De stadig
tilbagevendende Fremstillinger af Vishnu og Çiva
vidner om den hinduiske Indflydelse, men i
Templernes Indre staar Buddha-Figurer.
Talrige Dynastier vekslede, Borgerkrige hærgede
Landet, og Kongerne, der ofte dræbtes ved
Snigmord, fulgte raskt efter hverandre. Oprørere
svang sig paa Tronen, og kun Mangelen paa
stærke Fjender reddede Landet fra Undergang.
Rigets Tyngdepunkt havde stadig under Tryk fra
Birmanernes Side forskudt sig mod Syd. 1350
grundlagdes Hovedstaden Ajuthia, og en ny
Blomstringsperiode oprandt. 1430 erobrede
Siameserne Chiengmai, 1532 Kambodja. Snart gik
det dog tilbage. Efter en Krig med Birma og
Pegu maatte S. en Tid (1556—79) staa under
Peguanernes Herredømme. Med Opdagelsestiden
begynder Forbindelsen mellem S. og de europ.
Handelsmagter. Portugiserne fik aldrig fast Fod
i Landet. I 17. Aarh. svang derimod en Græker,
Konstantin Phaulkon, sig op til Rigets Leder og
indførte fl. nyttige Reformer. Han sendte et
Gesandtskab til Frankrig, og Ludvig XIV afsendte
derefter en Flaade til S. med Landgangstropper,
der fik Havnen Bangkok overgivet. Siameserne
gennemskuede dog Phaulkon’s Plan at styrte det
indfødte Dynasti og overgive Landet til
Franskmændene. Phaulkon blev dræbt 1689. 1750—67
maatte S. anerkende Birmas Overhøjhed, men
blev befriet af Kineseren Phaja Tak, der tog
Bangkok til Hovedstad i St f. det under Krigen
med Birmanerne ødelagte Ajuthia. Efter at
Phaja Tak (1782) var bleven sindssyg, kom det
nu regerende, siamesiske Dynasti til Magten med
Chakri. Under dette Dynasti gik Landet atter
fremad. Under Chrom Chiat erobredes Laos
(1829) og Queda (1831). Under Mongkut’s
Regering (1852—68) begyndte S. at afslutte
Handelstraktater med de europ. Magter, 1855 med
England, 1858 med Frankrig, 1862 med Tyskland og
1868 med Østerrig. 1868 besteg Chulalongkorn
Tronen. Hans Regering var betegnet ved store
Fremskridt baade paa det milit. og økonomiske
Omraade. Mange Europæere, deriblandt særlig
danske, fik Embeder i Landet. Hæren
indøvedes paa europ. Vis, en Flaade skabtes, og
Udnyttelsen af Landets Hjælpekilder begyndte. Paa
den anden Side har de seneste Aaringer
været en vanskelig Tid for S. Ved Vest- og
Sydgrænsen har Englænderne gjort sig til Herre
over Nabolandene. 1899 sluttedes dog en
Grænsetraktat med England uden Tab for S. Langt
farligere for S. er Naboskabet med Frankrig i Ø.
Nominelt gik S.’s Østgrænse indtil Bjergene
mellem Mekong-Dalen og Annam, men det
siamesiske Herredømme i disse fjerne Egne var kun
lidet virksomt. Da Frankrig havde befæstet sit
Herredømme over Annam, kom der snart Strid
med S., og ved Traktat af 1893 maatte S. afstaa
alt Land Ø. f. Mekong. En 25 km bred neutral
Strækning paa Mekong’s østlige Bred maatte
ikke betrædes af siamesiske Tropper. 1902
ophævedes den neutrale Strækning, dog saaledes
at kun siamesiske Tropper under siamesiske
Officerer maatte findes paa højre Mekong-Bred.
Til Gengæld afstod S. Provinserne Muluprey og
Bassak.
Da S. senere søgte at oprette et siamesisk
Gendarmeri i Provinserne ved Kambodja’s
Grænse, aftvang Frankrig det (1904) en ny Traktat, iflg.
hvilken S. afstod nogle Punkter paa højre Bred
af Mekong og forpligtede sig til i disse Provinser
at holde et Politi, der kun bestaar af indfødte.
1907 sluttedes en ny Traktat med Frankrig,
hvorved S. afstod Provinsen Battambang til
Kambodja, men til Gengæld fik Provinsen Krat og
Distriktet Dansai, som S. 1904 havde afstaaet.
1909 maatte S. til England afstaa en Del af sine
Vasalstater paa Malaka. Senere deltog S. i
Verdenskrigen paa de Allieredes Side. (Litt.: Bock,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
