Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 498 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skalle - Skallesluger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

livlig og selskabelig Fisk, der tit ses i store
Flokke langs Bredderne, hvor der er Planter;
om Vinteren trækker den ud paa Dybet, men
endnu inden Søerne er helt fri for Is, søger
Stimerne op imod Bredderne og Legepladserne.
Legetiden falder i April, Maj ell. Juni, alt efter
Stedets Beliggenhed og Temperaturforholdene.
Hunnen lægger c. 80000 Æg, 1 mm i Tværmaal,
paa Vandplanter ell. Sten; under gunstige
Forhold udklækkes Æggene i Løbet af 10—14 Dage;
de spæde Unger svømmer om i det lave og lune
Vand, hvor der er rigeligt med Smaakrebs
(Cladocerer, Copepoder). De Voksne lever for
en stor Del af fine Planteemner, men tager
ogsaa Snegle, Insekter, Krebsdyr og Orme. Sine
Steder har S. ikke ringe Bet. som Føde for
Fattigfolk, saasom i det sydøstlige Rusland, hvor
der i det sorte Hav aarlig fanges omkring 100
Mill. og i det kaspiske Hav 300—400 Mill. Stkr.
I Danmark er dens Kød ikke videre yndet, men
den anvendes meget til Agn ved Geddefiskeriet,
og en Del udføres til Tyskland. S. avler
Bastarder med fl. a. Karpefisk (Rudskalle, Løjer,
Brasen og Flire).

Rimten, norsk Vederbuk, Hersling
(L. idus) har mindre Skæl end Skallen, saa at
der langs Sidelinien tælles 55—61. Hver
Svælgknogle bærer to Rækker Tænder, sædvanlig 5
i den indre og 3 i den ydre Række; de er
sammentrykte og krogede i Spidsen. Oventil er den
mørkt olivenfarvet, paa Siderne sølvfarvet med
Messingskær ell. et mørkegrønt Anstrøg, paa
Bugen hvidgul. Den naar en Længde af 60 cm
og en Vægt af 3 kg. Dens Hjem er Nord-,
Mellem- og Østeuropa samt det vestlige Sibirien;
paa de britiske Øer mangler den. I Norge
danner Søen Mjøsen Nordgrænsen, men i Sverige
naar den helt op til Torneå. I Danmark træffes
den saavel i fersk Vand, især i større Indsøer,
som i brakt Vand i Fjordene, men den hører
ingenlunde til de alm. Fisk og er kun kendt fra
Sjælland og Fyn. Den er en Vandrefisk. I
Legetiden, der indtræffer i Slutningen af Marts og
i April, trækker den op i Aamundinger og søger
især saadanne Steder, hvor der er stærk Strøm.
Da Rimten opnaar en anselig Størrelse og i
Legetiden kan fanges i Mængde, er den ogsaa
i Danmark fl. St. ret efterstræbt; Fangsten gaar
mest til Tyskland, hvor den anses for en god
Spise. I Kbhvn kaldes den Strandkarpe,
i Sydsjælland Emde, Rimte og
Strandskalle, paa Fyn Eiby-Gedde (efter Byen
Eiby ved Odense Aa). Guldrimten (eller
Guldemden) er en guldfiskelignende Varietet
(var. orfus), som et indført, og som ikke
sjældent holdes i Lystdamme og i Akvarier.

Strømskallen, norsk Gullbust (L.
grislagine), har 48—54 Skæl langs Sidelinien; to
Rækker Tænder (5—2[3]) paa hvert Svælgben.
Den bliver sjælden mere end 30 cm lang.
Strømskallen er udbredt over Europa N. f. Alperne
og Pyrenæerne med Undtagelse af Skotland og
Irland, samt over det vestlige Sibirien. I Norge
forekommer den kun i de sydlige Dele,
hvorimod den i Sverige fortrinsvis tilhører de
mellemste og nordlige Landskaber og ikke er
iagttaget S. f. Göta-Elven. Den forekommer ogsaa
i Østersøens Skærgaarde. I Danmark lever den
i det sydlige Vestjyllands Aaer.

Rudskallen, norsk Rødfjæring,
Sørv (L. [Scardinius] erythrophtalmus), har,
i Modsætning til de andre danske
Skallearter, Rygfinnen siddende
over Mellemrummet imellem
Bugfinnerne og Gatfinnen, og dens
Krop er højere. To Rækker (5—3)
stærkt savtakkede Tænder paa
hvert Svælgben. Oversiden
brunliggrøn, Siderne sølvfarvede med
guldgult Skær, Bugen gulhvid;
alle Finnerne er mere ell. mindre
røde, i hvert Fald er Gatfinnen
og Bugfinnerne blodrøde ell.
højrøde (deraf Navnet Rødfinne
og Rødskalle). Den bliver
45 cm lang og 0,6 kg vægtig. Den forekommer
i hele Europa (med Undtagelse af den
pyrenæiske Halvø) samt i Lilleasien og det indre
Sibirien. I Sverige er den alm. i de sydlige og
mellemste Landskaber, i Norge træffes den kun
i den sydøstlige Del. I Danmark er den alm.
(mangler kun paa Bornholm). Rudskallen lever
ikke blot i Søer og Aaer, men ogsaa i Fjorde
og i Østersøens Indvige. Den er en god
Agnfisk, og man sætter den tit i Damme, da dens
Yngel er et godt Foder for Nyttefisk. I det
sydlige Jylland kaldes den Søkarpe, omkring
Odense Guldskalle. Den avler Bastarder
baade med Løjer, Skalle og Flire.
Ad. J.

Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus) og Graaskalle (Leuciscus rutilus). (Se tillige farvetrykt Tavle »Fisk« [Ferskvandsfisk], Fig. 2.)

Skallesluger (Mérgus) kaldes en Gruppe af
Andefugle med faa Arter, hvoraf 3 i Europa. I
Bygning ligner de ganske Dykænderne
(Fuligulinæ), fra hvilke de væsentlig skiller sig ved
den mere langstrakte Form og ved det lange
tynde, langs Randene savtakkede Næb, hvis
Overnæb ender i en nedadbøjet Spids. I
Levevis ligner de ogsaa Dykænderne, sammen med
hvilke de ofte færdes; de yngler paa Jorden ell.
i Træer ofte ved Ferskvandssøer, medens de
uden for Yngletiden oftest lever i det salte
Vand. Føden bestaar mest af Fisk, som de
fanger under Vandet.

Stor S. (Gulskræp, Skørand, Bøgeskrække;
norsk: Stor Fiskeand) (Mergus merganser L.),
en anselig Fugl saa stor som en tam And med
pragtfulde Farver. Hannen i Pragtdragt har
rødt Næb og røde Fødder, sort Hoved og Ryg,
medens hele Undersiden er smukt rosafarvet.
Hunnen er hvidgul paa Undersiden, graa paa
Oversiden og Brystet, har brunt Hoved, fra hvis
Isse udgaar en Top af forlængede Fjer.
Ungerne ligner Hunnen. Stor S. bebor de nordlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>