Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson, Jón
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de derværende isl. Haandskriftsamlinger.
Medens O. Pálsson afskrev enkelte Haandskrifter,
gennemgik S.
begge disse
Haandskriftsamlinger og
fandt fl.
ukendte Haandskrifter
ell. Brudstykker
af
Haandskrifter. Han
udarbejdede en
nøjagtig
Katalog over alle de
isl.
Haandskrifter, der for det
kgl. Bibliotek i
Sthlm’s Vedk.
1848 blev i
Uddrag udg. af
Arwidsson.
1847 blev S.
Medlem af det kgl. nordiske Oldskriftselskabs
Oldskriftafdeling og s. A. Arkivar ved den isl.
Afdeling af det ved Oldskriftselskabet oprettede
hist. arkæol. Arkiv. Da dette Arkiv ophævedes
igen 1849, mistede S. sit Embede. 1848 blev han
Sekretær ved den Arnamagnæanske Kommission
og var det indtil sin Død. 1840 blev han
Sekretær i det isl. litterære Selskabs Afdeling i
Kjøbenhavn, og 1851, da han blev Formand, overtog
han helt Selskabets Ledelse indtil sin Død.
Men ved Aarh.’s Midte, da S. endnu ikke var
40 Aar gl, var han blevet det isl. Folks politiske
Fører og Opdrager. Under Frederik VI havde
Island kun opnaaet at faa to kongevalgte
Repræsentanter i Stænderforsamlingen i Roskilde,
og at 10 af Regeringen dertil valgte
Embedsmænd afholdt Møde hvert andet Aar i
Reykjavik (første Gang 1839) for at drøfte de Sager,
Regeringen forelagde dem ell. de selv foreslog.
Da Christian VIII kom paa Tronen, bragte de
tilstedeværende Islændere i Kbhvn ham en
Lykønskning og fremførte deres Ønsker angaaende
Landets Handel og Skolevæsen og navnlig om,
at erfarne Mænd i selve Landet maatte deltage
som en raadgivende Forsamling i Behandling
af Landets Anliggender. S. havde særlig
bevirket denne Henvendelse, som besvaredes
imødekommende. Det flg. Foraar (1840) fik
Embedsmandskommissionen i Reykjavik ved en kgl.
Resolution det Paalæg at overveje, om det ikke
maatte være hensigtsmæssigt, at der paa Island
dannedes en særlig raadgivende Forsamling, og
om ikke en saadan Forsamling rettest burde
føre Navn af »Alting«, og som det forrige Alting
holdes paa Tingvellir, samt i øvrigt saa vidt
muligt have en lige Indretning med dette ældre
Ting. Kongens Resolution vakte alm. Glæde hos
Islænderne,, og S. indsaa straks, at nu maatte
han have et Presseorgan for at drøfte Altingets
Indretning og Landets Velfærdssager samt »for
at vække Folkets Interesse for et nyttigt
Arbejde og Omhu for Fremtiden«. Man skulde i dette
Tidsskrift have Islands Gavn og Nytte for Øje
og oplyse Folket om Landets Anliggender. 1841
begyndte han saa sammen med nogle
Landsmænd at udgive Tidsskriftet »Ný Fjelagsrit«,
hvoraf der udkom 30 Aargange (1841—73). Han
ledede det fuldstændig i sin Aand og skrev selv
største Delen af det, omtr. 200 trykte Ark.
deriblandt mange Afh. af blivende Værd om
Altinget, Skolevæsenet, Handelen, Forfatningen og
Finanserne. Mere end nogen anden bevirkede
han, at Altinget fik en moderne Indretning af
en raadgivende Samling. Ved de første Valg
1844 blev S. valgt til Altingsmand for
Isafjordssyssel og genvalgt, saa længe han levede. Han
mødte paa alle Tingets Samlinger med
Undtagelse af 1855, 1861 og 1863;, og var dets
Formand 1849, 1853, 1857, 1865 og siden altid.
1848 kom den isl. Forfatningssag paa
Dagsordenen. S. fremsatte da sit Program, som han
hele Tiden holdt fast ved i alt det væsentlige.
Islænderne skulde have de samme Rettigheder
som Undersaatterne i Danmark, og Island
skulde for dets særlige Anliggender faa en
Regering i selve Landet med Ansvar for Altinget.
Mellem Danmark og Island skulde en finansiel
Opgørelse finde Sted og Island derefter bestride
en passende Del af de alm. Rigsomkostninger.
S. var kongevalgt Medlem for Island af den
grundlovgivende Samling, hvor der under
Forhandlingerne om Grundloven blev aftalt, at
denne ikke skulde gives for Island. Ved et kgl.
Reskr. af 23. Septbr 1848 var det ogsaa blevet
bestemt, at de Grundbestemmelser, der m. H. t.
Islands særegne Forhold maatte være
nødvendige for at ordne Landets forfatningsmæssige
Stilling i Riget, skulde ikke endeligen vedtages,
før efter at Islænderne i en egen Forsamling
i Landet var hørte, og at det i saa Henseende
fornødne vilde blive forelagt Altinget ved dets
næste ordentlige Sammenkomst. Nogen
Forsamling til at behandle Forfatningssagen kom ikke
i Stand før 1851, og da var Reaktionen
indtraadt i Danmark, hvor ledende Mænd til stor
Skade for Island og til ingen Gavn for
Danmark begyndte at sammenblande den islandske
Forfatningssag med Slesvig-Holsteinismen. Det
Forslag, som Regeringen forelagde den
saakaldte Nationalforsamling (þjöðfundur), var
meget utilfredsstillende. Tillige skulde hele den
danske Grundlov indføres, lige meget om
enkelte Paragraffer ell. Afsnit passede til
islandske Forhold ell. ej. Forsamlingen vilde
selvfølgelig ikke gaa ind paa dette, og under S.’s
Ledelse udarbejdedes et Forfatningsforslag for
Island, som ifølge dette skulde have
indenlandsk Styrelse, der tillige med Kongen skulde
have Myndighed over Landets særlige
Anliggender. Hvilke Sager, foruden fælles Konge og
Arvefølge, der skulde være fælles for Danmark
og Island, maatte særlig bestemmes.
Fællessagerne skulde styres af den danske Regering og
Lovgivningsmyndighed, men Island skulde i
passende Forhold deltage i Behandlingen af
dem og Udgifterne ved dem. Island skulde
have en Minister hos Kongen, som skulde have
Sæde i Statsraadet, naar det behandlede fælles
Anliggender. Da Forsamlingen vilde til at
behandle dette Forslag, blev den opløst af
Stiftamtmand Trampe, men S. protesterede og
Forsamlingens Medlemmer med ham.
I en lang Række Aar vilde Regeringen nu
aldeles ikke forhandle om den isl.
Forfatningssag. Imidlertid blev Monopolhandelen ophævet
fra 1. Apr. 1855, et vigtigt Resultat af S.’s
 |
| J. Sigurðsson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
