Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigbrit Villumsdatter - Sigd - Sigdal - Sigean - Sigebert fra Gembloux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tronbestigelse boede de 1513—16 paa Hvidøre
Kongsgaard ved Skovshoved, indtil Kongen 1516 købte
Gaarden paa Hjørnet af Amagertorv og
Helligaandsstrædet (Niels Hemmingsensgade) til dem.
Det var saa langt fra, at Dyveke’s Død 1517
forringede hendes Indflydelse paa Kongen, at
denne først fra den Tid af traadte mere
offentlig frem. Hun fik hele Finansstyrelsen i sine
Hænder, med Mønt- og Toldvæsen;
Øresunds-Tolden forlagdes fra Helsingør til Kbhvn for at
være nærmere under hendes Kontrol, og ogsaa
i vandre Regeringssager raadførte Kongen sig
med hende. Alle bøjede sig for hendes
Indflydelse og ydede hende deres Hyldest, høje
Embedsmænd, Adelige, Prælater, ja selv
udenlandske Regeringer; men hendes Færd var saa langt
fra at vinde hende Yndest, flat den snarere
vakte alm. Had, ikke alene hos de højere
Stænder, hvis Særinteresser hun ivrig modsatte sig,
men ogsaa hos de lavere, der følte sig tyngede
af den haarde Finansstyrelse og de ny Skatte-
og Toldpaalæg. Overhovedet hørte hun til den
Gruppe af europ. Statsmænd, som i Datiden
med haard Haand søgte at fremme et stærkt,
mod Enevælden tenderende Kongedømme, der
med Tilsidesættelse af Standsinteresser og
Privilegier lagde sin tunge Haand paa hele
Samfundet. Hvor stor Andel S. V. i det enkelte har
haft i Kongens Reformvirksomhed, vides ikke
med Bestemthed; men den har næppe været
ringe. Flere af Kongens vigtigste Raadgivere i
den flg. Tid sluttede sig særlig nøje til S. V.,
saaledes den berygtede Didrik Slagheck og den
ansete, dygtige og hæderlige
Malmö-Borgermester Hans Mikkelsen. — Det er karakteristisk
for hendes holl. Tænkemaade, at en af hendes
Reformer gik ud paa at tilvejebringe en
ordentlig Renlighedstilstand i Købstæderne, hvad der
kunde tiltrænges haardt nok. — S. V. maa have
staaet paa Højden af sin Tids Dannelse i
adskillige Retninger; det vides, at hun havde
betydelige Kundskaber i Læge- og
Naturvidenskaberne. Hendes Ydre skildres som ret
frastødende, og hun havde Ry som Troldkvinde bl.
Menigmand. — Da Christian II veg for
Opstanden og 13. Apr. 1523 sejlede bort fra Kbhvn
med sin Familie og sine Nærmeste, fulgte S. V.
ham i Landflygtigheden; men af Hensyn til
Omverdenen og navnlig til Dronningens Slægt, der
forlangte hende udleveret, turde hun ikke
offentlig optræde i Kongens Følge under hans
Ophold i Nederlandene og Tyskland; men
nogen hemmelig Forbindelse mellem hende og
Kongen synes dog at være blevet vedligeholdt.
Hun synes mest at have opholdt sig i Utrecht.
1531 siges hun at være blevet fængslet i Gent
og er muligvis blevet henrettet, men herom
vides intet. — Brudstykker af hendes Ligsten,
som hun i levende Live har ladet hugge til
sig, findes i Nationalmuseet i Kbhvn; de
fandtes tidligere paa Timgaard i Vestjylland;
utvivlsomt har Timgaards daværende Ejer,
Knud Gyldenstjerne, hendes bitre Fjende, ført
den dertil, og Sagnet beretter, at han lod den
anbringe i Porten og bød sine Hofkarle at
spytte paa den og besudle den. (Litt.:
Allen, »De tre nordiske Rigers Historie«;
Henry Petersen, »Gravstenen fra Timgaard«
[i »Aarb. f. nord. Oldk.«, 1879]).
J. O.
Sigd (norsk), d. s. s. Segl.
Sigdal, Herred, Eiker, Modum og S.
Sorenskriveri, Ringerike Politidistrikt, Buskerud
Fylke, 847,7 km2 med (1920) 3707 Indb. S., der
tillige udgør S. Sogn med Vatnaas Kapel samt
Eggedal Sogn under S. Præstegæld, begrænses
af flg. Herreder: Flesberg, Rollag, Nore, Nes,
Krødsherad, Modum og Øvre Eiker. S. ligger
paa begge Sider af Sigdalselven, der i sit øvre
Løb fører Navn af Eggedøla og i sit nedre Løb,
spec. neden for Indsøen Soneren (c. 8 km2),
sædvanligvis gaar under Navn af Simoa. I det
store betragtet er S. et ikke synderlig højt
Fjelddistrikt. Den dyrkede Mark findes
hovedsagelig i Sigdalselvens Dalføre. De omliggende
Fjeldstrækninger er i Herredets sydlige Del
ikke synderlig høje; derimod findes i den
nordlige Del enkelte ganske betydelige Toppe, af
hvilke særlig maa nævnes det paa Eggedals
Østside liggende, smukke Norefjeld, hvis
højeste Toppe er Augunshaug (1216 m) og noget
nordligere, straks inden for Nes’ Grænse,
Høgevarde (1458 m) med storartet Udsigt. Inden
for Herredets Grænse findes adskillig Skov
samt store og gode Beiter. Jordbruget siges at
staa nok saa højt; dog er Avlingen udsat for
Frost paa de øverste Gaarde i Eggedal saavel
som paa enkelte højtliggende Gaarde i Vatnaas.
Af Arealet er 35,8 km2 Ager og Eng, 1,32 km2
Udslaat, 465,1 km2 Skov, 19,9 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Der er
fl. Savværker og Møllebrug samt et Frørenseri.
1876 blev oprettet et Nikkelværk ved
Præstefossen straks S. f. Soneren; men det er ikke
længere i Drift. Foruden Nikkelgruber findes
ogsaa en Del Jernskjerp i den sydlige Del af
S. I Simoa drives Perlefiskeri, der i enkelte
Aar har givet et ganske godt Udbytte. Gennem
S.’s Hoveddalføre gaar en Hovedvej op fra
Aamot Jernbanestation indtil Eggedal Kirke,
hvorpaa den fortsætter som Bygdevej et Stykke
længere op gennem Dalen. Her gaar
Automobilrute. Antagen Formue 1922 var 24,6 Mill. Kr
og Indtægt 2,8 Mill. Kr. (Litt.: »Norges Land
og Folk«: Johan Vibe, »Buskerud Amt«
[Oslo 1895]; T. Skatvedt, »S. og Eggedal
Hist. Beretning« [Oslo 1914]).
(P. N.). M. H.
Sigean [si’зã], By i det sydlige Frankrig,
Dept Aude, S. f. Narbonne og 2 km V. f. den
44 km2 store Strandsø S. ell. Bages, 3100
Indb. Strandsøen S. optager Berre og staar
gennem en Kanal i Forbindelse med
Middelhavet. Ved en smal Landtunge, hvorover
Jernbanen nu gaar fra Narbonne til Perpignan, er
denne Strandsø skilt fra en anden Strandsø,
Gruissan. Byen S. har et gl. Slot, Udvinding af
Havsalt, Vinavl, Brændevinsbrænderi,
Tilvirkning af Fade, Marmorbrud.
(M. Kr.). E. St.
Sigebert fra Gembloux, f. c. 1030, d. 5.
Oktbr 1112, belg. Krønikeskriver, oplært i
Benediktinerklosteret Gembloux, drog 1050 til
Vincenz-Klosteret i Mainz og forestod
Klosterskolen der. 1070 vendte han for bestandig tilbage
til Gembloux. S. levede som en stille Lærd,
men i Kampen mellem Gregor VII og Henrik
IV stod han sammen med Lüttich-Gejstligheden
paa Kejserens Parti, ivrede mod, at
Munketvangen lagdes paa Kirken, og vilde undgaa
Kirkens Brud med den verdslige Magt. S. skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
