Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 379 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signalering - Signalflag - Signalgast - Signalhorn - signalisere - Signallys - Signalpistol - Signalraket - Signalstationer - Signalsystem - Signalvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lyd-S. samtidig med de ovenn. Et Dampskib,
der gør Fart, skal give en lang Tone med
mindst to Minutters Mellemrum; ligger det
stoppet uden at gøre Fart, skal det give to
lange Toner; et Sejlskib, der er let, skal
mindst hvert Minut give en Tone, naar det har
Vinden Styrbord ind, og to Toner, naar det
har Vinden Bagbord ind, med Vinden agter for
Tværs skal det give tre Toner. Er et Skib ikke
manøvredygtigt, skal det give een lang Tone,
efterfulgt af to korte Toner. Naar Skibe i Sigte
af hinanden skal manøvrere klar af hinanden,
skal Dampskibes Manøvrer tilkendegives ved
flg. S. En kort Tone: »jeg drejer til Styrbord«,
to korte: »jeg drejer til Bagbord« og tre korte:
»min Maskine bakker med fuld Kraft«. Endelig
skal Skibe, naar de er i Nød, anvende Nød-S.
(s. d.).

Fra Kystsignalstationer, Fyr i Land samt fra
Fyrskibe gives en Del S., Søfarten vedk.;
saaledes Fare-S., S. for Vrag o. a. Hindringer for
Sejladsen, S. for Is, Storm, Inddragelse af
Fyrskibe og Lystønder m. fl.
C. B-h.

Om S. ved Jernbaner, se Signalvæsen.

Signalflag bruges til Søs i Handels- og
Krigsmarinerne til indbyrdes Meddelelsesmiddel
om Dagen. Se internationalt
Signalsystem og Signalering.
C. B-h.

Signalgast (Søv.), Benævnelse paa det
Mandskab, der er særlig uddannet til Signalering.

Signalhorn (tysk Bügelhorn ell.
Flügelhorn, fr. clairon, eng. bugle), en Afart af
Trompeten, med kortere Tonerør og videre
Mensur, uden nogen egl. Lydtragt; alm. i Brug
som Signalinstrument hos Infanteriet. Forsynet
med Klapper bærer det Navnet Klaphorn, og
med Ventiler bliver det Oprindelsen til
Kornetten og deraf afledede Blæseinstrumenter.
S. L.

signalisere, se signalere.

Signallys, se Signalering.

Signalpistol kaldes en Pistol, beregnet til
Udskydning af Signalkugler, d. v. s.
Legemer af Sats, ved hvis Forbrænding der
udvikles Lys af forsk. Farve. Signaler af denne
Art spiller en stor Rolle i en moderne Hærs
Forbindelses- og Meddelelsestjeneste.
C. H. R.

Signalraket, se Raket.

Signalstationer. Til at modtage og afgive
Meddelelser til Skibe er der paa dertil egnede
Steder, som oftest ved Fyrstationer, oprettet S.
De er forsynede med Flag, Afstandssignaler
samt Semafor til Dagsignalering og med
Blinklanterne til Natsignalering. Deres Plads er
angivet i Søkortene og Sejladsbeskrivelserne,
ligesom de er optagne med et særligt Mærke i den
internationale Signalbog. S. er i Forbindelse
med Landets Telegraf- ell. Telefonnet ell.
forsynet med Radiotelegraf. I Danmark haves S.
ved Hanstholm, Hirshals, Skagen, Fornæs,
Kronborg og Hammeren; endvidere Kystradio S. i
København, Blaavands Huk, Gjedser samt i en
Del Fyrskibe. Særlige S. indrettes til
Krigsbrug.
C. B-h.

Signalsystem, se Signalering og
internationalt Signalsystem.

Signalvæsen, Jernbanernes, de i Banedriften
udviklede Signalsystemer, Signalernes
Anvendelse og Bet. — Det særprægende for en
Jernbanes Signalvæsen er i første Række
Udformningen af Signalerne ved de faste Signalposter,
altsaa Stationer, Blokposter m. m., samt af
Signalerne paa Steder, hvor Banens øjeblikkelige
Tilstand, Arbejder ved Sporet ell. lgn.
midlertidigt nødvendiggør en Togstandsning ell. en
Nedsættelse af Togenes alm. Kørehastighed. De
herhen hørende Signaler udgør Systemets
Kærne, men hertil slutter sig med mere
underordnet Bet. et større Antal forsk. Signalgrupper
som Togafgangssignaler, Rangersignaler,
Underretningssignaler for Mandskabet paa
Banelinien m. m. Man deler ofte Signalerne efter
deres Virkeform i de synlige, som skal ses,
saasom Mastesignaler og Haandsignaler, og de
hørlige, som skal høres, saasom Fløjtesignaler
og Knaldsignaler. De synlige fremtræder gerne
forskelligt ved Dag og i Mørke, idet f. Eks. en
Signalvinges forsk. Stillinger i Mørke, gengives
ved en Signallygtes Afblænding med forsk.
Farveglas. Man skelner derfor her mellem
Dagsignaler og Natsignaler, der med
forsk. Tegn udtrykker det samme Begreb.

I det flg. gennemgaas kun de vigtigste
Signalgrupper.

1. Det første Signalvæsen.

2. Mastesignaler:

a. Mastesignalets Udvikling.

b. Distancesignalet.

c. Sporangivelse ved Signalerne.

d. Udkørselssignaler paa Stationerne.

e. Den tredie Signalfarve.

f. Dag-Lyssignaler.

3. Haand- og Standsignaler.

4. Signaler paa Strækningen.

1) Det første Signalvæsen. S.’s
Oprindelse kan føres tilbage til de ældste
Jernbaner. Straks efter Liverpool—Manchester
Banens Aabning (1830) oprettedes der paa denne,
formodentlig efter George Stephenson’s
Tilskyndelse, en Række faste Signalposter med den
Opgave at holde Tog, der fulgte tæt efter
hinanden paa det samme Spor, i passende
indbyrdes Afstand. Disse Poster blev navnlig lagt ved
Indkørslen til Tunneler, foran kurvede
Sporstrækninger o. l., hvor Lokomotivføreren paa et
kommende Tog ikke kunde overse Banen og
saaledes ikke personligt overtyde sig om,
hvorvidt den foranliggende Strækning var fri efter
det forudgaaende Togs Passage. Tilsvarende
Poster oprettedes efterhaanden paa de øvrige
eng. Linier, og her udvikledes den Driftsform,
der benævnes »Kørsel i Tidsafstand«, og
hvorefter der ved en Signalpost vises »Stop« for et
Tog, naar der endnu ikke er forløbet 5 Min.
efter det forudgaaende Togs Forbikørsel, medens
der ved Posten gives Signalet »Forsigtig« eller
»Kør langsomt«, naar der vel er gaaet 5 Min.,
men endnu ikke 10 Min. efter Togpassagen, og
kun bliver vist »Kør«, dersom Toget kommer
mindst 10 Min. efter denne. Heri ligger Spiren
til Nutidens Signalvæsen. — Ved Stationerne
skulde Togene opr. altid standse og stille
Sporskifterne for sig, forinden de kørte ind.
Sporskifteindstillingen tilfaldt dog ret hurtigt
Stationsposten, og det blev da Ordningen, at en
Station skulde vise »Kør« til et kommende Tog,
dersom den var rede til at modtage dette, og i
modsat Fald ved Signalet »Stop« tilkendegive,
at Toget skulde standse med Stationsindkørslen.
Ganske naturligt kom da Stationerne til at
indgaa som et Led i Rækken af de faste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>