Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simulation - simulere - Simuliidæ - simultan - Simultaniagttagelser - Simultanskole - Sina - Sinai - Sinaia - Sinai Halvø - Sinaita, Johannes Climacus - Sinalbin - Sinaloa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Simulation (lat.) er bevidst Angivelse af
Sygdomstilfælde, som ikke findes. S. findes
hyppigst hos Soldater ell. Folk, der skal være
Soldater, idet de forsøger at slippe for
Tjenesten ved at angive at lide af Sygdomme, som
de ikke har. I de senere Aar er S. ikke
sjælden hos Tilskadekomne, der er forsikrede mod
Ulykkestilfælde. Oftest er Sygdommen ikke helt
simuleret, men Betydningen af sygelige
Symptomer overdrives (Hyperlatio, Aggravatio).
Medens S. af visse Sygdomstilfælde, f. Eks.
Synssvækkelse, let afsløres, kan det være meget
vanskeligt i andre Tilfælde at bevise, at de
Symptomer, der klages over, ikke findes. Den
militære Straffelov sætter Straf med Fængsel
for S.
(G. N.). K. H. K.
simulere, se Simulation.
Simuliidæ, se Kvægmyg.
simultan (lat.), samtidig, indtrædende paa
een Gang (modsat successiv).
Simultaniagttagelser er samtidige
Iagttagelser, uafhængige af Stedets Tid; bruges f.
Eks. i Astronomien og i Meteorologien.
H.-P.
Simultanskole, Skole, som benyttes af to
ell. fl. Religionssamfund, der hvert vejleder i
sin Religion ell. Konfession. Ogsaa
Simultan kirker og -kirkegaarde har eksisteret
og eksisterer lejlighedsvis endnu.
A. Th. J.
Sina, et ældre Navn paa Kina; se Sinæer.
Sinai, Bjergmasse i den sydlige Del af
Sinai-Halvøen, med Toppene Djebel Musa (2244
m) og Djebel Katherin (2602 m). I en
Dal ved Foden af Djebel Musa ligger
Katharine-Klostret, en fæstningsagtig Bygning, der
antages for at være bygget under Kejser
Justinian. 300 m højere oppe ligger Elias-Kapellet.
Paa Toppen af Bjerget ligger atter et Kapel.
Om Lovgivningens Bjerg, Horeb, virkelig er
Djebel Musa ell. maaske det noget længere mod
NV. liggende Serbal (2000 m), er ikke
afgjort.
M. V.
Sinaia, Badested i Rumænien, Valakiet, 1100
m o. H., ligger ved Klosteret S. 60 km
NV. f. Plojesti ved Foden af Bucsec (2519 m)
i Karpatherne og har særdeles romantiske
Omgivelser. Klosteret, der er bygget 1695, tjente
tidligere som Tilflugt for Rejsende over
Karpatherne til Kronstadt. Nu har S. Station paa
Banen Plojesti—Predeal. Badested og
Sommeropholdssted for det rum. Aristokrati har S.
været siden 1883, da Kong Karl byggede sit
nærliggende Sommerslot.
(H. P. S.). E. F.
Sinai Halvø, bjergfuld Halvø i det
nordvestlige Arabien mellem Akaba-Bugten og
Sues-Bugten. Nogle Steder gaar Bjergene helt ud
til Kysten, i Reglen findes dog neden for dem
et ørkenagtigt Lavland. Bjergene bestaar
væsentlig af Granit, ledsaget af Gnejs, Porfyr og
Diorit. Mod N. optræder nyere Dannelser, f.
Eks. i det Indre af Halvøen og mod NØ. nubisk
Sandsten med Kobbermalm og Tyrkiser,
overlejret af Kalksten, ved Ægyptens Grænse eocene
Dannelser. Bjerglandet er gennemskaaret af et
Virvar af dybe Erosionsdale. Det er højest mod
Syd, hvor Djebel Katherin naar 2602 m. Herfra
strækker Bjergene sig mod NV. og NØ., som
en Bue omsluttende Ørkenen et Tih, der
gennemskæres af Dale, som gaar mod N. Kun
sjælden falder Regn, men naar det sker, er det
i heftige Byger. Halvøen er derfor ørkenagtig.
Dog i Dalene kan den sædvanlige
Vadi-Vegetation, Akacier, Daddelpalmer, Græs og
Ørkenurter friste Livet. Af Dyr ser man kun Geder,
vogtede af lasede Beduinbørn, og hist og her
en Gazelle.
M. V.
Sinaita, Johannes Climacus, Munk,
d. 606 i en Alder af henved 100 Aar, levede
i et Kloster paa Sinai Bjerg, efter hvilket han
fik sit Tilnavn S. Navnet Climacus fik han som
Forf. til et Skr. »κλίμαξ« (gr.: Trinstigen), der
behandler den moralske Trinstige og anviser
Verdensflugt og Askese, navnlig Fordybelse i
Tanken om Døden, som Midler til at naa det
højeste etiske Maal: Menneskets mystiske
Hensynken i Gud.
A. Th. J.
Sinalbin, C30H42N2S2O15+5H2O, er et
Glykosid, der findes i hvid Sennep (Sinapis alba);
det danner svagt gullige Krystaller og spaltes
ved Indvirkning af Myrosin i
Sinalbinsennepsolie, Glykose og surt Sinapinsulfat.
(O. C.). S. P.
Sinaloa [sina’låa], Cinaloa, 1) Stat i
Mexiko, ligger mellem den mexikanske
Højslettes vestlige Randbjerge og det Stille Ocean.
Arealet er 71380 km2 med (1921) 343247 Indb.
Søgrænsen er 550 km lang. I Henseende til
Terrain og Geologi falder S. i to Længdezoner,
en indre og en ydre. Den førstnævnte opfyldes
af Bjergudløbere, der er byggede op af Skifer
og Granit og hyppig gennembrydes af
vulkanske Bjergmasser som Trakyt og Basalt. I
Modsætning til denne Zone er den ydre en lav,
alluvial Kystslette, der langs selve Kysten er
sandet og ufrugtbar. Bjergene og de mindre
Højsletter i det Indre har som Regel en Højde
mellem 1500 og 1800 m, og Landet gennemfures
her af talrige Dale, der udmærker sig ved stor
Frugtbarhed. Floderne er kun mindre
Kystfloder; men næsten alle udmunder de i store
Laguner. De betydeligste er Rio del Fuerte,
Rio S. og Culiacan. Alle Floderne har et
rivende Løb i Bjergene, og for den kunstige
Vanding spiller de en betydelig Rolle. S. ligger paa
Overgangen fra den tropiske til den varmt
tempererede Zone, og desuden veksler Klimaet
efter Højden. Kystsletterne hører til det varme,
usunde tierra caliente, medens de højere Egne
har friskere Luft og sundere Klima. I Mazatlan
er Febr’s Middeltemp. 9,5 og Aug.’s 34°.
Medens de sydlige Egne af den nærliggende
californiske Halvø sjældent har Nedbør, er en
saadan Tørke ukendt i S., naar fraregnes de lave
Tanger mellem Strandsøerne og Havet. Den
aarlige Nedbør i S. er c. 97 cm. Skønt S.
regnes for en af de sundeste Egne i Mexiko, er
den gule Feber dog ikke sjælden i Kystbyerne.
Planteverdenen viser en jævn Overgang fra de
plantefattige, ørkenagtige Strandsletter til de
smukke Egeskove i de højere Bjergegne.
Befolkningen sammensættes af 4 Elementer,
Kreolerne, der er Efterkommere af de sp.
Erobrere, de ublandede Indianere, Mestitserne, der
er fremgaaede ved en Blanding af de to
foregaaende Elementer, samt de senere
indvandrede Hvide. Statens alm. Sprog er Spansk, der
breder sig mere og mere, samtidig med, at
Indianersprogene dør ud, det ene efter det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
