Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidonius Apollinaris, Gajus Sollius - Sidor - Sidra-Bugten - Sidse - Sidste Dages Hellige - Sidste Olie - Siebeck, Hermann - Siebenbürgen - Siebenbürger Nøgenhalse - Siebengebirge - Sieber, Ferdinand - Siebke, Johan og Johan Heinrich Spalckhawer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sidonius Apollinaris, Gajus Sollius,
rom. Digter i sidste Halvdel af 5. Aarh. e. Kr.
Han var f. i Lugdunum i Gallien og var i sine
sidste Leveaar Biskop i Clermont. Vi har af
ham nogle Digte, dels episke, dels panegyriske,
og nogle Breve, alle temmelig svulstige. De er
udgivne af Barret (Paris 1878) og af Lütjohann i
Monumenta Germaniæ historica (Berlin 1887).
(Litt.: Chaix, Saint Sidoine Apollinaire et
son siècle [2 Bd, Clermont 1867—68]).
H. H. R.
Sidor, se Demetrius, S. 4.
Sidra-Bugten, den store Bugt paa
Nordsiden af Afrika, Tripolis, der alm. benævnes
Store Syrte (se Syrterne).
C. A.
Sidse, dansk Kvindenavn; i jysk sædvanlig
i Formen Sidsel; af Helgenindenavnet
Cecilia.
(A. O.). G. K-n.
Sidste Dages Hellige, se Mormoner.
Sidste Olie, et af den rom.-kat. Kirkes 7
Sakramenter, som bestaar i en Salving med
Olie før Dødens Indtræden. Formaalet med
Sakramentet er at berede den Døende for det
kommende Liv, og Velsignelsen, det skænker,
er — i nær Tilknytning til Bodssakramentets
Velsignelse — at fjerne de sidste Synderester
og styrke Sjælen i Tilliden til Guds
Forjættelser. Som Skriftbevis nævnes Mark. 6, 13 og
Jakob 6, 14—15, hvor en Salvning omtales, men
hvor Salvningen bereder de Syge til en
kommende Helbredelse, ikke til Døden. Salvning
med Olie var i det hele i Oldtiden anset for et
Helbredelsesmiddel. Oprindelsen til S. O. som
Sakramente er dunkel. Hugo af St Victor,
Petrus Lombardus og Thomas Aquinos udformede
Læren om den, og 1439 blev denne Lære
officielt fastslaaet paa Koncilet i Firenze. Olien,
som benyttes, skal indvies af Biskoppen, og
Indvielsen sker Skærtorsdag. Skulde den Syge,
som har faaet Sakramentet, komme sig, kan
det senere gentages. — Den gr.-kat. Kirke har
ogsaa Oliesalvningen bl. sine Sakramenter, men
kalder den ikke S. O. og anvender den ikke som
Beredelse til Døden. Den benytter den ved
bodfærdige Syge og sætter Velsignelsen dels i en
Syndstilgivclse og dels i legemlig Helbredelse.
Dog skal denne sidste naturligvis ikke opfattes
som nødvendig Følge.
A. Th. J.
Siebeck [’zi.bæk], Hermann, tysk Filosof,
(1842—1920), Prof. i Giessen. S. tilhører den
mere metafysiske Retning inden for den nyere
tyske Filosofi med Tilknytning til Lotze; særlig
Fortjeneste har han indlagt sig ved historiske
Arbejder, af hvilke særlig maa fremhæves hans
»Geschichte der Psychologie« (I, 1880—84), og
stor Udbredelse har ogsaa hans »Lehrbuch der
Religionsphilosophie« (1893) fundet, et Værk,
der dog baade i Ordning og Synspunkter staar
moderne Religionsvidenskab ret fjernt;
endvidere »Untersuchungen zur Philos. d. Griechen«
(1873, 2. Opl. 1888]).
(A. T-n.). W. N.
Siebenbürgen [’zi.bənbørgən], se
Transsylvanien.
Siebenbürger Nøgenhalse [’zi.bənbørgər-],
se Høns, S. 137.
Siebengebirge [’zi.bəngə’bergə], lille
Bjerggruppe af vulkansk Oprindelse ved højre
Rhin-Bred S. f. Siegs Udmunding nær Königswinter,
danner Westerwalds nordvestlige Afslutning og
hører til de smukkeste Partier ved Rhinen.
Paa et Rum af c. 50 km2 findes her
sammentrængt en Mængde høje og stejle Basalt-,
Trachyt- og Doleritkegler, bl. hvilke 7 Bjerge
træder dominerende frem. I første Række
umiddelbart ved Rhin ligger det stejle, 325 m høje
Drachenfels, Petersberg (331 m) med et
Valfartskapel for den hellige Petrus og
Wolkenburg (324 m), sammenhængende med en
Bjergryg med Drachenfels; op ad de to første fører
Tandhjulsbaner. Bag disse, længere fjernet fra
Rhinen, Ölberg (461 m), den højeste og
vanskeligst bestigelige Top, Löwenburg (455 m)
med sin prægtige Skovkuppel, Lohrberg (435
m) og Nonnenstromberg (336 m). De gamle
Borgruiner paa fl. af Toppene stammer næsten
alle fra 12. Aarh. og var faste Slotte for
Ærkebiskopperne af Köln. I Heisterthal ligger
Klosterruinen Heisterbach. Der findes store
Stenbrud i Bjergene, af hvis Trachyt
Köln-Domkirken for største Delen er bygget.
(Joh. F.). O. K.
Sieber [’zi.bər], Ferdinand, tysk
Sangpædagog (1822—95), var i sin Ungdom en Tid
lang Operasanger og nedsatte sig 1848 som
Sanglærer i Dresden, hvorfra han 1854 drog til
Berlin. S. har udgivet en lang Rk., meget
benyttede instruktive Værker til Brug ved
Sangstudiet: Sangskoler, praktiske og teoretiske, af
større og mindre Omfang, Vokaliser og
Solfeggier samt Haandbog over den tyske
Sanglitteratur. Han har ogsaa selv komponeret en Del
Sange.
W. B.
Siebke [’si.bkə], 1) Johan, norsk Gartner, f.
17. Juni 1781 i Huje ved Heiligenstädten i
Holstein, hvor hans Fader var Skolelærer, d. i Oslo
14. Aug. 1857, var først Lærling paa Apoteket i
Itzehoe, derefter fra 1800—05 Gartnerelev og
Gartnersvend i den bot. Have i Kbhvn; derefter
arbejdede han 1 1/2 Aar i den bot. Have i
Hammersmith ved London og fra 1807—10 i Jardin
des plantes i Paris. Senere rejste han for at
botanisere og studere bot. Haver gennem Schweiz,
Italien og Tyskland tilbage til Kbhvn, hvor han
antoges som Gartner i den bot. Have. 1814
kaldtes han til Norge for at anlægge og derefter
forestaa Univ.’s ny bot. Have paa Tøyen, hvilket
han udførte paa en fortrinlig Maade indtil sin
Død.
2) Johan Heinrich Spalckhawer,
norsk Zoolog, foreg.’s Søn, f. i Oslo 23. Febr
1816, d. smst. 10. Maj 1875, blev Student 1835,
cand. med. 1843. Han praktiserede ikke, men
manuducerede i Zoologi og blev Lærer i
Naturhistorie 1848 ved »Christiania Borgerskole«, 1856
ogsaa ved Nissen’s Skole, samt var desuden fra
1849 til sin Død Konservator ved Univ.’s zool.
Mus. 1843 foretog han sin første videnskabelige
Rejse til Dovre og opholdt sig 1844 1/2 Aar i
Trondhjem for at ordne Videnskabs-Selskabets
Samlinger. Fra 1848 foretog han med offentligt
Stipendium en Række Forskningsrejser i Norge;
1849, 1855 og 1863 besøgte han delvis i
videnskabeligt Øjemed Danmark, og 1849 besøgte han
Lund for at studere i de entomologiske
Samlinger. S.’s forsk. Lærebøger i Naturhistorie,
særlig i Zoologi, var i sin Tid meget benyttede
og havde ikke ringe Betydning til at vække
Interesse for disse Fag. Han har ogsaa udg. fl.
videnskabelige Afh., særlig af entomologisk
Indhold, i »Nyt Mag. f. Naturvidenskab«, men hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
