Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siklinge-Slægten - Sikoku - Sikring - Sikringer - Sikringstjeneste - Siksika - Sikyon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa at være den opr. Skueplads optræder det
sjællandske Sigersted ved Ringsted
(alleede i Helge-Kvadene omtales Sigersvolde i
Forbindelse med Ringsted som Kongesæde).
Sagnets Personer er vistnok historiske og
tilhører da Danernes Rige i Tiden forud for de
egl. Skjoldunger; i det angelsaksiske
Widsið-Kvad nævnes Sigehere som den ældste berømte
danske Konge. Det blev det nordiske
Heltesagn, der tidligst vandt Ry over hele Norden,
og øvede Indflydelse paa Digtningen om Helge
Hundingsbane og Sigrun. Stumper af et
Oldkvad er bevarede i Saxe’s lat. Omdigtning. 2)
Alf, Kong Sigar’s Søn, vinder Kongedatteren
og Skjoldmøen Alfhild ved at erobre hendes
Vikingeskibe og slaa Hjelmen af hendes Hoved.
3) Den bly Sigrid (Sirid), Datter af Kong
Si(g)vald og Søster til Sigar, vindes af
Bondesønnen Øder (ikke Oder ell. Ottar), der
befrier hende fra en Jætte og siden fra Tjenesten
hos en Heks og endelig faar hende til — ved
et skrømtet Bryllup, hvor hun skal bære
Brudelys for ham — at løfte sit Blik paa ham og
derved tilstaa sin Kærlighed. 4) Et fjerde
Elskerpar er det, hvormed S. i senere Tid er
knyttet til Harald Hildetand som hans
nærmeste Forfædre: Kæmpen Halvdan vinder
trods sin ukongelige Fødsel Kongedatteren
Gyrid, Alf’s Datter og den eneste
tilbageværende af den gamle Kongeæt; hun bliver
Moder til Harald Hildetand. 5) Mindre sikker
er Sammenhængen med et ældste Elskerpar i
Slægten: Kong Halvdan den
Bjergstærke befrier den gøtiske Kongedatter
Sigrud fra tvunget Bryllup med en fremmed
Kæmpe. — Fælles for alle disse mindre
Siklinge-Sagn er den lykkelige Udgang i
Modsætning til det tragiske Hovedoptrin. (Litt.: S.
Grundtvig, »Den nordiske Oldtids heroiske
Digtning« [1867]; Samme, »Danmarks gamle
Folkeviser« [1. Bd Nr 20; 8. Bd Nr 474]; Axel
Olrik, »Kilderne til Saxe’s Oldhistorie« [2.
Bd, S. 230—249]; Samme, »Folkelige Afh.«
[1919, S. 96 f.]; Paul Herrmann, »Die
Heldensagen des Saxo Grammaticus« [1922, II,
S. 482—499, 504—505]).
(A. O.). H. El.
Sikoku, d. s. s. Shikoku.
Sikring, se Haandskydevaaben, S. 586.
Sikringer, se elektriske, S. 946.
Sikringstjeneste. Enhver Styrke, der
befinder sig over for Fjenden, hvad enten den er
under March ell. opholder sig paa Stedet, maa
sørge for at have fornøden Handlefrihed; denne
skaffes ved Opklaring ɔ: Opsøgning og
Iagttagelse af Fjenden (se Rekognoscering),
i Forbindelse med en planmæssig S. Dennes
Maal er, foruden ogsaa at skaffe Oplysninger om
Fjenden, 1) at beskytte Styrken mod Indgriben
fra Fjendens Side, 2) at sikre den tilstrækkeligt
Rum til at foretage de fornødne Bevægelser, og
3) at hindre Indblik i egne Forhold, samt under
March at bortrydde Hindringer for denne.
Sikringen kræver i Reglen, at der udskilles en
særlig Sikringsstyrke, der er rede til Kamp i højere
Grad end den øvrige Styrke. Sikringsstyrkens
Styrke og Sammensætning af de forsk. Vaaben,
og hvor langt den skal udsendes, afhænger af
Forholdene paa egen Side, Fjendens Nærhed,
Terrainet, Dagstiden o. s. v. Da Opgaven kan
medføre Kamp, maa der ofte anvendes en
forholdsvis stor Styrke til S.; men der bør vises
den største Sparsommelighed med Tropper til
denne anstrengende Tjeneste. Der er ingen alm.
Regel for Løsning af S., Sikringsstyrken
leddeles i Alm.; mindre Led med større
Kampberedskab overtager den umiddelbare Sikring af de
bagved værende større Dele. Sikringsstyrken
skal om fornødent ofre sig for den Troppestyrke,
den skal sikre, ligesom de mindre Led skal ofre
sig for de større. Situationen kan være saa
usikker, at den paagældende Troppestyrke maa
udsende fl. Sikringsstyrker. Under Ophold paa
Stedet kaldes Sikringsstyrken Forposter;
under March benævnes den forsk., efter som
den befinder sig foran Hovedstyrken
(Avantgarde, Fordækning m. m.), bag ved denne
(Arrièregarde, Bagdækning m. m.) ell. i dens
Flanke (Flankegarde [se Sidesikring] m. m.).
S. omfatter nu ogsaa Sikring mod
Flyvemaskiner og Luftskibe, Luftsikring; denne
gennemføres ved Hjælp af Flyvere, Luftmaalskyts
og Maskingeværer, svære og lette. Med
Luftmaalsartilleri kan man række op i Højder
indtil 8—10 km, med. Maskingeværer indtil 1200 m.
For at Luftsikringen kan virke i rette Øjeblik,
maa der til Stadighed være Udkig efter Flyvere.
E. C.
Siksika, Blackfeet, et Forbund
bestaaende af de 3 Indianerstammer Kainah,
Piegan og de egl. S. Sprogligt hører de til
Algonkin-Folkene og synes fra Egnen om Red River
at have bredt sig V. paa, saa de til sidst sad
inde med de umaadelige Steppeomraader ved
Foden af Rocky Mountains fra N.
Saskatchewan til Missouris sydlige Kildefloder. Dette
synes at staa i Forbindelse dels med andre
Stammers Tryk Ø. fra, dels med, at de fra Syd
lærte at benytte Hesten, som gav dem en hidtil
ukendt Bevægelsesfrihed. De udviklede nu en
typisk Prærikultur baseret paa Bisonjagt. Tobak
var den eneste Plante, der dyrkedes,
Skindteltet den eneste Bolig. Samfundet kender intet
egl. Klansystem, men fl. hemmelige Selskaber.
Solen og »den gl Mand« er de vigtigste
Guddomme. Uden at have ført større, samlede Krige
mod de Hvide, har S. altid vist et fjendtligt og
røversk Sindelag. De lever nu i 3 Reservationer
i Alberta og 1 i Montana. (Litt.: Wissler i
Anthrop. Pap. Amer. Mus. Natur. Hist., Bd V
[New York 1910]; Birket-Smith i Intern.
Arch. f. Ethnogr., Bd XXIV [Leiden 1918]).
K. B.-S.
Sikyon, Oldtidsby i det nordlige Peloponnes,
omtr. 18 km NV. f. Korinth. Dens opr. Navn
skal have været Mekone. I den hist. Tid var
de herskende Stammer af Befolkningen doriske,
men i Midten af 7. Aarh. f. Kr. kom en vis
Orthagoras til Magten som Tyran, og hans
Familie, som beherskede Byen i 100 Aar,
begunstigede den ikke-doriske Befolkning. Den sidste
Tyran af dette Dynasti var Kleisthenes. I den
flg. Tid spillede S. i politisk Henseende en
ubetydelig Rolle og var til Dels afhængig af Sparta,
indtil Epameinondas knækkede Spartanernes
Magt. De indre politiske Forhold var meget
variable; undertiden beherskedes Byen af
Tyranner, men til andre Tider bestod der
republikanske Forfatninger. 250 f. Kr. styrtede Aratos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
