Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simonides - Simon Makkabæeren - Simonoseki - Simons, Josine Adrienne - Simonis, Eugène - Simons, M. - Simons, Walther - Simonsen, Catharine Elisabeth - Simonsen, David Jacob - Simonsen, Konrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Thermopylai. Hans Digte er udgivne af
Bergk i Poetæ lyrici græci, III. (Litt.: U. v.
Wilamowitz-Moellendorff, »Sappho
und S.« [Berlin 1913]).
H. H. R.
Simon Makkabæeren, Søn af Mattatija. Om
ham handler 1. Makk. 13—16. Han fulgte Aar
143 sin Broder Jonatan som Ypperstepræst og i
det hele som Jødefolkets Leder. Han fuldendte
sin Faders og sine Brødre Judas’ og Jonatan’s
Befrielsesværk. Han opnaaede Skattefrihed for
Jøderne over for Syrerne og erobrede Borgen i
Jerusalem, saa at Jøderne nu igen var Herrer
i deres Land. Af Taknemlighed hyldede Folket
ham Aar 141 som Ypperstepræst, Hærfører og
Regent, saaledes at denne Værdighed skulde
arves i hans Slægt. Et Par Aar efter sendte
Syrerkongen Antiochus VII Sidetes en Hær mod
Jøderne, men den blev slaaet af S. M.’s Søn
Johannes (Hyrkan). Aar 135 blev S. myrdet af
sin Svigersøn Ptolemaios.
J. C. J.
Simonoseki, se Shimonoseki.
Simons, Josine Adrienne, f. Mees,
holl. Forfatterinde, f. 1864, har skrevet nogle
moderne Skuespil, der har haft megen Sukces,
bl. a. »De veroveraar«, »Een Paladijn«, »De
Nimf«.
V. K.
Simonis [simå’nis], Eugène, belg.
Billedhugger, f. 11. Juli 1810 i Liège, d. 10. Juli 1882
i Bryssel. S., der er udgaaet fra Kunstskolen i
Liège, studerede derefter i Rom (under Kessels
og Finelli), virkede fra 1863 som
Akademidirektør i Bryssel, fik som saadan en befrugtende
Indflydelse paa belg. Billedhuggerkunst og
udfoldede selv en betydelig Virksomhed i den
monumentale Skulptur. Hans Hovedværk er den
kolossale Bronzestatue af Gotfred af Bouillon
(til Hest) paa Place Royale i Bryssel (1848);
endvidere har han modeleret Statuerne af Geologen
A. Dumont (1866) og Ph. Marius (begge i Liège)
og Leopold I’s (1877) i Mons. Af hans Ideal- og
Genreplastik fremhæves den udtryksfulde og
formfine Statue »Uskyld«, »Bacchus kærtegner
en Tiger«, og »Dreng forsvarer en Kanin mod
en Hund«.
A. Hk.
Simons, M., se Menno.
Simons [’zi.måns], Walther, tysk Politiker,
f. 1861, indtraadte 1882 paa den jur. Embedsbane,
ansattes 1905 i det tyske Riges
Justitsministerium, overflyttedes 1911 til Udenrigsministeriet,
blev 1918 Ministerialdirektør i Rigskancelliet,
1919 i Udenrigsministeriet, var Apr.—Juni s. A.
en af de tyske Fredsforhandlere i Versailles,
derefter Forretningsfører for Rigsforbundet for
tysk Industri. Juni 1920 optoges han som en af
Repræsentanterne for det nationalliberale Parti
i Rigskabinettet Fehrenbach og blev den ledende
Kraft i denne Regering. Han førte i Juli s. A.
sammen med Rigskansleren Forhandlinger om
Erstatningsspørgsmaalet med de allierede i
Spa, hvor dog kun en foreløbig Aftale blev
truffet. 1. Febr 1921 erklærede S. i Rigsdagen,
at Tyskland ikke kunde gaa ind paa de
allieredes vidtgaaende Krav. 1.—7. Marts s. A. deltog
han i Erstatningskonferencen i London. Han
stillede her Modforslag, som de allierede ikke
vilde høre Tale om, og Konferencen blev
afbrudt. Da saa alligevel den tyske Rigsdag under
Presset af de allieredes »Besættelser« i
Vesttyskland forbandt sig til Erlæggelsen af de
kolossale Beløb, afgik S. derefter med sine
Ministerkolleger i Maj. 1922 udnævntes han til
Præsident for den tyske Rigsret i Leipzig.
H. J-n.
Simonsen, Catharine Elisabeth, f.
Rysslä(a)nder, dansk Operasangerinde, f.
i Kbhvn 7. Marts 1816 (Faderen var finsk,
Moderen sv.), d. smst. 3. Maj 1849, blev Elev af Siboni,
debuterede 14 Aar gl paa Det kgl. Teater som
Emilie i Herold’s Syngestykke »Marie« og var
med et Aars Afbrydelse knyttet til Operaen fra
1830 til 1848. Hendes Stemme var en blød,
bøjelig Sopran med veludviklet Koloraturfærdighed,
og hun var dertil i Besiddelse af en grundig
mus. Dannelse. Hendes Repertoire omfattede
Primadonnapartierne saavel i den store Opera
som i Syngespillet, saasom Alice i »Robert«,
Adalgisa i »Norma«, Donna Anna i »Don Juan«,
Prinsessen i »Wilhelm Tell«, Angela i »Den sorte
Domino« o. s. v. 1834 ægtede hun Violinist i det
kgl. Kapel Hans Sophus S. (1810—57); 1843
blev hun kgl. Kammer sangerinde.
S. L.
Simonsen, David Jacob, dansk Rabbiner
og Orientalist, f. i Kbhvn 17. Marts 1853.
Faderen, Veksellerer Jacob Simonsen (opr. Levy),
hvis Fader igen var indvandret fra Holland,
indtog en fremragende Stilling i den herværende
jødiske Menighed. Efter Studentereksamen 1870
studerede S. østerlandske Sprog ved Univ., og
fortsatte disse Studier sammen med Studiet af
jødisk Teologi i Breslau fra 1874, under Ledelse
af Zach. Frankel. Blev efter Rabbinatseksamen
1879 Hjælpepræst ved den mosaiske Menighed i
Kbhvn og selvstændig Præst smst. 1892—1902
som Efterfølger af Wolff. 1903 udnævntes han til
Prof. S. udgav 1889 »Skulpturer og Indskrifter
fra Palmyra i Ny Carlsberg Glyptothek«, der
samtidig udkom paa Fransk. I øvrigt har hans
Studier mest drejet sig om jødisk Aandsliv og
Historie. Han har i inden- og udenlandske
Tidsskrifter skrevet mange Afh., der vidner om stor
Lærdom og Fortrolighed med jødisk Litteratur
i alle dens Tider og Former. Han har dertil
samlet et enestaaende rigt Bibliotek af jødisk
Litteratur. S. er ivrig Deltager i internationale
jødiske Bestræbelser. Han er Formand for
Foreningen til Udgivelse af ældre hebraisk
Litteratur »Mekize Nirdamim«, og Medlem af
Bestyrelsen for fl. af de betydningsfuldeste jødiske
Sammenslutninger, som Alliance Israélite
universelle, »Gesellschaft zur Förderung der
Wissenschaft des Judenthums« o. a. Ved hans
70-Aars Fødselsdag overraktes ham et Festskrift
med Bidrag fra mange Lande. (Litt.:
»Festskrift i Anledning af Prof. D. S. 70-aarige
Fødselsdag« [1923]).
J. P.
Simonsen, Konrad, dansk Forf., f. i Kbhvn
28. Decbr 1877. Student 1897, Magister i Tysk
1903, disputerede 1909 med en Afh. om »Goethe’s
Naturfølelse«. S.’s Indsats i Litteraturen har som
hans Temperament været af meget ujævn og
omskiftelig Karakter. Mulig under Paavirkning
af antisemitiske Strømninger i Tyskland, hvor
S., der har Vandreblodet i sig, ofte har opholdt
sig, rettede han 1911 i en Række Forelæsninger
et heftigt Angreb paa Georg Brandes som
Repræsentant for »jødisk Aand«, men som ved
sin Voldsomhed skød saa meget over Maalet, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
