Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sindal (Sogn, Sogne- og Stationsby) - Sindbad - Sindbad's Bog - Sinder - Sindh - Sindhi - Sindhia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1911), S. og Omegns Spare- og Laanekasse
(oprettet 1895), Hotel, Afholdshotel med
Forsamlingsbygning og Teater, Alderdomshjem, Vand-
og Elektricitetsværk (begge private), Mølle,
Savværk, 2 Mejerier, 2 Teglværker,
Cementstøberi, Bryggeri, Postkontor, Telegrafstation samt
Station paa Hjørring—Frederikshavn-Banen.
M. S.
Sindbad, Navn paa en vidtberejst Søfarer i
1001 Nat, hvis fabelagtige Oplevelser danner
Stoffet for en Række Fortællinger. Ved Siden
af de mange Overdrivelser og Tildigtninger er
der i Fortællingerne om S.’s Rejser bevaret en
Del af de geogr. Forestillinger, som Araberne
ved deres Rejser i det ind. Ocean i den
tidligere Middelalder havde samlet sig.
J. Ø.
Sindbad’s Bog er en af de orientalske
Titler paa den opr. indiske Fabelsamling, der
under Navnet »de syv Vesirer« ell. »de syv vise
Mestre« er blevet en af de Folkebøger, der er
gaaet hele Verden over. En Kongesøn
anklages falskelig af sin Stifmoder; hans Lærere ell.
Vesirerne faar ved forsk. Fortællinger Faderen
til at opsætte Henrettelsen, indtil Sønnen selv
kan bevise sin Uskyldighed. Den samme gamle
Ramme blev senere udvidet i den tyrk.
Fortællingssamling om »de 40 Vesirer« og i
Samlingen »de 10 Vesirer«. Navnet S. B. genfindes
i den gl. gr. Bearbejdelse af det orientalske
Værk, »Syntipas«; der findes en hebraisk
Bearbejdelse med den paa en Fejllæsning
beroende Navneforandring »Sendebar’s Fabler« og
en syrisk »Sindban«.
J. Ø.
Sinder (Zinder), By i det vestlige Sudan,
ligger paa en Klippeø i Nigers Mellemløb og
danner næsten sammen med Garu paa en
Naboø een By, c. 18—20000 Indb. Det er en vigtig
Handelsby, som hører under fransk
Overherredømme.
C. A.
Sindh (Sind, eng. Scinde), Prov. under det
indobritiske Præsidentskab Bombay, begrænses
mod S. af det ind. Hav og Rann, mod Ø. af
Radshputana, mod N. af Pandshab, mod V. af
Belutshistan. Arealet er 123295 km2 med (1911)
3513435 Indb., hvoraf 887887 Hinduer, 11166
Sikher, 2411 Parser, 10911 kristne, Resten
Muhammedanere, hvortil kommer Vasalstaten
Khairpur, 15669 km2 med (1911) 223788 Indb.
Langs Vestgrænsen strækker sig
Kirthar-Bjergene, ellers er Landet lavt. Gennem Provinsen
strømmer Indus, der med et stort Delta falder
ud i det ind. Hav. Kysten er lav og sandet,
dannet af Indus’es Deltaaflejringer; kun længst mod
V. træder Bjergene ud til Havet, og her ligger
den eneste betydelige Havnestad, Karatshi.
Klimaet er overordentlig tørt, Sommeren er
frygtelig hed. I Karatshi har Jan. en
Middeltemperatur af 18,4°, Juni 30,3°. I Jacobabad, inde i
Landet, er Middeltemperaturerne for Jan.: 13,7°,
for Juni 36,0°. Middelekstremerne for
Jacobabad er ÷ 1,6° og 49,4°. Den gennemsnitlige
Regnmængde er 19,8 cm, der falder ganske
uregelmæssig, dog mest i Sommermaanederne.
I det østlige S. kan Regn endog udeblive i mere
end et Aar. Plantevæksten er derfor meget
sparsom, hvor ikke Oversvømmelserne fra
Indus forsyner Jorden med den fornødne
Fugtighed. Baade V. og Ø. for Floden breder sig
Saltstepper og Ørkener. Befolkningens Hovedmasse
tilhører Sindhi-Nationen. Det er høje Folk, af
lysere Hudfarve end de øvrige Beboere af
Forindien. Desuden bor i Landet c. 1/2 Mill.
Belutsher. Islam er den mest udbredte Religion.
Omtr. 600000 ere Hinduer, 8000 Kristne, hvoraf
Halvdelen Europæere. Over Halvdelen af
Befolkningen lever af Agerdyrkning. I ringe
Udstrækning kan der ved Brønde skaffes Vand til
Markerne, den overvejende Del af Agerlandet er
knyttet til Indus, hvorfra der udgaar talrige
Vandingskanaler. Der dyrkes Hvede, Byg,
Bælgsæd, Oliefrø, Ris, Bomuld, Meloner; Indigo,
Hamp o. s. v. Landet kan dog ikke forsyne sig
selv med Brødkorn. Kvægavlen er stor. I
Stepperne holdes Kameler, Faar, Geder og Heste.
Agerbrugerne holder smaa Okser til
Markarbejde, medens Bøflen holdes i Sumpene i
Indus-Deltaet. Ved Kysten drives Fiskeri. I
Steppernes Saltsøer vindes Salt. Haandværket
frembringer groft Bomuldstøj, Tæpper, Læder
arbejder og Pottemagervarer. En Jernbane forbinder
Karatshi med Afghanistan og Pandshab. S. har
som Indiens Grænseland stadig været udsat for
fjendtlige Indfald og Fremmedherredømme. Paa
Alexander den Stores Tid var S. delt i fire
Fyrstendømmer. Senere var det en Del af det
gr.-baktriske Rige. 695 erobredes S. af Araberne,
1025 af Ghasnaviderne, 1210 af Mongolerne, 1740
af den pers. Konge Nadir Shah. Efter 1775 stod
S. under et belutshisk. Dynasti, der dog i det 19.
Aarh. kom i Strid med Englænderne, som, 1843,
bemægtigede sig Landet.
M. V.
Sindhi, et af de nyere ariske Sprog i Indien,
som tales af 2—3 Mill. Mennesker i Prov. Sindh
ved Indus-Flodens nedre Løb. Det falder i 3
forsk. Hoveddialekter: 1) Lari, der tales i
Deltaet, 2) Siraiki ell. Høj-Sindhi, N. f.
Haiderabad, og 3) Thareli, i Ørkenen Thar. S.
skrives af den muhammedanske Befolkning med det
arab. Alfabet (med Tillæmpning af enkelte
Bogstaver ved Hjælp af Prikker), og af den øvrige
Befolkning med forsk. Alfabeter, som er afledte
af de gl. Sanskrit-Alfabeter. S. er det af de
nyere ind. Sprog, som bedst har bevaret det
ældre Trin af sproglig Udvikling fra de gl.
Prakrit-Dialekter. Lexika haves af G. Shirt, U.
Thavurdas og S. F. Mirza, A
Sindhi-English Dictionary (Kuracchee 1879) og G. Stack,
A Dictionary, English and Sindhi (Bombay 1849),
Grammatiker af G. Stack, A Grammar of the
Sindhi Language (Bombay 1849) og (udførligere)
af E. Trumpp, Grammar of the Sindhi
Language, compared With the Sanskrit-Prakrit and
the cognate Indian Vernaculars (London og
Leipzig 1872). Af Litt. findes kun lidet uden for
Folkesange o. l., jfr. E. Trumpp, Sindhi
Litterature. The Divan of Abd-ul-Latif, known
by the name of Shaha jo Risalo (Leipzig
1866). Se i øvrigt Indiske Sprog og J.
Beames, A Comparative Grammar of the
modern Aryan Languages of India, Bd. 1—3
(London 1872—79) samt G. A. Grierson,
Linguistic Survey of India, Vol. VIII.
D. A.
Sindhia, Fyrstefamilie i Forindien. Til denne
Familie hører Fyrsten af Gwalior, en britisk
Vasalstat i Centralindien.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
