Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sine anno - sine Cerere et Libero friget Venus - Sinecure - sine dubio - sine ira et studio - sine loco - sine qua non - Sineser - Sinestra, Val - Sinfjotle - Singalesere - Singalesisk - Singanfu - Singapur - Singdahlsen, Ole Christopher Lie - Singel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine anno (lat.), uden Angivelse af
Trykkeaaret (for Bøger).
H. H. R.
sine Cerere et Libero friget Venus (lat.),
»uden Ceres og Liber (ɔ: Mad og Vin) fryser
Venus«, Citat efter Terents (Eunuchus, V. 732).
H. H. R.
Sinecure [dansk sinə’ky.rə] (fr. af lat. sine
cura, uden Besvær), Embede med god Løn og
intet (ell. ringe) Arbejde.
sine dubio (lat.), uden Tvivl.
sine ira et studio (lat.), »uden Heftighed
og Partiskhed«, Citat efter Tacitus (Annales I,
1), som erklærer at ville følge dette Princip ved
sin Historieskrivning.
H. H. R.
sine loco (lat.), uden Angivelse af
Trykkestedet (for Bøger).
sine qua non, se conditio s. q. n.
Sineser, d. s. s. Kineser.
Sinestra, Val, Bjergdal i Schweiz, Kanton
Graubünden, gennemstrømmet af Lavranca, er
en nordlig Sidedal til Nedreengadin, med
hvilken Dal den forener sig ved Landsbyen
Remüs (1220 m o. H.). V. S. har en halv Snes c.
9° varme Mineralkilder, der ligger 1500 m o.
H. og indeholder betydelige Mængder af Jern,
Arsen, Borsyre, Lithium, Jod og Brom.
Kilderne, der indtil den nyeste Tid kun har været
kendt af Egnens Beboere, udnyttes nu gennem
et Kurhus til Bade- og Drikkekure.
(H. P. S.). O. K.
Sinfjotle (oldn. Sinfjotli), nordisk Sagnhelt
af Volsungætten; Søn af Sigmund og hans
Søster Signy, født for at skaffe Hævn over den
svigefulde Kong Siggeir; vokser op som
fredløs med sin Fader; dræbes ved Gift ved et
Gæstebud og hentes af den som gammel
Færgemand forklædte Odin, der tager ham i sin
Baad og straks er borte med Liget. I danske
Folkeviser optræder S. under Navnet Svend
Felding.
G. K-n.
Singalesere, d. s. s. Singhalesere.
Singalesisk, d. s. s. Singhalesisk.
Singanfu (Singan), By i Nordkina,
Hovedstad i Provinsen Shensi, ligger ved Hweiho, en
Biflod til Hoangho, er omgiven af en med
Taarne kronet Mur, danner en 3,5 km lang, 2 km
bred Firkant, hvori der dog findes mange
Haver og Marker. C. 1 Mill. Indb. Der drives
betydelig Handel med Te og Sukker fra Syden,
Babarber, Moskus, Uld og Pelsværk fra de
nordlige og vestlige Egne. S. var Residensstad
under Tang-Dynastiet (627—650 e. Kr.). Under
Bokseroprøret (1900) tog det kin. Hof
midlertidig Ophold i S.
M. V.
Singapur (eng. Singapore), 1) britisk Ø
S. f. Halvøen Malakka, 555 km2 med (1921)
425912 Indb., hvoraf 4231 Europæere og
Amerikanere, 5451 Eurasier, Resten Asiater, først og
fremmest Kinesere, som er i absolut Flertal,
dernæst Malajer og Indvandrere fra Forindien.
Af Befolkningen er 275176 Mænd, 140736
Kvinder. S. er en Del af Kolonien Straits
Settlements. Øen er bakket og naar i Buhit Timah
en Højde af 170 m. Klimaet er tropisk, men
ret sundt. Den koldeste Maaned er Januar med
25,8° i Middeltemperatur, den varmeste Maaned
er Maj med 27,7° i Middeltemperatur. De
gennemsnitlige Ekstremer for Aaret er 20,9° og
33,6°. Den aarlige Regnmængde er 234,3 cm.
Alle Maaneder er rige paa Regn. Vegetationen
er overmaade rig, ved Kysten af rolige Bugter
Mangrove, i det indre Regnskov og Kulturland.
Der dyrkes Kokos, Kaffe, Peber, Tapioka,
Gambir o. s. v. S. erhvervedes 1824 ved Køb af det
britisk-ostindiske Kompagni, 1867 kom Øen
under den britiske Krone.
2) Hovedstad i den britiske Koloni Straits
Settlements, ligger paa Sydkysten af Øen S.
Kun faa Byer har en for Handelen saa
glimrende Beliggenhed ved en af Verdenshandelens
Hovedveje. Alle Skibe fra Østasien til
Forindien og Europa maa her forbi. S. har derfor
svunget sig op ved Handel med Kul og
Skibsfornødenheder og som Stabelplads for
Bagindiens og de indiske Øers Produkter. Byen
tæller c. 400000 Indb. Den strækker sig langs
Kysten fra NØ. til SV. Længst mod NØ. ligger
det europæiske Kvarter med
Regeringsbygningen, Raadhus, anglikansk Domkirke og flere
Kirker, bot. Have, naturhistorisk Museum, Børs,
Klubber, Skoler, Hoteller o. s. v. I den vestlige
Del af Kvarteret ligger Esplanaden og bag
denne paa en Bakke Fort Canning. Mod SV.
begrænses det europæiske Kvarter af S.-Floden,
hvorover fl. Broer fører til Kineserkvarteret.
V. f. dette følger Havnen, i Læ af Øerne Pulo
Brani og Blakang Mati. Her findes Frihavn,
Dokker, Kuloplag og Pakhuse. Indførselen
havde 1921 en Værdi af 56,6 Mill. £, Udførselen
48,5 Mill. £. Der udføres navnlig Kautsjuk, Tin,
Copra, Peber o. a. Krydderier. S. anløbes af
alle Dampskibslinier mellem Europa og
Østasien.
M. V.
Singdahlsen, Ole Christopher Lie,
norsk Forf., f. i Larvik 24. Oktbr 1877, Student
1895, cand. jur. 1900. Han debuterede 1901 med
»Ada«, en Fortælling, hvorefter fulgte en Rk.
Skildringer og Noveller, bl. hvilke kan nævnes
»Dommerens Bog« (1904), »Præstegaardsfolket«
(1906), »Dronning Semiramis« (1907), »Ved
Traastad Sund« (1908), »Gabriel Rønne« (1910)
og »Rettens Folk« (1913). Hans
Bondeskildringer fra Hallingdal er ægte og sympatiske;
»Hallinger« udkom 1915, »Ned i Dalen« 1916,
»Fjeldfolk« 1917, Romanen »Folket paa
Aslegaard« 1918 og »Svartdalsfolket« 1925. S. var
i mange Aar knyttet til Departementerne,
til sidst Ekspeditionschef i
Kirkedepartementet; siden 1923 Førstearkivar i Rigsarkivet.
Fortællingerne »Medaljen« (1921) og »Kolleger«
(1923) er hentede fra Departementslivet. S. var
fl. Aar Sekretær, senere Formand i Norsk
Forfatterforening. (Litt.: Elster, »Norsk
Litteraturhistorie«, II).
E. S-n.
Singel er saadanne i Naturen forekommende
mere ell. mindre afrundede Sten, hvis Størrelse
ligger mellem 6 og 3 cm, bestemt ved
Pladesigter med cirkulære Huller. Mindre Sten af
samme Art benævnes Nøddesten (3—1,5 cm),
Ærtesten (1,5—1 cm), Perlesten (1—0,5 cm).
Er Kornstørrelsen endnu mindre, kaldes
Materialet Sand. De nævnte Sten benævnes under
eet smaa Harpesten (6—0,5 cm) i
Modsætning til store Harpesten (10—6 cm).
Derefter følger Haandsten (20—10 cm) og
Storsten (> 20 cm). Man skelner mellem
Sø-S. og Land- ell. Bakke-S. I Jylland kaldes
S. ofte for harpet Grus; det bruges
væsentlig til Beton.
E. Su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
