Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signalvæsen - Signalør - Signatarmagter - Signatur - Signaturer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der afskaffede Tilstandssignalet, indførtes til
Gengæld Standsignaler, let transportable
Signaler med faste Skiver og Lys, uden Forandring
af Signalfarverne. Den uheldige Anvendelse af
grønt i Bet. »Forsigtig«, der var Systemets
Mangel, er først i de senere Aar — samtidig med
den tilsvarende Ændring af Mastesignalerne —
rettet ved Optagelse af gult som en tredie
Signalfarve (smlg. under II e). Tegnet »Forsigtig«
(Langsom Kørsel) gives nu med Standsignaler
ved en gul Skive og i Mørke to gule Lys i
Skraastilling over hinanden, og Signalet »Kør«, der
gælder som Tilladelse til at genoptage
Hastigheden, efter at den svagere Sporstrækning er
passeret, gives ganske tilsvarende ved en grøn
Skive og i Mørke to grønne Lys. Hverken
»Forsigtig« ell. »Kør« forekommer mere som
Haandsignal.
I Danmark begyndte de jyske Baner med
Haandsignaler som de eng., men optog meget
hurtigt skiveformede Standsignaler med de
samme Signalfarver; de sjællandske Baner, der
hentede deres Forbillede i Tyskland, brugte
derimod Tilstandssignaler i Forbindelse med
Haandsignaler. Fællessignalreglementet af 1890, der
for em stor Del sammensmelter de bestaaende
Systemer, optager Haandsignaler, Standsignaler
og Tilstandssignaler med Farverne rødt for
»Stop«, grønt i Bet. »Forsigtig« og hvidt i Bet.
»Kør«. Af disse fremtræder Haandsignalerne
som de egl. Signaler, Standsignalerne
tillægges der blot underordnet Bet. — de bruges kun
uden for Togtid — og Tilstandssignalerne
medtages mest som en bestaaende Overlevering. Ved
Signalreglementet af 1903, der udrydder
Tilstandssignalet og afskaffer Brugen af grønt i
Bet. »Forsigtig«, indføres gult som Signalfarve,
men kun i Standsignalerne, til Anvendelse uden
for Togtid. Signalet »Forsigtig« for usikre
Sporstrækninger forekommer herefter kun som
Haandsignal og gives ved at vise »Stop« mod
det kommende Tog, til dette har mindsket
Farten, og derefter at omskifte det røde
»Stop«-Signal med det grønne »Kør«. Dette to-leddede
Signal for langsom Kørsel er ikke uden Grund
daarlig lidt af Lokomotivmandskabet og har
desuden den Mangel at binde en Mand ved
Signalgivningen, hvad der medfører en ikke
uvæsentlig Bekostning. Det kan derfor forudses
engang at blive erstattet med et passende
Standsignal.
4. Signaler for Strækningen. De
første tyske Baners gennemgaaende optiske
Telegraf skulde ikke blot tjene til Vejledning for
Togene, men havde tillige den Opgave at give
Mandskabet langs Banelinien Underretning om
Togenes Løb. »Kør«-Signalet, der gav et Tog
Tilladelse til at passere, gennemløb Linien fra
Vogterpost til Vogterpost forud for Toget og
forberedte paa dets Komme (smlg. under 1. Det
første Signalvæsen). Desuden fik
Telegrafen Anvendelse ved Tilkaldelse af
Hjælpelokomotiver, f. Eks. naar et Tog var gaaet istaa
paa Strækningen, og lod sig ogsaa bruge ved
andre Meldinger, som Baneledelsen fandt det
ønskeligt at kunne afgive. Den elektriske Telegraf
fortrængte efterhaanden den optiske, men de
gennemgaaende Strækningssignaler mente man
i Tyskland — p. Gr. a. de derværende talrige
Vejskæringer i Skinnehøjde — ikke at kunne
undvære. I Forbindelse med den elektriske
Telegrafopstillede man derfor her elektriske
Klokkeværker ved alle Vogterposter, til Afgivelse
af Ringesignal fra Stationerne til Strækningen,
hver Gang et Tog skulde af gaa. Desuden medgav
man Togene transportable Telegrafapparater,
saakaldte Rejseapparater, til at indskyde paa
Ledningen langs Banen for i Tilfælde af Tognedbrud
at tilkalde Bistand fra Stationerne. Denne
Ringesignalordning, der ogsaa i Danmark hurtigt
fulgte med Indførelsen af den elektriske Telegraf,
har i Hovedsagen holdt sig til vore Dage. Ved
een Ringning meldes nu Afgang for Tog i den
ene Retning (Tog med ulige Numre), ved to
Ringninger meldes Afgang for Tog i den
modsatte Retning (Tog med lige Numre). Tre
Ringninger og derover gælder som Signal om
Indstilling af et ventet Tog, som Allarmsignal i
Tilfælde af overhængende Fare og for tilsvarende
særlige Meldinger. Med et større Antal
Ringninger bliver Systemet dog upraktisk, og den i
vore Dage stedse mere alm. Gennemførelse af
Telefonanlæg paa Strækningerne har ført til en
Indskrænkning af Ringesignalernes Antal,
ligesom ogsaa Anvendelsen af
Rejsetelegrafapparater derved bliver overflødig.
Et andet System af Signaler for
Banebevogtningen gives ved Anbringelse af Signalskiver ell.
-lygter paa Togene, — først og fremmest til
Underretning om Særtog, der er indlagt mellem de
løbende Plantog. Paa de danske Statsbaner
signaliseres et Særtog saaledes ved en Skive
bag paa det nærmest forudgaaende Tog paa
samme Banestykke. Skiven er hvid, saafremt
Toget følger i samme Retning, og hvid med en
sort Plet, dersom Toget kommer i modsat
Retning; den erstattes i Mørke med henh. hvidt og
grønt Lys. Ogsaa andre Meldinger bliver fl. St.
givet ved tilsvarende Signaler, men man
tilstræber dog her ligesom ved Ringesignalerne en
Indskrænkning i deres Antal, navnlig fordi man da
kan nøjes med simplere Tegn og undgaa den
meget uheldige Anvendelse af vigtige Farvelys i
de rene Underretningssignaler. (Litt.:
»Jernbanernes Sikringsvæsen« [»Den tekn. Forenings
Tidsskrift« 1914; heri yderligere Litt. om
Emnetnet]).
J. F.
Signalør, se Pioner.
Signatarmagter, se Signatur.
Signatur [ei. sinja-], Underskrift. En dertil
befuldmægtiget Statsrepræsentants S. paa en
Traktat ell. anden mellemfolkelig Overenskomst kan
være Udtryk for, at Traktaten er endelig
afsluttet, men i Reglen er den signerede Traktat
inden Ratifikationen at betragte som et Udkast,
der maa ratificeres uforandret ell. forkastes, jfr.
Ratifikation. Undertiden betyder S. blot,
at Forhandlerne er naaet til Enighed om en
Tekst som Grundlag for videre Forhandlinger
mellem de paagældende Regeringer. S. er
saaledes efter Omstændighederne af mere ell.
mindre vidtrækkende Bet. De Magter, hvis
Befuldmægtigede har undertegnet en Overenskomst
med en ell. flere andre Stater, kaldes
Signatarmagter i Modsætning til dem, der senere
tiltræder.
G. R.
Signaturer, Korttegn, de Figurer og Tegn,
ved Hjælp af hvilke man paa Landkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
