Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjælevandring (fortsat) - Sjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sønderreves af Titanerne, men hvis Hjerte Zeus havde
spist, hvorved han blev i Stand, til at avle ham
paa ny. Med Sjælevandringslæren fulgte her,
som i Indien, en asketisk Moral, der skulde
muliggøre en Overgang til bedre Eksistenser;
dog har S. aldrig paa europæisk Grund haft saa
indgribende Bet. som i Indien og den derfra
paavirkede buddhistiske Verden. Her er
Sansara (indgaaende skildret i Manus Lovbog,
Kap. XII) alle Tankers Midtpunkt og alle
Spørgsmaals Løsning. Ved denne Teori om
Menneskelivets bestandige Fortsættelse forklares ikke
blot Spørgsmaalet: hvad bliver du efter din
Død? men ogsaa det tilsvarende: hvad var du
før din Død? Derved, forklares det, at slette
Mennesker har gode Kaar og omvendt, idet
Livslykken tænkes som Løn for tidligere
Fortjenester, medens Menneskets nuv. Slethed skal
straffes i et kommende Liv; ogsaa den
psykologiske Vanskelighed ved
Udødelighedsforestillingen i et Sjæleliv uden Legemlighed tænkes
overvunden ad denne Vej. Tilmed aabner S. i
Indien Vej til at komme ud over Kastesondringen,
idet man kan gøre sig fortjent til »at genfødes
i en højere Kaste. Intet Under, at S. er en
fastgroet Forestilling hos Inderne, der hellere
bærer dens utaalelige Konsekvenser (de
skiftende Skæbners uendelige Rækkefølge), end de
vil opgive den, og alle indiske Sekters og
Skolers Forløsningslære (se Moksha) gaar ud
paa at lindre denne Konsekvens og skaffe en
endelig Frihed for S. (Nirvana, Moksha). Fra
Indien har S. i de senere Aar forplantet sig til
Europa med de teosofiske Systemer, der
forsøger (bl. a. i spiritistisk Interesse) at anbringe
Sjælevandringstanken i den moderne
Evolutionismes, ja endog i kristelig Sammenhæng.
(Litt.: Art. Transmigration (i Hasting’s
Encyclop. of Rel. a. Ethics, Vol. XII, hvori
Speciallitt.; Arvid Wachtmeister, »Primitiv
själavandringstro« [Sthlm 1925]).
Edv. L.
Sjælland (hermed et Kort), den største af
de danske Øer, ligger mellem Kattegat og
Østersøen og skilles mod Ø. ved Sundet fra
Sverige og mod V. ved Store Bælt fra Fyn. Den
ligger mellem 54° 57,7′ og 56° 7,7′ n. Br. og
mellem 0° 2,9′ ø. L. og 1° 42,5′ v. L. f. Kbhvn.
Fra N. til S. er der mellem Gilbjerghoved og
Stammenakke c. 130 km, og det bredeste Sted
fra Ø. til V., mellem Kbhvn og Røsnæs-Pynten,
er c. 110 km. S. har et Areal af 6945 km2; men
til den sjællandske Øgruppe hører endvidere de
omliggende smaa Øer og Holme (126 med 98
km2) og desuden Øerne Amager (med Saltholm),
Orø, Sejerø, Samsø, Agersø (med Egholm),
Omø, Bogø, Møen og Nyord, og hele Øgruppens
Areal er 7514 km2, hvoraf Hovedøen (med de
nævnte smaa Øer og Holme) 7043 km2 med
(1921) 1144635 Indb. ell. 163 pr km2. Denne
store Befolkningstæthed skyldes dog
hovedsagelig Kbhvn og dens Omgivelser; bortses der
nemlig fra Kjøbenhavn og Frederiksberg, saa
bliver der paa den øvrige Del af S. kun 81
Indbyggere pr km2. Øen har en meget
uregelmæssig Form med store Indskæringer, især paa
Nordkysten, hvor Kattegat afsætter Isefjord
med dens Forgreninger Roskilde Fjord mellem
Nordsjælland og Horns Herred, Holbæk Fjord,
V. f. sidstnævnte Halvø, og den nu næsten
udtørrede Lammefjord, der skærer ind i den
sydlige Del af Halvøen Odsherred; endvidere
afsætter Kattegat Sejerø Bugt mellem Odsherreds
Udløber Sjællands Odde og Halvøen Røsnæs; i
Bugten ligger de to smaa Øer Sejerø og Nekselø,
der har omtrent samme Retning som de
udskydende Odder. Østkysten af S. ved den
nordlige Del af Sundet (Øresund) forløber temmelig
regelmæssig; i den sydlige Del af Sundet ligger
de til S. hørende Øer Amager, skilt fra S. ved
Kalvebodstrand, og Saltholm, atter skilt fra
Amager ved Drogden. Derimod har den sydlige
Del af Østkysten to større Indskæringer, der
afsættes af Østersøen: Køge Bugt og Præstø
Bugt, mellem hvilke ligger Halvøen Stevns.
Mod S. skilles S. fra Møen ved Ulvsund og fra
Falster og Laaland ved Storstrømmen og
Vordingborg Bugt ell. Smaalandsfarvandet.
Strækningen fra Vordingborg til Skjelskør er særlig
rig paa mindre Indskæringer ell. Strandsøer
med ret betydelig Ødannelse, saaledes Agnø
Fjord, begrænset af den smalle Odde
Knudshoved og Halvøen Svinø, Dybsø Fjord,
Karrebæk Fjord, Holsteinborg Nor, inden for Glænø,
og Basnæs Nor. Paa Øens Vestkyst afsætter
Store Bælt ogsaa flere Indskæringer, saaledes
Skjelskør Nor, uden for hvilket Øerne Agersø og
Omø ligger, Korsør Nor og Kalundborg Fjord
mellem Halvøerne Asnæs og den ovenn. Røsnæs.
Øens Overflade er gennemgaaende bølgeformet
og bakket, men uden bratte Overgange og
stærkt udprægede Højdedrag, saaledes som det
er Tilfældet, hvor Jordbunden som her næsten
helt dannes af Moræneleret
(Rullestensdannelsen); c. 45 % af Øen ligger over 30 m. Kun
meget faa Steder har Overfladen helt Slettens
Karakter, som i »Heden«, Egnen mellem Kbhvn,
Roskilde og Kjøge. Nogle Steder hæver
Bakkerne sig til forholdsvis ret betydelige Højder, især
i Øens højeste Parti mellem Roskilde, Holbæk
og Ringsted, hvor dens højeste Punkt,
Gyldenløves Høj (126 m), ligger; ogsaa mod SØ., i
Egnen Ø. f. Næstved, findes større Højder, som
Kobanke (123 m) og Oredrevsbakken (Globanke)
(116 m); mod NV., ved Indgangen til
Odsherred, naar Vejrhøj til 121 m, Ø. f. Slagelse
Æterbjerg til 97 m; Nordøstsjælland naar kun til
91 m i Maglebjerg, uagtet Egnen hører til
Øens stærkest bakkede Partier. Som nævnt er
Overfladen overvejende dækket af Moræneleret;
en ejendommelig og mod den øvrige
sjællandske Natur stærkt afstikkende Egn er det
nordvestlige af Halvøen Nordøstsjælland med
dens (nu dæmpede) Flyvesandsstrækninger med
Hede og Klit (»Tisvilde Hegn«). I øvrigt
henvises til Art. Danmark (S. 536) vedrørende
Øens Højdeforhold og de fire Vandskelslinier,
der udgaar fra det ovenn. Højdeparti i
Midtsjælland), og som danner Skel mellem de fire
Skraaninger, hvorfra Vandløbene søger ud til
Kysten. Øens største Vandløb, Susaa, c. 82 km,
hører til den sydlige Skraaning, der falder af
til Vordingborg Bugt. Af de korte Vandløb paa
den østlige Skraaning nævnes Tryggevælde Aa
i Stevns, Kjøge Aa, Mølleaaen og Nivaa. Til
den nordlige Skraaning med Isefjordsbækkenet
hører Danmarks største Indsø Arresø. Den
vestlige Skraaning ud til Store Bælt har sit
største Vandløb i Halleby Aa og sydligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
