Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silhidsche - Silhouet - Silhouette-Fotografi - Silibum - Silicider - Silicium - Siliciumbrinte - Siliciumbronze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Silhidsche (arab., rettere Dzu-l-hidsche
ɔ: Pilegrimsmaaneden) er den tolvte og sidste
Maaned i det muhammedanske Maaneaar, og
den Tid, da Pilegrimsfarten til Mekka foregaar.
Den 10. S. begynder den Fest, der af Tyrkerne
kaldes Kurban Bairam (ɔ: Offerfesten) ell.
den store Bairam.
J. Ø.
Silhouet [silu’æt] (fr.), Skyggerids,
Skyggebillede af en Genstand ell. et Menneske, en
Tegning, der kun giver Omridsene af en Skikkelse
(Ansigtet derfor gerne i Profil), medens alt
inden for Omridsene udfyldes med sort Farve
(til Tider dog ved hvide Linier Antydninger af
Formgivningen inden for Profilerne); en særlig
Form for S. er S. Udklipningen (Psaligrafi).
Saadanne S. var i 18. og Beg. af 19. Aarh. stærkt
paa Mode som beskeden Portrætkunst, de
malede S. gennemgaaende ældre end de klippede;
S.-Kunsten dyrkedes især af omrejsende
Silhuetører og af Kunst-Dilettanter. I Danmark
virkede Rademacher (1812—85) længe som
S.-Kunstner; H. C. Andersen var en ivrig
Silhouetklipper. Interessen for S. er til Tider senere
blusset op (især naaede P. Konewka Verdensry
for sine S.), saaledes ogsaa i nyeste Tid, da den
f. Eks. i Danmark dyrkes af fl. unge dygtige
Kunstnerinder, medens dog samtidig en
Modeinteresse for S. banaliserede den ud i en
Mængde anonyme, halvt og helt industrielle
Produkter. Ordet har sin Opr. fra den fr. controleur
général des finances (Finansminister)
Etienne de Silhouette (1709—67), der p. Gr. af
sine Forholdsregler var alm. forhadt og derfor
Genstand for Karikering; hvad der tog sig
ynkelig ud, kaldtes spottende à la Silhouette, og S.’s
ret fattige Portrætkunst fik da og beholdt
fremtidig Navnet S. (Litt.: E. N. Jackson, The
history of silhouettes [London 1911]; jfr. Katalog
(Grevenor) fra Udstillingen 1922 paa Bygdø).
A. Hk.
Silhouette-Fotografi [silu’æt-], Fotografier
uden Detailler, kun visende en sort Silhouette
med skarpe Konturer paa hvid Baggrund.
Fremstilles ved at underbelyse en gloriefri Plade, der
er indstillet paa en svagt belyst Genstand eller
Person, som er anbragt foran en stærkt belyst,
hvid Baggrund.
C. E. A.
Silibum, se Marietidsel.
Silicider er Forbindelser af Silicium og
Metaller. Hvert Metal danner som Regel flere
Forbindelser, der let legeres med hinanden,
saaledes at de tilsyneladende er Legeringer af
Metal og Silicium og ikke kem. Forbindelser.
Det er metallisk udseende Masser, som med
Syrer udvikler Brint ell. Siliciumbrinte.
Magnium, Kalcium, Strontium og Baryum
reducerer ophedet Sand til S.; mange dannes direkte
af Metal og Silicium. I nogle Metaller som
Aluminium og Zink opløses Silicium vel, naar
Metallet smeltes, men det udskilles igen som
saadant ved Afkøling. De mest anvendte S. er
Siliciumjern og Siliciumkobber.
S. P.
Silicium, Kisel, Si med Atomvægten 28,3,
er næst Ilt det mest udbredte af alle
Grundstoffer; det findes dog ikke i fri Tilstand i
Naturen, men udgør en væsentlig Bestanddel af
den faste Jordskorpe, hvori det forekommer
som Iltforbindelse (Kiselsyreanhydrid SiO2).
Kiselsyren er enten til Stede i fri Tilstand ell.
bunden til Baser, med hvilke den danner
kiselsure Salte (Silikater). Granit og de dermed
beslægtede Bjergarter indeholder 20—30 % S.
1810 fremstillede Berzelius urent S. ved
Sammensmeltning af Jern, Kul og Kvarts; 1823
fremstillede han det i ren Tilstand ved
Ophedning af Kaliumsilicofluorid med Kalium. Det
krystallinske S. blev først fremstillet 1854 omtr.
samtidigt af St. Claire-Deville og Wöhler. S.
fremstilles lettere ved Ophedning af en
Blanding af Kiselsyreanhydrid og Magniumpulver:
SiO2 + 2Mg = Si + 2MgO. Det herved
dannede Magnesia udtrækkes med fortyndet
Saltsyre, hvorved S. bliver tilbage. — Fremstillet
paa disse Maader er S. et amorft mørkebrunt
Pulver, som ved Ophedning under Luftens
Adgang forbrænder til Kiselsyreanhydrid,
Siliciumdioxyd, SiO2; det angribes ikke af Salpetersyre
og Svovlsyre, men opløses i Flussyre og i
Kalilud under Brintudvikling. Ophedes det amorfe
S. uden Luftens Adgang til Hvidglødhede, gaar
det over i en anden Modifikation, som ikke er
brændbar og ikke opløses i Flussyre ell. i
Kalilud. Smeltes Kaliumsilicofluorid med Aluminium,
og behandles Produktet med Saltsyre,
efterlades krystalliseret S. i sorte, sekssidede,
grafitagtige Blade af Vægtfylde 2,5; krystalliseret S.
faas ogsaa, naar Dampe af Siliciumklorid
langsomt ledes hen over glødende Aluminium i et
Rør, som er fyldt med Brint; S. danner da
gerne jerngraa Oktaedre og Tetraedre med rødlig
Glans. Lettest faas det krystallinske S. ved at
antænde en Blanding af Sand, Svovl og
Aluminiumspaaner, der da brænder med stor
Flamme til en hvidglødende Masse; efter Afkøling
og Udtrækning med Saltsyre bliver S. tilbage.
Det, der i Teknikken kaldes rent krystallinsk S.,
er Siliciumjern (s. d.) med over 90 % S.
Krystalliseret S. er i høj Grad modstandsdygtigt
over for Reagenser og brænder ikke i Ilt, men
angribes dog ved Ophedning i Klor ell. med
smeltede Alkalier. Det leder Elektricitet
ligesom Grafit; dets Sammentrykkelighed er meget
ringe, kun 0,16 . 10—6 pr. Megabar. I sine
Forbindelser er S. firegyldigt (tetravalent) ligesom
Kulstof. S. forener sig direkte med Ilt,
Halogener (Siliciumklorider), Svovl, Kvælstof, Kulstof
(Siliciumkarbid) og mange Metaller (Silicider).
Det kan danne optisk aktive Forbindelser og
indtræde i organiske Stoffer i St f. Kulstof (se
Siliciumkloroform). Langt de vigtigste
Forbindelser er Silikaterne.
(O. C.). S. P.
Siliciumbrinte, Kiselbrinte, Silan,
Silikometan, SiH4, faas i uren Tilstand
ved Indvirkning af Saltsyre paa Magniumsilicid
som en selvantændelig Luftart. Ren S. faas ved
Behandling af Triætylsilicoformiat med Natrium;
4Si(OC2H5)3H = 3Si(OC2H5)4 + SiH4, som en
farveløs Luftart, der ikke er selvantændelig ved
alm. Temp. og Tryk, men som antændes, naar
den er blandet med Brint ell. ved svag
Opvarmning. Ved Glødhede spaltes den i amorft
Silicium og Brint. Af elektriske Gnister omdannes
S. til det faste gule Si2H3. Ved Fremstillingen
af S. faas ogsaa Si2H6, Silicoætan; de to
Brinter skilles ved Afkøling i flydende Luft.
(O. C.). S. P.
Siliciumbronze [-’bråŋsə], Kiselbronze,
er ikke nogen egl. Bronze; det er Kobber, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
