Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herning—Ringkøbing Vejen; Østergade, der over en Bro over
Gudenaa fortsættes i Aarhusvejen og mod N.
over en Dæmning over Langsøen i Viborgvejen;
endvidere Søndergade, hvis Forsættelse,
Frederiksberggade fører til Horsensvejen. Angaaende
det øvrige Gadenet, Byens Form og
Udstrækning samt Beliggenheden af de vigtigste
Lokaliteter henvises til Kortskitsen. — Købstadens
Areal er 1813 ha (heri Landdistriktet, som i
kommunal Henseende henregnes til Købstaden),
og 1. Febr 1921 fandtes her 1102 Gaarde og
Huse med 10896 Indb. (1911: 8792, 1901: 7228,
1855: 1204, 1801: 44). Hertil kommer som
Forstad »Alderslyst« i Balle Sogn med 309 beboede
Steder og 1141 Beboere. — Af offentlige og
andre Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirken, opført i romansk
Stil 1876—77 (Arkitekt: H.
Sibbern); den kat. »Vor
Frue Kirke«, opført 1912
(Arkitekt: Edv. Jensen);
Metodistkirken »Vor
Frelsers Kirke«, opført 1923
med 32 m højt Taarn og
Spir (Arkitekt: Vilh.
Olsen); »Lyngby Kirkesal«,
opført 1920; et
Missionshus, opført 1904;
endvidere et kat.-apostolisk
Kapel og Frelsens Hærs
Bygning med Mødesal.
Skoler: Den kommunale Borgerskole,
oprindelig opført 1856, nu udvidet til et større
Bygningskompleks, som rummer Mellem- og
Realskole samt Borgerskolen med Hoved- og
Grundskole. Desuden er der af private Skoler
Frøken Th. Lang’s Bygningskompleks
(grundlagt 1882, nu selvejende Institution) med
Kvindeseminarium, Forskoleseminarium for Kvinder,
Gymnasium (mat. og nysproglig Retning) m. m.;
Vinther’s Seminarium, oprettet 1886; en
Husholdningsskole, oprettet 1902; Ungdomsskolen
»Kornmod«, der forbereder til Realeksamen;
Teknisk Skole, opført 1888—89 og
Handelsskolen. Den smukke, tidligere Birkedommerbolig,
som nu ejes af den kat. Menighed, benyttes til
Skole og til Bolig for Skt. Josephssøstrene. Et
Centralbibliotek har en 1919 opført Bygning,
hvor der tillige er Badeanstalt (Arkitekt: L.
Bendixen). Andre offentlige
Bygninger. Raadhuset, opf. 1887 i got. Stil (Arkitekt:
H. C. Zeltner), restaureret og udvidet 1923
(Arkitekt: L. Bendixen); Ting- og Arresthuset med
Politistation, opført 1920—21 (Arkitekt:
Frimodt-Clausen); Jernbanestationen; Posthuset, opført
1907 (Arkitekt: Kampmann);
Toldkammerbygningen; et Gas-, et Vand- og et
Elektricitetsværk samt et offentligt Slagtehus. Sanitære
og humanitære Anstalter. Sygehuset,
fælles for Amt og By, er opført 1901—02
(Arkitekt: A Rosen) og udvidet 1922—25 (Arkitekt:
Frimodt-Clausen); Kuranstalten »Midtjylland«,
opført 1896—97 (Arkitekt A. Rosen);
Nationalforeningens Sanatorium, opført 1905 (Arkitekt:
Ingemann); »S. Bad«; Alderdomshjemmet,
opført 1910 (Arkitekt: Jensen-Wærum); Dronning
Louises Børneasyl, opført 1880 og restaureret
1924; Børnehjemmet »C. Knaps Minde«, opført
1887 (Arkitekt: A. Rosen); Friboligen, opført
1861. Endvidere skal nævnes
Haandværkerforeningens Bygning med Teater, opført 1871
(Arkitekt: Rosen) og Juncker’s internationale
Gymnastikinstitut, opført 1914—15 (Arkit: Christof.
Hansen). Kommunen ejer et lille Anlæg;
»Lunden« med Restaurant; endvidere Ø. f. Aaen et
mindre Skovstykke og V. f. denne Skoven
»Indelukket« tilligemed Ejendommen »Marielund«.
Foran Raadhuset er 1892 afsløret en
Bronzestatue af Michael Drewsen »S. Bys Grundlægger«
(Billedhugger: Petersen-Dan).
Erhvervsforhold. Ud over de
sædvanlige Byerhverv har S. en efter sin Størrelse
ualmindelig stærkt udviklet Industri med flere
store Virksomheder. Af Fabrikker og
industrielle Anlæg skal nævnes:
Papirfabrikken, anlagt 1844 af Brødrene Drewsen og
1889 overgaaet til »De forenede Papirfabrikker«,
den er fl. Gange udvidet, 1910 med en stor
Bygning, hvor Papiret til Nationalbankens
Pengesedler fremstilles, og f. T. udvides den
yderligere (c. 250 Arbejdere); »S. Tekstilfabrik«,
grundlagt 1909 og fl. Gange udvidet (c. 250
Arbejdere); »Jydsk Trikotagefabrik«, tidligere
Commichaus Fabrik, grundlagt 1894 (c. 70
Arbejdere); »S. Maskinfabrik«, grundlagt 1854, fl.
Gange udvidet (c. 250 Arbejdere); Koopmann’s
Svineslagteri, anlagt 1889—90; et Andelsslagteri,
anlagt 1908; en Margarinefabrik (1908).
Desuden er der foruden Haandværkere og
Handlende af enhver Art Bryggerier, Mejerier,
Savskærerier. Tobaksfabrik m. m.
Af Pengeinstitutter skal bl. a.
nævnes: S. Bank, grundlagt 1882; Handels- og
Landbrugsbanken, opr. 1899 samt Spare- og
Laanekassen, opr. 1860. Byens Beliggenhed i den
pragtfulde Egn har fremkaldt et stærkt
Turistbesøg, og de betydelige sanitære Anstalter og
Seminarierne medfører midlertidigt Ophold af
et stort Antal Mennesker.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter 1921—22 var 1530000 Kr, og
Udgifterne s. A. 1249000; dens Formue og Gæld ved
Aarets Slutn. henh. 5,2 og 4,1 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 var hele
Summen 18,0 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 3,6
Mill. Kr; s. A. var Bygningernes
Assurancesum 17,9 Mill. Kr.
Administration, Embedsmænd.
Købstaden danner et Pastorat i Hjelmslev og
Gern Herreders Provsti (Aarhus Stift). I
verdslig Henseende hører den til Skanderborg
Amtsraadskreds, 51. Retskreds (S. Købstad og
Birk med Hids Herred) og til 38. Politikreds
(51. og 52. Retskreds) med Dommer og
Politimester i Byen; endvidere til S. Lægekreds,
Skanderborg Amtskreds’ 4.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted for denne), 5.
Landstingskreds, S. Skatte- og Skyldkreds og 4.
Udskrivningskreds (211. Lægd). Byraadet bestaar af i
alt 15 Medlemmer, hvoraf den folkevalgte
Borgemester som Formand.
S. er Station paa Statsbanerne
Skanderborg—Skern og Langaa—Bramminge samt
Udgangspunkt for Privatbanen S.—Rødkærsbro.
Historie. Navnet S. og den Borg, der laa
her, forekommer første Gang i Beg. af 15.
 |
| Silkeborg Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
