Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 433 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simplon-Banen - Simpson - Simpson, James

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I St f. en enkelt, dobbeltsporet Tunnel gik
Projektet ud paa at bygge 2 med 17 m’s indbyrdes
Afstand parallelt løbende enkeltsporede
Tunneler, af hvilke den ene først skulde gøres helt
færdig, medens den anden foreløbig kun skulde
gennemføres med et Tværsnit paa 2,4 X 3,2 m;
denne Fremgangsmaade medførte ikke alene
betydelige tekniske Fordele for Bygningen, men
ogsaa mindre Anlægsudgifter i første Omgang.
Iflg. Kontrakten skulde den første Tunnel
bygges færdig paa 5 1/2 Aar, men p. Gr. a. indtrufne
Vanskeligheder forsinkedes Arbejdet i 2 Aar,
saaledes at det første Tog ikke førtes igennem
før 25. Jan. 1906; Tunnelen aabnedes for alm.
Drift 1. Juni 1906. Arbejdet med
Færdiggørelsen af Paralleltunnelen viste sig ret hurtigt
nødvendigt og paabegyndtes i Slutn. af 1912;
7. Jan. 1922 blev den overgivet til Drift.
Navnlig af Hensyn til Ventilationen bestemte man
sig straks — først paa Prøve, men efter de
ved denne opnaaede gunstige Resultater,
definitivt — for elektrisk Drift.

De vigtigste Data ang. Simplon-Tunnelen
fremgaar af nedenst. Skema, hvor for
Sammenligningens Skyld de øvrige, betydeligste, europ.
Tunneler er medtaget:

	Arlberg	Mont Cenis	Lötschberg	St. Gotthard	Simplon
Tunnellængde i m (inkl. Forlængelserne ved Enderne)	10249,9	13637	14605	14998	19803 19825
Største Skinnehøjde i m (o. H.) inde i Tunnelen	1310,806	1296	1242,8	1154,547	704,98
Største Stigning i Tunnelen i ‰	15,3	30	7	5,82	7
Største Afstand fra Tunnelen til Terrainoverfladen i m	720	1620	1560	1706	2135
Sporantal	2	2	2	2	2[1]
Højeste Temperatur (C°) i Bjergmassen i Tunnellinien	25	29,6	35	31	50
Paabegyndt Aar	1880	1857	1906	1872	1898
Overgivet til Drift Aar	1884	1871[2]	1913	1881	1906 1922

Man ser heraf, at Simplon-Tunnelen er langt
det største Arbejde af den Art, man hidtil har
udført, og — navnlig p. Gr. a. den høje
(ventede) Temp., hvori der til sidst maatte
arbejdes — langt det vanskeligste; ved Projektets
Udarbejdelse havde man regnet med en
Tunneltemperatur paa op til 42° C, hvorfor man
valgte at bygge to adskilte Tunneler;
Paralleltunnelen, der for hver 200 m forbandtes med
den første Hovedtunnel ved en Tværgang, tjente
først og fremmest som Ventilationsrør under
Arbejdet, idet der gennem den indblæstes
indtil 57 m³ frisk Luft pr Sek. (ved
Skt-Gotthard-Tunnelen kun 1 1/2—2 m³ og ved Arlberg 3—6
m³), hvorved tillige blev opnaaet en betydelig
Afkøling af Bjergmassen i Tunnelvæggen; det
lykkedes herved at holde Lufttemperaturen paa
Arbejdsstedet betydeligt nede, men det viste sig
dog ikke tilstrækkeligt ved de højeste
Temperaturer, der naaede c. 50° C. paa Nordsiden;
der maatte derfor her i Maj 1902 indrettes
særlige Køleanlæg. Betydelige Vanskeligheder
foraarsagede ogsaa de varme Kilder, man i Novbr
1903 stødte paa, hvorfor Gennemboringen af
de sidste 245 m af Tunnelen varede 6
Maaneder. Endelig 24. Febr 1905 blev Tunnelen
gennembrudt, og Afvigelsen mellem de to
Boringer nord- og sydfra viste sig at være 202
mm i Tunnelretningen og 87 mm i Højden.
Foruden til Ventilation blev Paralleltunnelen
benyttet til Afledning af de fremkommende
Vandmængder; desuden fandt Trykvandsledningerne
til Boremaskinerne Plads her, og
Transportvognene for den løssprængte Klippemasse blev
til at begynde med ført ind her og tilbage i
læsset Stand gennem Hovedtunnelen (senere
benyttedes denne sidste helt alene til
Transporten). Overhovedet overvandtes alle de
Vanskeligheder, man ellers sædvanlig møder ved
Bygning af lange Tunneler, paa en simpel og
effektiv Maade ved Hjælp af denne
Paralleltunnel. Selve Tunneludgravningen (Fremføring
af Retningsstollen) foregik paa sædvanlig
Maade ved Boring af Sprænghuller og
Udsprængning med Dynamit; der anvendtes Brandt’ske
Drejeboremaskiner (se Boring i Jord og
Sten, S. 712); Maskinerne dreves af Trykvand
paa 80 à 100 Atmosfærer. Udvidelsen til det
fulde Profil foregik bagefter ved Haandkraft.
Det gennemsnitlige Fremskridt pr Dag for den
mek. Boring var 8,84 m. Efter Overenskomst af
12. Juli 1912 mellem Entreprenørerne og de
schweiziske Statsbaners Ledelse overtog
Staten Færdigbygningen af Paralleltunnelen med
Ingeniør Rothpletz som Leder. Ved Bygningen
heraf brugtes pneumatiske Boremaskiner i St
f. hydrauliske. Denne Tunnel har en nordlig
Længdeforøgelse paa 22 m i Forhold til den
først byggede Hovedtunnel. De samlede
Anlægsudgifter for begge Tunneler har været c.
106 Mill. frc. Ved S.’s Aabning er f. Eks.
Strækningen Paris—Milano forkortet fra 1068 km
(over Skt-Gotthard) til 979 km, men denne ny
Alpeovergang er dog først kommet helt til sin
Ret, efter at den direkte Forbindelsesbane
Bern—Brig (Lötschberg-Banen) blev aabnet for Drift
1913.
G. K.

Simpson [’sim(p)s_ən], eng. Musikere, 1)
Christopher (1610—77), Gambist, udgav
bl. a. en Gamba-Skole (1659, 3. Udg. 1712). 2)
Thomas, 1610 i Greven af Schaumburg’s
Tjeneste, 1622—25 i Christian IV’s Kapel som en
fremragende »Fiolist«. Udgav flere Samlinger
»Pavanen, Galliarden, Couranten« o. a.
Instrumentalstykker (1611, 1617 og 1621), der viste
ham som en betydelig Kunstner. Han synes at
være død i Kbhvn.
A. H.

Simpson [’sim(p)s_ən], James, eng. General,
(1791—1868), er særlig kendt fra Krim-Krigen,
hvor han var Generalstabschef hos Lord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>